15 Results

iskaffe

Search

Hjemmelavet iskaffe – sødet med sukker eller banan

Da jeg i 2007 boede og arbejdede på Kreta, havde jeg aldrig hørt om konceptet ‘iskaffe’ før. Faktisk havde jeg på det tidspunkt nærmest ikke engang haft en almindelig kop varm kaffe i hænderne – det er jeg til gengæld kommet godt efter siden. Grækerne var vilde med den sorte kolde drik, som gik under navnet ‘frappé’.. de 40 graders varme taget i betragtning kunne man godt følge dem. Og nej… Der gik ikke lang tid, før jeg blev suget med på den græske kaffebølge. Kaffe, isklumper og sukker – og masser af det. Det var konceptet. Et koncept som da også er blevet godt plantet i det københavnske caféliv. Mange kastede hurtigt deres kærlighed på Baressos iceblend (har I smagt den ‘ultimative’ med dronningemandler? Hold.nu.op!) … og ice latte, iskaffe og hvad den kølige drink ellers får af kælenavne er ved at blive en integreret del af cafeernes DNA. Og jeg…

Gili ø-hop: et must på Bali-rejsen

Gili ø-hop er en sindssyg fed oplevelse, som jeg ville ønske alle mennesker på kloden fik mulighed for at prøve. Nu hvor jeg sidder tilbage i København med en urviser, der siger 10.35, men en himmel udenfor der siger 22.35 sommertid (hvor er her bare mørkt!) og -3 grader i stedet for +30. Ja, så er det mildest talt en lidt flad fornemmelse. Jeg kom hjem for en lille uge siden, men er stadig i min egen lille boble indhyllet i længsel og drømme. Hvorfor sidder jeg nu her på den flade igen og drikker kaffe og overspiser computersnacks? Hvordan var jeg lige så heldig at tilbringe 5 dage på Gili-øerne? Uden biler, uden scootere (kun et par drevet på el), med lokalt skattekammer af bl.a. sweet potato/yams og eksotiske frugter, kokosvand billigere end almindeligt vand, øde sandstrande, dage med hovedet under vandet og synet af koralrev, farverige fisk og havskildpadder…

Vietnam rundrejse fra nord til syd!

Hold nu fast. Sådan en Vietnam rundrejse fra nord til syd er noget, der sætter gang i både hjerne- og hjerterytme! Der er nu gået ca. en måned, siden jeg vendte hjem fra det fantastiske, frodige, smukke, vilde, intense, kaotiske, kontrastfyldte land. 21 intensive dage med fly, tog, store og små både, cykel, taxa og selvfølgelig vores gode solide stænger senere… Jeg har simpelthen ikke anet, hvor jeg skulle starte og slutte i et potpourri af indtryk, følelser og oplevelser. Men NU er jeg klar til at dele ud af mit indre virvar i en samlet beretning om kultur, mad, transport, specialiteter og alt muligt andet. Og først kan jeg ligeså godt være helt ærligt. Det her er simpelthen den bedste rejse jeg nogensinde har været på! Nuvel det startede ikke på toppen med voldsom træthed, et nattog jeg ikke var bedste venner med krydret med en lille omgang “noget jeg ikke skulle have…

Postkort fra Hanoi | Der nåede jeg alligevel grænsen..

Postkort fra Vietnam hvor jeg lige nu sidder i et nattog mellem hovedstaden Hanoi og naturperlen Sapa. Det vælter ned med regn udenfor, og jeg ka’  ret godt li’ det.  Det minder om campingferie i Kollund den der gang (hver sommer) som barn. Vi ankom til Hanoi i går efter ca. 16 timer på farten og en mellemlanding i Bangkok. Jeg har haft nogle helt usandsynligt travle dage op til ferien, hvor jeg har arbejdet i døgndrift på kogebogen og en stor kampagne, som jeg er konsulent på. Så var jeg også en hurtig tur på Roskilde Festival. Fordi øøh… det måtte jeg åbenbart lige klemme ind, da jeg havde brug for en pause! Heldigvis for det, må jeg sige, for hold nu op en fed dag! 16 timers transport kan dog umiddelbart være en god test, når man har sovet så lidt de sidste mange uger. Men altså, når…

Her får du Københavns bedste pho-suppe

Har du smagt pho eller phở – den vietnamesiske suppe med risnudler, kød og friske krydderurter? Og med verdens mest umulige navn iøvrigt. Noget med “fååh” samtidig med at man får det til at lyde lidt indfødt og fransk.  Jeg øver mig stadig, og jeg har endda en bachelor i fransk, haha! Nå men retten med det uudtalelige navn er Vietnams nationalret, og når man nu skal herhen til sommer, bliver man jo nødt til at være hardcore nuddelsuppe-glubrer. Nu spiser jeg jo sjældent kød, men jeg smager altid nationalretterne mm., når jeg rejser. Og så har jeg læst og hørt meget om, at når man skal spise kød, så er det bedst at spise den langtidskogte/stegte af slagsen med alle de gode næringsstoffer. Som i netop denne vietnamesiske suppe. På phO-safari i København For nogle uger siden  drog jeg derfor på pho-safari i København i samarbejde med Yaneeda.com, som vi skal rejse med. Efter…

Apropos ingenting, så …

… Er der simpelthen bæredygtighedsmesse, også kaldet Grøn KBH 2017 på Remisen i København d. 10. & 11. juni. Og der er gratis entré. Det må man da lige tjekke ud!? … Fandt jeg den sejeste spiselige nyhed i Netto i sidste uge; Naturlig sød dadelmasse fra Toftkær med bl.a. kakao & mint og så min favorit: med romekstrakt som smager så meget af romkugler! Bedre end den romekstrakt jeg indtil videre har brugt. Må klart finde en ny variant, hvis de hjemmelavede skal leve op til rullen her fremover. Jeg har heldigvis stadig 3 2 ruller tilbage.. … Overvejer jeg kraftigt at prøve reformer-træning og Energii fordi jeg har hørt så meget godt om det. Ikke mindst fra en af vores venner til brunchaftale i weekenden. Jeg er vild med at de har hold hele dagen og også har hot yoga, men nøj det er dyrt. Og jeg bliver jo stadig…

Guide til Østerbro – fra morgen til aften!

Hvor tit er du på Østerbro? Lad mig gætte; du bor her ikke, så nærmest aldrig? Som herboende begejstret type MÅ jeg jo lige slå et slag for området med en guide til Østerbro. Og eventuelt opfordre til at tage et smut forbi her i bededagsweekenden. Vi er faktisk ikke SÅ kedelige og spelt-agtige som man tror 😉 Del også gerne jeres yndlingssteder og tips nedenfor, så jeg kan udforske noget nyt! OPLEVELSER (Loppe)markeder på Remisen (Blegdamsvej 132): En stor hal i nærheden af Trianglen, hvor der ofte, ja nærmest hver weekend er et eller andet (loppe)marked og mulighed for at gøre et kup. Creative Space (Kastelsvej 1): Tag vennerne eller familien med og gå i krea-humør med vaser og kopper, som du maler dine egne motiver på. Et kreativt værksted med hygge og kaffe. Øbro-hallen (Gunnar Nu Hansens Plads 3): Svømmehal alle ugens dage (til kun 20 kr. i hverdage indtil kl. 15),…

Grøn guide til New York

Det er på tide med en grøn guide til New York! MEN kan New York overhovedet være grøn? Hvis du spørger min veninde som pt. bor i byen og arbejder for FN (mega sejt), ville hun  sige nej pga. blandt andet 1) uhæmmet mængder af plastikposer i butikker og generelt meget emballage, 2) dårlig opvarmning af lejligheder, 3) benzinslugende biler, 4) nærmest umuligt st finde sparepærer. Når det så er sagt, blev jeg overrasket over, hvor mange grønne spots der var rundt omkring, da jeg var forbi i sensommeren. Jeg laver derfor alligevel en grøn guide til New York ud fra mine erfaringer. 1) Fordi vi fandt en masse spændende haver og områder, som måske ikke er noget, alle kender til. 2) Fordi jeg/vi spiste sindssygt meget lækkert vegetarisk og naturligt mad under vores ophold. Ikke mindst på en restaurant, som netop har modtaget en Michelinstjerne. Jeg tænkte nok den…

2 nye cafeer i København der har forandret min hverdag!

Den her uge har været en heftig én af slagsen! Hvis jeg skulle putte et label på den, ville jeg nok kalde den “ugen hvor hele to nye cafeer forandrede min hverdag”. Det lyder måske som en overdrivelse, men jeg har det faktisk sådan. Det hele handler om Souls på Østerbro og Social på Nørrebro, lige ved Dronning Louises Bro. Cafeer der forstår at behandle grøntsager ordentligt. Og gør det lettere at spise mindre kød! Souls på Østerbro Souls, ligger jo i mit hood, og jeg har virkelig manglet sådan et sted på Østerbro; hvor man kan sidde og arbejde, spise lækkert sundt mad (til fair priser) – og endda ikke behøver spise kød, før det er spændende. OG så er der ægte sweet potato kærlighed herinde: både i sandwich og salat (den er min favorit – med edamamebønner, tofu, grønkål og cashew/karrydressing). Deres bbq-champignoner er også super lækre… plus jeg…

Koldbrygget kaffe – en sommertendens?

Sidste sommer hørte jeg igen og igen om The Coffee Collectives “sorte iskaffe”, men da jeg ikke har nogen CC i nærheden af mig, nåede jeg aldrig at smage den. Det skal der laves om på i år! Jeg er nemlig blevet en mere og mere voksen-kaffedrikker, der endda senest har taget den “on the rock” på Kent Kaffe Laboratorium. Stolt (næsten) sort kaffe-drikker, det er jeg! Nysgerrig blev jeg derfor også, da jeg for et par måneder siden var mødt op til søndagsfilm i Empire Bio OG spottede fin lille fin Peter Larsen koldbrygget iskaffe i køleskabet. Var jeg ikke typen der bliver over-hyper af kaffe efter kl. 14, var den hurtigere-end-politiet-tillader, røget i min bioguf-pulje. Men ak og ve. Det måtte vente. Det var derfor også utrolig let at sige JA tak, da jeg fik tilbudt at teste varianterne derhjemme: Koldbrygget kaffe, samme omgang med lakrids og iskaffe…