Mr. græskar både med hokkaido og butternut til fornavn er nu landet med et ordentligt bump i de danske supermarkeder. Det er simpelthen det bedste syn, jeg ved, når den stenhårde orange kugle ligger der og stråler ved siden af kål og gulerødder i SuperBrugsen.
Jeg skal da heller ikke udelukke, at jeg har købt et med hjem cirka hver eneste gang, jeg har været ude og handle de sidste par uger. Stærkt, stærkt vanedannende er den skønne efterårsspise, som jo egentlig er en frugt. Det meste af tiden køber jeg et økologisk af slagsen til 20 kr., skyller det, deler det på midten, fjerner kernerne, skærer det i både og bager på en bageplade med salt, peber og friske krydderurter som timian eller stødt krydderi som spidskommen. Det er godt til alt. På vaflerne (eller som vaffel), i salaten, lasagnen eller bare som en snack. Evt. alene i en tallerken med en god dressing på toppen.
I dag vil jeg hylde de lækre græskar med 5 skønne opskrifter. Jeg kan se, at min opskrift på græskarsuppe endnu ikke er på bloggen. Den fejl vil jeg rette op på snarest. Promise! 😉
Græskarvafler – veganske og glutenfri
Denne opskrift på græskarvafler er en oplagt måde at undgå madspild på, f.eks. hvis du har tilberedt græskar dagen inden og har mos i overskud. Det bliver den bedste morgenmad eller frokost i selskab med hummus, salat eller hvad du nu har af yndlings pålæg.
Lasagne med græskar og linser
Lasagne med græskar, linser, bønner og dermed masser af protein. Samt en hjemmelavet vegansk bechamelsauce. Efterårs comfort food når det er allerbedst.
Buddha bowl med græskar og gomadressing
Buddha bowl med græskar, blomkål, rødkål, grønkål og peberfrugt. Og så hjemmelavet gomadressing… Mmmh! Perfekt måde at få brugt køleskabsresterne på en yderst konstruktiv måde.
Græskartærte – uden sukker
Opskrift på svampet græskartærte lavet på bl.a. quinoamel, mandler og boghvedemel, og med sødt græskarfyld – helt uden raffineret sukker.
Hokkaido græskar-fritter i skål
Bedate comfprt i verden: hokkaido græskar -“fritter” i en dyb skål. KUN bagte græskar i en skål med masser af dressing på toppen.
2 Comments
uhm, der blev jeg så lige sulten …
Haha det gjorde jeg faktisk også, da jeg lavede indlægget. Måske en festmenu med samtlige ingredienser? HAPS!:)