Ny Mission i indre på har afgjort en grøn mission! I går aftes var jeg inviteret til åbningen af den nye restaurant, som ligger der hvor Verandah tidligere lå, og som er en del af The Standard lige ved Inderhavnen. Etablissementet som blandt andre Claus Meyer står bag. (Han var også med til åbningen i går – helt casual i shorts og klipklapper). Mission bliver dog først og fremmest styret i køkkenet af Alex Dadzis, som koger sine mange års erfaringer fra Vancouver, San Fransisco, London og København (bl.a. på BÆST) ned til den magiske bouillonterning, der forhåbentlig skal gøre Mission til et nyt in-sted lige ved Inderhavnen.

Og jeg må indrømme, at det tegner godt. Rigtig, rigtig godt! På den rare, grønne måde..

guleroedder-salat-mission

Ikke nok med at prisniveauet på Mission er på et helt andet (lavere) niveau end bofællerne Almanak og Studio, det gør bestemt ikke beliggenheden og udsigten dårligere – tværtimod. San Fransisco ja. Men også lidt New Yorker-agtigt. Og alligevel så københavnsk. Og den mad jeg smagte i går var også virkelig lovende.

Derudover er der overvejende grønne/vegetariske retter på menuen: Meeeeega sejt!

restaurant mission København

Hvordan er maden på Mission?

Køkkenet er californisk og middelhavs-inspireret, og selvom jeg normalt ikke er til alt for meget brød og pasta, fordi jeg tit synes, det bliver lidt kedeligt, måtte jeg overgive mig herinde.

For det første serverede de nogle helt fantastisk snaskede toast-snacks, bl.a. en spændende ceviche på crispy toast, en pasta der både havde masser af smag og var ledsaget af godt med grønt og var kogt al dente samt forskellige lækre pizzaer. Lidt for lidt fyld måske, hvis man skulle være lidt kritisk, men en lækker kombination af svampe og syltede rødløg var ikke til at tage fejl af.

majskolbe på mission copenhagen

Den bedste majskolbe i mit liv!

Meeeen nu kommer de to bedste ting af det hele. Først og fremmest de sprøde Buffalo cauliflower, altså friturestegte blomkål, som på ingen måde var for fedtede men bare havde masser af bid. De blev serveret med blue cheese, som jeg ikke engang normalt kan li’, men det her fungerede.

Også bare SÅ fedt at se nogen eksperimentere med blomkål på denne måde. Jeg har tit lavet det selv, men ikke fået serveret det herhjemme. Kun på Nix i New York. Det understreger virkelig, at de tænker nyt herinde og tør at få det bedste frem i det grønne køkken. Og apropos det..

Men det aller allerbedste af det hele var dog, at jeg fik den bedste majskolbe i mit liv. Skåret ud som hvis det var spareribs og så krydret med en masse lækkert og vendt i ost. EEEEJ, det var så ubeskriveligt godt. Ta’ lige forbi bare for at smage den kombination sammen med en kold øl eller drink her i sensommeren. Det vil du ikke fortryde!;)

bbq blomkål og broccoli på Mission i The Standard

De lækreste sprøde “buffalo cauliflower”. Smagte desværre ikke broccoli-retten, men det skal jeg helt sikkert næste gang! 

Læs også: Økologisk vinsmagning og den bedste sommeraften

 

Write A Comment