Bananpandekager er SÅ lækkert og sundt. Vidste du i øvrigt, at det i dag er “hvid tirsdag” – også kaldt pandekagedag? Jep, det lyder lettere tosset, men efter sigende var hvid tirsdag dagen efter fastelavnsfesterne og inden den 40 dage lange faste. På denne dag skulle man simpelthen have de hvide råvarer i form af mel, æg og mælk (kilde: arla.dk).
Og den tradition kan vi vel godt holde fast i? På min pandekagedag har banan og kokosmel dog udkonkurreret mel og mælk, men derfor holder det hvide koncept jo stadig. Og disse bananpandekager er sunde som Skippers Skræks spinat (sådan næsten da), og nemme og hurtige. Desuden kan de som en anden Rasmus-Klump-i-aktion bare stables og stables og stables. Med alt ens yndlingsfyld.
Opskriften er simpel. Et lækkert stable-kampløb for to personer kræver bare:
Opskrift på bananpandekager, 2 stk
2 bananer
2 æg
1 spsk havregryn
1,5 dl kokosmel
2 tsk kanel
1 tsk vanilje
Evt. frosne blåbær
Varm en stor pande med kokosolie og placér små klatter på panden (lidt mere end en spsk dej pr. pandekage) og bred klatten, så den bliver rund. Der kan være 3-4 pandekager på en almindelig stor pande. Og ja, så skal de sjovt nok bare vendes. Vær opmærksom – for de kan hurtigt få for meget, når de er så tynde. Når pandekagerne er færdige placeres de på en tallerken. Jeg får ca. 10 stk pandekager.
Og SÅ er det tid til at stable. Dem jeg har lavet her, er med følgende lag: peanutbutter, skyr, bananer, skyr og lakrids og så toppet med skyr, bananer, lakrids og frysetørret hindbær.
Jeg lover, at din hvide tirsdag (og københavnske morgenstund) bliver så meget bedre med den her stak lækkerier 😉
Følg CopenhagenByMe på Facebook
Og på Instagram: @copenhagenbyme
3 Comments
Pingback: Topping til pandekagerne – med tricolore inspiration fra La Galette | CopenhagenByMe
Pingback: Weekendglimt: Uge 4 | CopenhagenByMe
Pingback: Butterbean pandekager med cashew kakao yoghurt | CopenhagenByMe