10 bæredygtige tips, steder og hacks som alle bør kende til? I de sidste par uger har jeg fået den bedste mission; nemlig at lave en guide, hvor jeg samler de sejeste af slagsen. Jeg har især fokus på de tips, der har en lille fin krølle ift. genanvendelse og incitament til at ændre nogle vaner i hverdagen. Jeg tror nemlig på, at vi ved at gøre små ting lidt bedre hver dag kan dreje verden i en mere bæredygtig retning. Og jeg er overbevist om, at denne rejse skal være svøbt i optimistisme og håb og ikke føles som et slag i hovedet eller konstant afmagt. Jeg kan mærke, at det på det seneste har begrænset mig med de alt for dystre prognoser og dommedagsprofetier. Det er godt og vigtigt at kende til dem, men samtidig må vi ændre vores vaner lidt efter lidt og ikke altid kun kigge på det store billede. Og hylde de små finurlige, forfriskende, fantastiske ændringer der sker hele tiden!
I er heldigvis flere derude, der har det på samme måde! Jeg spurgte om tips til jeres bedste tips, steder og hacks på min Instagram (se min profil her) og fik masser af input. Dem har jeg samlet i en guide nedenfor sammen med nogle af mine egne bedste tips.
Se også nederst i indlægget hvor jeg deler en video med mit absolut grønne yndlingssted i hele København.
10 bæredygtige tips, steder og hacks i København
1. RE:CYCLE fra kaffekapsel til cykel
Vi starter med genbrug af kaffekapsler.Det er nemlig den nye alt for seje RE:CYCLE-cykel lavet af genbrugte kaffekapsler, som har inspireret mig til denne guide. Og som jeg i øvrigt har været så heldig at låne og cykle rundt og besøgt flere af stederne på. Jeg var i Stockholm sidste måned for at deltage i lanceringen, og det var virkelig en stor oplevelse – både fordi programmet var godt planlagt, men også fordi jeg fik lov til at møde ildsjælen, der har designet den. Cyklen har Nespresso nemlig lavet i samarbejde med firmaet Vélosophy, som i 4 år har produceret cykler af genanvendt aluminium, og netop RE:CYCLE-cyklen er lavet af 40% genanvendt aluminium, deraf 300 Nespresso kapsler. Vildt ikke?
Den er bare et levende (rullende) bevis på, at det KAN betale sig at aflevere sine kapsler til genanvendelse og give dem nyt liv. Og så er det i øvrigt en af mine yndlingskapsler; den lilla (sjovt nok;)) “Arpeggio”, der er brugt til at lave cyklen. Sidst men ikke mindst er der en detalje på cyklen, som jeg personligt har efterspurgt længe, når jeg cykler rundt i København eller til kontoret; RE:CYCLE har indbygget KAFFEHOLDER i den flotte trækurv. Ej men den er så fed. Se lige nedenfor på billedet! Cyklen er en limited edition (1000 stk) og kan købes hos Vélosophy.
Sådan genanvender du dine kapsler:
Når du afleverer dine Nespresso kaffekapsler, kan de blive til kuglepenne, kartoffelskrællere, lommeknive, nye kapsler og nu denne cykel. Og det behøver faktisk ikke at være så besværligt at sikre, at kaffekapslerne bliver genanvendt og IKKE ender i spild. Du kan nemlig blot komme de brugte kapsler i den grønne genanvendelsespose, som du får, når du køber eller bestiller kapsler. Herefter henter du en kode her, skriver koden direkte på posen og afleverer den til nærmeste DAO pakkeshop. Nemt ik? Ingen specielle konvolutter, mærkater eller lignende. Faktisk sparer man hele 95% energi ved at genanvende aluminium fremfor at fremstille nyt. Du kan altså sørge for, at INGEN aluminium og energi går tabt ved at aflevere dine kapsler til nærmeste DAO-kiosk.
2. Bedste veganske is og “bøtte-rabat” hos Nicecream
Nicecream laver simpelthen SÅÅÅ lækkert vegansk is. Og efter de nu er rykket til Østerbro, har jeg været trofast og meget lykkelig stamkunde hele (sen)sommeren. Isene er økologiske og hjemmelavede og baseret på kokosmælk, agavesirup/rørsukker og kokosolie og altid naturlige råvarer. FANTASTISK! Mit bedste tip herinde er at købe en to go-bøtte med hjem til familien eller til dig selv og din yndlingsserie. Og hvis du kommer tilbage med bøtten næste gang, så den kan genanvendes, får du 10% rabat på endnu en omgang iskold kærlighed. (Pssst. prøv den med peanutbutter og den med rødbede. Mmmmh!)
3. Køb i løsvægt hos LØS og Meny
En scene fra min yndlings barndomsserie “Alle vi børn i Bulderby” vil nok få altid stå klar for mig; nemlig øjeblikket hvor de skal ned og købe ind, og ingen af varerne er pakker ind i plastik eller lignende. Men i stedet bliver pakket ind sirligt i papir, når man vælger den mængde, man har brug for. Jeg synes allerede dengang, det var SÅ hyggeligt. Og jeg ryger totalt til barndoms memory lane hver gang jeg besøger en LØS butik i København (Saxogade og Jægersborggade). Flere skrev også til mig på Instagram for at fremhæve netop dette sted. Her kan man medbringe sine egne beholdere og købe økologisk pasta, nødder, te, grøntsager osv. i løsvægt og mindske masser af emballage-spild. Meny i Nordhavn har desuden også flere områder med løsvægt, og man kan da håbe flere supermarkeder – i hele landet – finder smarte løsninger i den dur den kommende tid!
4. Gratis kayak hvis du samler skrald
Dette tip kommer fra Mark, som skrev sådan her til mig på Instagram: “At cykle til Kayak Bar og låne en kayak gratis, hvis du samler skrald, som du finder i vandet”. Og nu har jeg undersøgt muligheden yderligere, som jeg helt sikkert skal teste en dag. Direktør i Kayak Republic har udtalt at man kan samle helt op til 20 kilo affald, hvis man lejer en kayak i to timer, og det er da vildt motiverende både at se flotte KBH fra søsiden og gøre sådan en forskel samtidig.
5. Byt dit brugte tøj til nyt (brugt) hos Veras vintage
Hos Veras Vintage på Studiestræde kan du både sørge for, at dit gamle tøj / det tøj du ikke får brugt, får nyt liv. OG at du samtidig selv kan få nyt (brugt) til klædeskabet. Som det eneste byttekoncept i landet garanterer Veras værdi for alt tøj – og så er det lige meget hvilken stand, stil og mærke, der er tale om. Så sejt! Med Veras Tøjbytte veksler du tøj til point – og kan herefter købe nye varer hos Veras for disse point. Du kan enten betale et månedligt gebyr eller engangsgebyr pr. del, du veksler til point.
LÆS OGSÅ: 3 VANER JEG VIL ÆNDRE DETTE EFTERÅR!
6. Shop lokalt: Produkter KUN fra de danske øer hos Butik Ø
Hos Butik Ø på Nordre Frihavnsgade kan du købe produkter udelukkende fra danske øer; marmelade som indeholder essensen af Samsø-sommer på glas, pasta lavet af bornholmsk durum, rugchips fra Nexø, Annas chutney fra Fyn, gin fra Møn hvor citronen er blevet erstattet med citronmelisse, og hvor der endda er tilsat kridt fra Møns Klint. Og meget meget mere. Dejligt med sådan en skøn butik der hylder de danske råvarer og et fantastisk sted at cykle forbi, hvis du mangler en lille lokal gave.
7. Oplev landet i byen hos magiske ØsterGRO, Bygaard og Serupgaard
Østergro er og bliver for mig et af de allermest unikke steder i København, og jeg kunne se på svarene på Instagram, at der var mange som var enige. Østergro (og Fællesgro) blev nævnt flere gange, når det kom til at fremhæve bæredygtige tips, steder og hacks i København. De magiske tagfarm har de mest idylliske omgivelser og en fortryllende udsigt over byen. ØsterGRO har omkring 40 medlemsfamilier, der hver uge i højsæsonen får grøntsager, æg og honning fra taget. ØsterGRO passes af frivillige og medlemmer, og så finder man også restaurant GRO heroppe i højderne.
BYGAARD OG SERUPGAARD
Serupgaard ligger i Dragør og jeg kendte ikke denne gård, men fik et tip fra Mette om stedet. Udover at levere til ØsterGRO, kan man også besøge Serupgaard. Mette skriver sådan her: “Seerupgaard dyrker grøntsager, urter og blomster og producerer deres egen koldpressede honning. Gårdbutikken har åbent hver fredag, og børn kan kæle med kaninerne.”
Bygaard er en gårdbutik i Sydhavnen, som åbnede for ca. 1/2 år siden. Her gror der spiselige svampe og spirer i kælderen, som så kan købes i butikken sammen med et øvrigt udvalg af varer. Det var Pernille, som på Instagram tippede mig om stedet, og jeg skal da helt klart snart en tur forbi.
8. Innovative (genbrugs) hverdagsprodukter hos Less a Fair
Less a fair er stedet, jeg altid cykler hen, når jeg skal have lidt inspiration til nye innovative – men samtidig lækre og æstetiske bæredygtige produkter. Senest faldt jeg over tasken fra RainTree, som er lavet af plastik fundet i naturen samt produkter fra Cocoon, bl.a. en naturlig pletfjerner og naturlige sæbebær til at vaske tøj med, som kan genbruges op til 5 gange.
9. Find Suztain-produkter hos Normal
Et tip fra Camilla, som på Instagram, bidrog til denne guide med nyheden om, at supermarkedet Normal nu forhandler produkter fra Suztain – hjemmesiden med det kæmpestore udvalg af bæredygtige og socialt ansvarlige produkter. Hos Normal kan du bl.a. få bambustandbørster og Ecoegg vaskeæg samt refill.
10. Hotel-stemning og “følelsen at være udenlands” hos Guldsmeden Hotels
“Guldsmeden Hotellerne” skrev Bjørn til mig på Instagram, og selvfølgelig skal denne bæredygtige hotelkæde fremhæves. Ikke nok med at alt fra hovedpude til hovedret har fået et bæredygtigt eftersyn herinde, de mange lækre hoteller byder også lokale indenfor til lidt feriestemning med lækre arbejdsområder, mødelokaler, tagterrasser, en meget eksotisk pool (hos Manon Les Suites) og bare generelt en stemning der kan gøre det ekstra fristende at holde ferie i byen frem for at flyve udenlands.
Tak til alle jer der har bidraget til guiden over på min Instagram-profil.
Flere gode tips som du synes skal med på listen?
Og så til allersidst: Se videoen nedenfor hvor jeg fortæller om mit forhold til at cykle rundt i København og til bæredygtighed. Og hvor jeg afslører mit absolut favoritspot: