Hænderne op hvis du (også) elsker trøfler?! Åh jeg kan slet slet ikke få nok af smagen. Faktisk sidder jeg lige nu, mens jeg skriver og guffer Mill & Mortar mandler med trøffel og havsalt helt uhæmmet. Det siger lidt det hele, ik? Okay, nu lyder jeg måske samtidig som lidt af en flottenheimer. Det ER selvfølgelig ikke altid, der står trøffel på menuen herhjemme.
… Men det er med at fremhæve det, når det sker, ik? Haha!

Og og og… HVIS man så får serveret en HEL trøffelmenu, så skal det altså især nævnes. Det skete til et presseevent for 2 uger siden på Famo Carne på Store Kongensgade. En af mine italienske favoritter i byen, som fakstisk ikke hedder carne fordi de udelukkende har  tunge kødretter, men fordi de f.eks. også ser kødet på en aubergine som “kød”. Det er et sindssygt hyggeligt sted med en rustik og smuk indretning.

Vin bar Gammel Kongevej

Famo Carne trøfler - trøffelmenu

Trøflerne er dyre og sjældne i år pg. dårlig høst, fik vi at vide til eventet. Så at kunne få serveret en hel menu med den lækre svamp er altså noget så fornemt. Famo Carne får deres trøfler fra Alba i Italien, og når du bestiller en trøffelmiddag herinde er det både de hvide og sorte trøfler, du lader gaffel og kniv gå ombord i.

Sådan her så menuen ud;

En hel menu med TRØFLER på Famo Carne

Antipasto
Tartare di Manzo con tartufo nero di Alba
Primo Piatto
Tagliatelle al tartufo bianco
Secondo Piatto
Uova alla Itaca con tartufo bianco
Dolce
Fantasia di bigné

Vegetar middag på Famo Carne

Og JA alt man behøver at forstå, er 1) t tartufo betyder trøffel, 2) at der kom den vildeste mellemret mellem de to første retter, som var en kartoffel fyldt med den mest fantastiske blanding af ost og trøffel (min favorit), og at italienere og ikke mindst Famo bare helt generelt kan noget med pasta og trøffel.

Maden er tung, cremet og lækker. Lige hvad man har brug for her om vinteren. Jeg savnede lidt mere let og “grønt” undervejs, men det gør jeg ofte i det italienske køkken. Og det er jo nok bare mig, der er lidt af en grøntsagstosse.

Til gengæld havde jeg inden eventet nævnt, at jeg gerne ville have vegetarmenu, hvis det var muligt (noget jeg er blevet meget bedre til at huske at sige i ny og næ)… og det er jo på ingen måde et problem på Famo, hvor alle retter pånær forretten faktisk var vegetariske i forvejen. NEMT!

Mandariner og julestemning på Famo Carne

I stedet for tatar (med … gæt hvad. Trøffel!) til forret, fik jeg den lækreste suppe med stegte blomkål i. Øj, det var godt. Jeg var slet ikke misundelig på de andres tartar, må jeg indrømme.

Lækker vegetarret; suppe med trøffel

Næste weekend får jeg min svenske veninde og tidligere kollega på besøg, og jeg ved, at hun vil ELSKE at mæske sig i Famos trøffelmenu. Måske du også kender en type, der vil? Menuen koster 800 kr. og vil være på menuen i udvalgte uger frem til januar.

Famo Carne, italiensk restaurant på Gammel Kongevej

————————————————————————————————————————————————————

Læs også: 5 x yndlings vegetarburger i København

Ps. Vidste du at jeg har lavet en lukket Facebook-gruppe for dig der elsker KøbenhavnDu kan være med lige her!

Følg også med på Facebook, på Instagram: @copenhagenbyme og på Bloglovin’.

Write A Comment