Er der noget, der kan overbevise alle om, at vegetarisk mad er lækkert, så er det en god, stor, snasket vegansk eller vegetarisk burger! Og hænderne op hvis du aldrig siger nej til en veggie burger?! Jeg gør ikke! Samtidig synes jeg faktisk, det er utrolig svært at sige, hvilken vegetarburger i København der er den bedste jeg har smagt. Men her får I min nuværende top 5;

5 x yndlings vegetarburger i København

Souls 

Melchiors Pl. 3, København Ø

Souls har fået opdateret deres veganske burger, og jeg siger jer –  den er lækker. Sidste gang jeg var forbi, var det sammen med et par ex-kolleger fra forskellige lande, bl.a. en fra USA, som ikke anede at burgeren var vegansk, før vi sagde det til ham bagefter. True story! Så prøv endelig tricket af på en anden kødelsker 😉 Prøv deres deluxe-udgave som både indeholder BBQ champignon “cheese” (lavet på kokos) og trøffeldressing. De søde kartoffel-fritter er gode, men der måtte gerne være lidt mange flere af dem..

42 Raw

Pilestræde – København K, Waterfront – Hellerup, og Frederiksberg Centret

Burgeren fra 42 Raw er uden tvivl den i byen, der mætter allermest. Burgeren er med bl.a. marinerede rødløg, valgfri dressing og “proteinbøf”. Sådan en omgang med sød kartoffel-fritter og en jordbær-shake lavet på avokado, så lover jeg at du næsten ikke kan gå bagefter. Måske du ikke engang kan spise op? Altså jeg kan, men har været afsted med en del som ikke kunne. Jeg elsker, at der ikke er sparet på dressingen og man kan vælge selv. Estragon mayo i burgeren og aioli til fritterne. Nogle retter hos 42Raw er noget dyrere end andre steder i byen. Men burgeren er sammen med pandekagerne min favorit. Og scorer højt på value for money-barometeret.

Green Burger

Frederiksborggade – København K og Vesterbrogade 

Et måltid fyldt med komfort i fastfood-agtige omgivelser. Burgeren er ikke den bedste, jeg har fået, men den er stadig snasket, lækker og mættende. Deres sweet potato-fritter er til gengæld måske de bedste i byen. Stor portion, perfekt sprødhed og med virkelig god smag. Også prisen nærmer sig fastfood-niveau. Lige under 100 kr. for både burger, fritter og en drikkevare. Det er da også værd at tage med! 

Cock’s & Cows

Gammel Strand – København K, Amagerbrogade, Ravnsborggade – Nørrebro, Sankt Peders Stræde – København K , Rosenvængets Allé – Østerbro

Jeg har prøvet både den vegetariske og veganske burger på Cock’s & Cows, og jeg er især fan af den veganske (Kevin Veegan), som dog desværre er en smule lille i størrelsen. Men smagen er stor. Den er bl.a. fyldt med en rødbedebøf, en puré af kikærter og grønne bønner og en lettere stærk salsa. 109 kr. er umiddelbart en fin pris, meeeen så skal du altså også lige købe tilbehør og drikkevarer ved siden af.

Hope Cph

Larsbjørnsstræde 7, København K

Hope er en af mine store favoritter i indre by, som altid er nyskabende, kreative og har et stort grønt/klimavenligt fokus. Hope har hele to udgaver af deres burger – alt efter om du kommer til frokost- eller aftensmad. Jeg har fået frokostburgeren, som kommer med hjemmelavet brød (ikke lige så godt som deres hjemmelavede dadel-brød (UHM), men stadig godt…), en rødbedebøf og avokado og hummus til 95 kr. Men så skal der så også købes tilbehør ved siden af. Den mætter dog fint i sig selv.

Hvad skal jeg teste nu? 

Jeg lover at opdatere listen, hvis jeg prøver nogle som er bedre, ligesom I er meget velkomne til at tilføje jeres favorit i kommentarfeltet. Så må jeg jo se, om der er nogle andre der MÅ testes. Jeg skal i hvert fald meget snart teste den fra Yoburger og Gasoline Grill, og så må vi se om en af dem kan vælte en af mine 5 favoritter af pinden.

SE OGSÅ: 6 festlige restauranter i København – også for vegetarer!

vegetarburger vegansk hope

9 Comments

    • Camilla Reply

      JA, Marie. Det må du virkelig. Og det er jeg også. Uden tvivl det sted jeg har besøgt flest gange i byen. Verdens bedste mennesker der står bag og så ligger det så tæt på, hvor jeg bor. Glæder mig til at høre, hvad du synes om deres burger. Men salaterne er jo også bare SÅ gode;)

  1. Elsker også vegetar- og veganerburgere, nærmest mere end kødburgere! Synes at Organic Bohos burger med rødbedebøf er super lækker og Hafnias ser også lækker ud! Har dog ikke prøvet den endnu 🙂

    • Camilla Reply

      Det kan jeg virkelig godt følge dig i. Så meget mere smag og flere nuancer! Jeg synes desværre, Hafnia har skuffet meget på det sidste, og jeg har heller ikke været über imponeret over Boho. Men er naturligvis aldrig klar til at give en chance til. Ulempen ved Boho er også, at man ikke lige kan blive der og spise, men hvis jeg nu en dag får mulighed for take away burgere i indre by, vil jeg da prøve stedet igen! 😉

  2. Er især enig med dig i at Souls burger er helt fantastisk. Nok den aller bedste vegetarburger jeg har fået (og det er en del) 😀 Jagger laver også en vildt god vegetarburger, som er meget anbefalelsesværdig. Tilgengæld blev jeg utrolig skuffet over Gasolins svar på en vegetarburger, som udelukkende bestod af bolle, dressing og lidt grønt – ingen vegetar’bøf’ som ellers er den vigtigste ingrediens i en vegetarburger efter min mening 🙂

    • Camilla Reply

      Jeg er helt enig. Er også helt vild med den! Har du tilfældigvis været i USA og prøvet By CHLOEs burgere? Dem er jeg altså også svært glade for. Nok de eneste der rigtig kan konkurrere. Jeg har hørt mange, som er blevet skuffet over veggieburgerne hos Gasoline, og det er derfor jeg faktisk ikke har været forbi endnu. Din kommentar gør det ikke ligefrem mere attraktivt. ;o) Ligefrem ingen “bøf”? Det var da vildt nok. Jeg hørte på et tidspunkt noget med at de putter asparges i deres veggie-burgere?! Jaggers skal også testes – konceptet har ikke sagt mig så meget, men testes skal det. Tak for tips og input! 😉

  3. Tak for gode tips, jeg er glad for at se, at Jagger ikke er på listen, da jeg synes deres bud er langt under middel.

    Har du prøvet den fra Organic Boho? Ser også lækker ud. Ellers er jeg faktisk ret glad for Halifax’ vegetarbøffer.

    • Camilla Reply

      Hej Maria, det var også umiddelbart mit indtryk af Jaggers faktisk. Boho har jeg været lidt skuffet over, men kunne da godt være man skulle kaste sig ud i en burger! Jeg synes også Halifax gør det godt, og deres sød kartoffel-fritter er altså også riiiimelig nice. Fedt med Yo og Gasoline – glæder mig til at teste! 😉

  4. Kan i øvrigt anbefale både Gasoline Grill (stor smag, lille burger) og Yo Burger (mega snask). 😉

Write A Comment