Hvad jeg indimellem savner på de italienske restauranter i form af krydderi og kant, kan de friske råvarer og de mange vegetariske muligheder til dels kompensere for. Jeg kommer nok aldrig til at vælge italiensk over mellemøstligt og asiatisk, men jeg er helt pjattet med tilgangen til råvarer, og det enkle fokus på småt men godt – også når det kommer til kød. Og når italiensk mad er lavet ordentligt, er det bare en drøm af en ren og lækker smagsoplevelse. Italiensk rødvin er desuden det bedste, der findes i min verden. Kraftigt “så det brænder helt ned i halsen”. 😉

Jeg har samlet mine 5 favorit italienske restauranter i København lige her. Bemærk(!) at det ikke er en pizza-guide. Den tænker jeg skal have sin helt egen guide og shine. Snart!

italienske restauranter i københavn

5 lækre italienske restauranter i København

Vespa

Store Kongensgade 90
1264 København

Vespa er nok det sted i byen hvor jeg har haft flest festlige stunder. Her er der nemlig vin ad libitum til yderst fair priser. Det er nemlig et af de få steder, hvor 250 kr. faktisk ikke er et ubetydeligt beløb, der forsvinder i puljen. Nej, her giver det faktisk adgang til både antipasti, primo, secundo og dolci – og for bare 150 kr. ekstra kan man så gå all-in på vin til maden.
Og man er godt i gang fra start. Antipastien består nemlig af en masse småhapsere fra Livorno til Toscana – serveret på et rustikt bræt.  Tjenerne fortæller professionelt og levende om lækkerierne, og man glemmer hurtigt, at man sidder i et ret trængt og proppet lokale langt væk fra støvlelandet.

Hos Fischer

Victor Borges Plads 12
2100 Østerbro

Min lokale stamrestaurant. Det hyggeligste sted at ende en hård arbejdsdag over god husmandskost og et stort glas rødvin. Simpelt og altid super lækkert – et sted du som Københavner MÅ prøve. Her er bare så hyggeligt og autentisk, og så er de også gode til at lave fede events som krebsegilde, 1. januar-fest og senest var det er event med en libanesisk stjernekok, som også bare spillede 100%.

Carne Famo

Gammel Kongevej 51
1610 København K

Lad dig ikke snyde af navnet “Carne”. Som Famo skriver på deres hjemmeside; “Som navnet insinuerer er der kød på menuen, men ikke som et steak house, for på italiensk er carne en overordnet betegnelse for kød, kødet fra auberginen eller den smukke italienske kvinde.” Jeg har engang været forbi til’fisk- og skaldyrsdag’, og det var uden tvivl min yndlingsdag med fisk tilberedt på den mest fortryllende måde. Foruden Famo-klassikeren bacalao, stod den på rødtunge, friterede kammuslinger, polenta med blæksprutte. 5 retter til 400 kr. er yderst fair, når man laver mad som Famo gør.

Scarpetta

Rantzausgade 7
2200 København N

Cofoco skuffer bestemt (heller) ikke med Scarpetta.  Risottoen med græskar som jeg fik engang herinde er nok stadig  den bedste, jeg nogensinde har smagt(!) Perfekt størrelse og en virkelig god smag i en ret som efter min mening indimellem kan være lidt tam. Indretningen på Scarpetta er så fin, stilet, lys og rolig. Stemningen herinde får dig helt ned i gear og er oplagt til en romantisk aften eller hyggelig familiemiddag. Med både fisk, lette retter, vegetariske alternativer og pizza og pasta er der også noget for enhver.

La Rocca

Vendersgade 23-25
1363 København K

Det perfekte sted til familiemiddag! Her er åbent og rummeligt, og tjenerne står klar med friske kommentarer, som kan give et ekstra livligt pift, hvis samtaleemnerne er ved at ebbe ud eller gå i ring.  Gode traditionelle pastaretter med en lille ekstra detalje/smagsstrejf, hvoraf flere af dem er vegetariske – og mange af dem er med fisk. Deres forskellige pastatyper er hjemmelavet og de har også fuldkornspasta.

Steder jeg endnu ikke har prøvet, men som også skulle være helt fantastiske; Osteria 16 og Spaghetteria La Perla. Hvad er dit favoritsted??

spagetti og restauranter med pasta i København

LÆS OGSÅ: GUIDE TIL ØSTERBRO – FRA MORGEN TIL AFTEN!

————————————————————————————————————————————————————

Ps. Vidste du at jeg har lavet en lukket Facebook-gruppe for dig der elsker KøbenhavnDu kan være med lige her!

Følg også med på Facebook, på Instagram: @copenhagenbyme og på Bloglovin’.

Write A Comment