Tag

Vesterbro

Browsing

En hel menu med TRØFLER på Famo Carne

Hænderne op hvis du (også) elsker trøfler?! Åh jeg kan slet slet ikke få nok af smagen. Faktisk sidder jeg lige nu, mens jeg skriver og guffer Mill & Mortar mandler med trøffel og havsalt helt uhæmmet. Det siger lidt det hele, ik? Okay, nu lyder jeg måske samtidig som lidt af en flottenheimer. Det ER selvfølgelig ikke altid, der står trøffel på menuen herhjemme. … Men det er med at fremhæve det, når det sker, ik? Haha! Og og og… HVIS man så får serveret en HEL trøffelmenu, så skal det altså især nævnes. Det skete til et presseevent for 2 uger siden på Famo Carne på Store Kongensgade. En af mine italienske favoritter i byen, som fakstisk ikke hedder carne fordi de udelukkende har  tunge kødretter, men fordi de f.eks. også ser kødet på en aubergine som “kød”. Det er et sindssygt hyggeligt sted med en rustik og smuk indretning.…

Hyggestund: morgenmad på Vesterbro for alle

Hyggestund og La Neta – hele to store nyheder fra Mikkeller i København. Samtidig med at de netop lige har været med til at afholde HAVEN Festival for første gang i byen vel at mærke. De ligger ikke på den lade side, må man sige! Jeg var desværre bortrejst (læs; jeg var til meget eksotisk fødselsdag i Jylland;)), da festivalen løb af stablen. MEN de to nye steder har jeg besøgt. Først Hyggestund og så La Neta. Jeg vil selvfølgelig dele mit indtryk af begge steder herinde. Og lad os starte med hyggestedet nr. 1; Hyggestund (oplagt navn i tider hvor hygge-hypen er på sit højeste i øvrigt.) Jeg var forbi Hyggestund en fredag morgen i selskab med fine Ditte. Der var lagt op til en ordentlig snak om både private og professionelle ting, da vi ikke havde set hinanden længe, så vi startede forholdsvis tidligt. Kl. 9. Faktisk åbner…

Vaffelburger med kyllingebøf og edamamehummus

Okay. Ja TAK! Jeg har ret tit lyst til burgere. Og jeg er helt sikkert ikke den eneste. Det er vel heller ikke for sjov, at København på det seneste har udviklet sig til en ren kampplads af burgerborge, der hver især forsøger at mestre den perfekte kombination af  brød, bøf og fyld. Og så er vi nok også ret forskellige. Nogle foretrækker kridhvid bolle og bøf uden så mange dikkedarer som på Tommis Burger Joint, mens andre vil have den let mere avancerede med muligheder for chilistegte champignon, og ærtebøf som på Halifax eller måske en Super Bowl-variant som på Grillen. Her hos mig får I selvfølgelig vaffelburger. Hvad ellers? Med kyllingbøf og edamamehummus. En sund, glutenfri variant som smager dejligt snasket – præcist som en burger skal! Vaffelburger med kylling og edamamehummus Edamamehummus 200 g edamamebønner (frost, pillede) 1-2 fed hvidløg 1/2 citron 0,5 dl olivenolie 2 tsk tahin 3 spsk…

Nyere og sundere Brunchsteder i København

Weekenden banker på, kan I høre det? Og med sådan et par hektiske uge med valgkamp og alt muligt har vi forfærdelig meget brug for det. Lidt forkælelse / fejring / trøst (alt efter hvem man nu er)… Og der er morgenmad/brunch bare sådan en god anledning. Men hvilke steder hitter i øjeblikket i København? Her er mine forslag til en fin, lidt sundere og ny brunchoplevelse: FAR’s DRENG, Ny Adelgade The Yogurt Shops daværende (efter min mening) lidt kolde og upersonlige lokaler, har med FAR’s DRENG fået shine, varme og hygge. Stedet fortæller dig, at “her vågner du bare stille og roligt” og udstråler sundhed og kvalitet. Selv om morgenbrættet, som jeg smagte på i tirsdags, ikke var helseagtig, var den, hvad jeg kalder “sundere” med avokado, æg, kød, frugt og ristet rugbrød. Derudover ost og müslibolle – og så dagens spændende twist: En rabarberkompot som alternativ til marmelade…

Weekendglimt: MasterChef, Altanfest og Bloody Mary Brunch

Jeg troede egentlig ikke, jeg havde så mange planer denne weekend. Men hov hvor tog den pludselig fart. Fredag: Grillet fisk, bagte søde kartofler og fantastisk Biodynamite-hvidvin fra Meny (efterfulgt af chokolade, sofa og Shawshank Redemption (kan man overhovedet blive træt af den film?) Lørdag: MasterChef med Maria fra Vanløse Blues arrangeret af Tefal Danmark (Og øv, vi vandt ikke, men det var sjovt.) efterfulgt af altanfest i Louise fra Love Copenhagens fine Vesterbro-lejlighed med lækker æblecider fra Meyers og Nørrebro Bryghus. Den må pt. være min sommeranbefaling nr. 1! Ikke for sød og uden smag af øl. Har fået et par stykker sponsoreret, men må klart ud og købe flere til mit “livet er godt” sommerhyggelager. Jeg bilder mig selv ind, at den er lavet af æbler og ikke andet. Super sundt ik? 🙂 Søndag: Var jeg inviteret til Nimbs nye Bloody Mary brunch. Meget fornemt! Her vælger man…

Brunch Vesterbro? Bland-selv hos Mad og Kaffe

Bland-selv-brunch hos Mad og Kaffe. Det er moderne, sociale medier-venligt og i mine øjne en smuk, næringsrig og lækker mulighed for at få de favoritting som man ikke lige kan/gider at blande sammen selv! Det startede bl.a. hos Wulff + Konstali på Amager og siden hen har jeg fået hvad der ligner konceptet på bl.a.  Møller Kaffe og Køkken på Nørrebro og til dels Overfor ved Forum. Og allersenest her på Mad & Kaffe på Sønder Boulevard. Brunch i solen? Og okay indrømmet. Det startede noget forvirrende og kaotisk da jeg og Louise fra LoveCopenhagen var forbi Mad & Kaffe på højhellige, højtravle og høj solskinsbelagte Kristi Himmelfartsdag. “Kan vi sidde i solen?” “Nej, desværre.” “Kan jeg få min latte sammen med maden og ikke inden?” “Nej desværre.” Øv! Tænkte jeg lidt først. På den anden side kunne jeg godt se, de var pressede: nøj, hvor var her mange mennesker…

Lækre hjemmelavede vaffel hotdogs med gulerodshummus

Hotdogs lavet med vafler – det kan man da ikke? Jo, for pokker hvor man kan. Og det smager herligt! Fyldet eksperimenterer jeg også gerne med – denne gang blev det med en gulerodspuré og hjemmelavede syltede rødløg og agurker – det skulle egentlig have været tangsalat (for lige at køre Foderbrættet-stilen 100%), men det var umuligt at opdrive på en højhellig påskesøndag, så det må blive næste gang. Det blev syltede agurker i stedet, og det fungerede nu også fortrinligt. Hotdogs på en sund måde og samtidig godt med pow-pow på smagen? De kommer her  (og husk at have de syltede ting klar i god tid inden hotdog-middagen.) Hjemmelavede vaffel hotdogs med gulerodshummus, 2 personer: 4 pølser (jeg brugte kyllingepølser fra Løgismose, da jeg ikke er den store svinekødsspiser) Syltede rødløg 3 rødløg 1,5 dl æblecidereddike 1 dl vand 0,5 dl kokossukker Hæld eddike, vand, salt, sukker og peber…

Weekendglimt: Uge 13: Besøg på årets største restaurantnyhed!

Kender I de steder, hvor man har lyst til at komme altid? De der stamsteder, hvor man kommer igen og igen, fordi det er trygt og rart. Og godt! Sådan er bl.a. Neighbourhood på Istedgade blevet for mig. Og den her weekend blev det både til drinks og pizza derinde fredag samt brunch og kaffe søndag. Lidt for meget måske, men aftalen søndag havde jeg haft længe, og fredag holdt vi Yelp fyraftendrinks på 1656, og så var det liiiige, at min veninde gjorde mig opmærksom på, at hun stadig havde de tynde pizzaer til gode. Og så hjælper man jo en god veninde i pizzanøden, ik? Det tænkte jeg i hvert fald! Den nyeste med stenbidderrogn og kartoffel skulle jo også lige prøves – og godkendes!:) God fredag og hvis I ikke har været på 1656, kan den også anbefales. Ikke mindst deres “Chili wow wow”, som virkelig er…

Weekendglimt: uge 11

En weekend hvor der (igen) blev tanket godt og grundigt op må lækkeri-kontoen! Fra Afternoon Tea med Yelp på Leckerbaer fredag eftermiddag. (Deres cream puffs med peanutbutter og chokolademousse.. for pokker da!) .. Og så direkte til Vanløse, hvor jeg var blevet inviteret på prøvesmagning af blomkålspizza (med rødvin se’fø’li) og sunde desserter – alt sammen lavet af dygtige Maria fra Vanløse Blues. Hun udgiver en kogebog (“Geniale Grøntsager”) her til efteråret, og med hendes kreative talent og i betragtning af de spændende sammensætninger jeg smagte i fredags – kan det kun blive en succes 🙂 Turen gik også til Vesterbro, hvor jeg endelig fik besøgt Kaffeslaberasen med en god veninde på den anden side af “træstamme”-bordet. Hun “knuselsker” stedet, som hun siger. Og med en morgenkomplet af blødkogt æg, yoghurt med bircher-lignende müsli, rugboller, ost, kaffe, kanelsnurre fra Meyer’s og skøn kokostop – alt sammen krydret med  hendes selskab,…

Weekendglimt: Uge 8

Jeg er fan af de weekender, hvor jeg kommer vidt omkring i byen, og den her weekend bød, foruden Østerbro, på besøg både på Nørrebro, Vesterbro, indre by og Amager. Stor tilfredsstillelse og glæde! 🙂 Fredag holdt det forholdsvis nye vinmagasin Vang deres release på skønne skønne Bageriet på Nørrebro. Har I været der forbi? Ellers kan det virkelig anbefales! I fredags var der bobler, hvid-, rød-, og rosévin til bare 20 kr. glasset. Jeps, ikke en krone mere. Det var et rent drømmescenarium – og virkelig god fredagsstemning i de fine lokaler. Lørdag var vi tre yelpere, der tog forbi og testede Neighbourhoods nye brunchbræt. Som I måske tidligere har læst herinde, er jeg stor fan af Neighbourhoods pizzaer, lokaler, øko-koncept, råvarefokus OG drinks. Så forventningerne var store. Og hyggeligt var det! Nogle af ingredienserne på brættet kunne dog peppes lidt op. Der manglede lidt knald på smagen. Jeg…