Når jeg ser knækbrød ved de københavnske bagere eller dem i butikkerne med et ‘hjemmelavet look’, får jeg altid lyst til at købe dem. Men for det meste skriger min fornuft skingert; ‘Stoooop! ….Dem kan du jo sådan set godt selv lave.” Og ja, den har jo ret. Jeg har lavet den her knækbrød opskrift utallige gange, og hver gang glemmer jeg hvor nemt, det er, og at man ikke engang behøver at tage ælte-hænderne i brug. Så nu vil jeg også lige minde andre om det herinde 🙂
Den opskrift, jeg i sin tid fik fra min gode veninde Pia, var lavet på hvedemel, men de sidste par gange har jeg lavet dem med fuldkornsrismel, rugmel eller mandelmel og denne gang ville jeg lave 100% oste-tema og jeg tilsatte derfor også den røgede ost fra Naturmælk i dejen, som giver kant og smag og får dejen til at hænge godt sammen. Resultatet bliver super godt og dermed også velegnet til folk der af den ene eller anden grund ikke spiser hvedemel.
knækbrød opskrift uden mel (hvedemel)
20-30 stk
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl havregryn (evt. glutenfri – eller flere kerner/mel i stedet)
3 1/2 dl rugmel/fuldkornsrismel/mandelmel
2 dl vand
1 dl olie
50-100 g revet ost (kan udelades).
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
Put alle ingredienserne (først de tørre og så vand og olie) i en skål og rør dem godt sammen. Del dejen i to klumper, som en ad gangen lægges mellem to stykker bagepapir og rules ud med en kagerulle til en tykkelse på ca. 0,5 cm. Pas på at dejen ikke bliver alt for tyndt rullet ud, så knækbrødene knækker, når der kommer pålæg på. Snit de ønskede størrelser med en kniv, så de let kan skilles ad efter bagetiden – eller lav fine figurer med diverse forme. Det tager lidt længere tid, men er meget dekorativt til serveringen.
Bag knækbrødene ved 200 grader i 15-20 minutter.
Genialt til ostebordet, morgenbordet eller et andet bord. Det er lige meget – bare høosten kommer på toppen… Mmmh.
Se også: Opskrift på sunde Broccoliboller
Følg CopenhagenByMe på Facebook
Og på Instagram: @copenhagenbyme
3 Comments
Jeg følger ivrigt med på bloggen 🙂
Jeg er selv stifter af en blog, som måske ville være noget for dig? http://www.cathrineyoga.dk
Kh Cathrine Koefoed 🙂
Hej Cathrine, det var da rigtig dejligt at høre. Du bor også i København, ik? Jo, tak for det – jeg har lige fundet den på Bloglovin 😉 Kh Camilla
Pingback: Sprød vaffel-toast ala Joe and the Juice | CopenhagenByMe