Tag

Alternativ morgenmad

Browsing

Morgenmads bowl – opskrift på trendy morgenmadsskål

Morgenmads bowl med quinoa, grøntsager forberedt dagen inden – tilsat spejlæg på toppen. Det er altså bare lækkert, sundt og varieret morgenmad uden det tager ti år og en tur til Bakken – og tilbage igen. Vi københavnere/danskere har ikke sådan til vane at spise grøntsager fra morgenen af, og selvom jeg indimellem godt kan snuppe en salat om morgenen, er det ikke min favoritspise. Ofte har jeg lyst til noget lidt mere “tungt” og snasket, som man kender fra “skemad”, og det finder man med denne lækre skål. En bund af quinoa giver den her grød/gryn-fornemmelse vi kender, og med grove grøntsager som broccoli og bønner (som man endda kan tilberede dagen inden) og et varmt spejlæg på toppen, er det her måltid virkelig et, jeg glæder mig så meget til, at jeg nærmest slår en saltomortale ud af sengen. Morgenmads bowl – opskrift på trendy morgenmadsskål Fremgangsmåden er enkel: Kog en…

Blåbær Açai Bowl med kakaomüsli

Açai bowl. Mmmmh! Det er den mest geniale opfindelse længe. Og noget jeg formentlig vil dele mange varianter af her på bloggen den næste tid. Ikke mindst fordi jeg er blevet ejer af den her fantastiske Raw Fuel fra Wilfa, som jeg nævnte herinde for noget tid siden. Nøj den maskine kan altså bare klare a-l-t i hele verden. Aldrig har jeg set nogen flashe muskler og være de frosne, genstridige sager overlegen som ham her hr. Fuel. (Han larmer og buldrer noget så voldsomt, men han arbejder altså også hårdt. Det ses på resultatet!) Rygtet siger, at der på Hafnia Bar i Hellerup skulle være en lille mulighed for at tilkøbe sig açai bowls, men dette er endnu ikke afprøvet, så i stedet går jeg lidt amok herinde. Først med denne blåbær-variant, som ikke bare indeholder det her superfood-bær; açai (dog i pulver fra Acaiacai i Torvehallerne), men også både brombær, blåbær…

Morgenmad: Østerbro-vandmelon med chokoladeskyr

Pyha, har vi det ikke bare en lille smule varmt i disse dage? Her på 6. etage på Østerbro er der i hvert fald temmelig hedt om morgenen, og så kan man godt bruge noget koldt og næsten flydende kost. Derfor er jeg ret glad for den her – “Østerbro-vandmelon” toppet med “chokoladeskyr”, kokos og ristede solsikkekerner. Super simpelt, men virkelig lækkert, sommerlet og forfriskende. Du kan selvfølgelig toppe den med hvad du vil, men det her er lige blevet min yndlings-kombination – og de ristede solsikkekerner giver i mine øjne et perfekt modspild til vandmelonens søde smag. Østerbro-vandmelon med chokoladeskyr, kokos og ristede solsikkekerner, 1 pers. En skive vandmelon (skåret ca. midt i vandmelonen og evt. delt over på midten) 1 dl Skyr 0,5 dl af CopenhagenByMes chokopeanutcreme: (10 dadler 4 spsk kakao 5-6 spsk vand 2 spsk skyr 1 spsk peanutbutter Alle ingredienserne blendes i en løghakker/blender.) Lidt…

Opskrift på bananpandekager

Bananpandekager er SÅ lækkert og sundt. Vidste du i øvrigt, at det i dag er “hvid tirsdag” – også kaldt pandekagedag? Jep, det lyder lettere tosset, men efter sigende var hvid tirsdag dagen efter fastelavnsfesterne og inden den 40 dage lange faste. På denne dag skulle man simpelthen have de hvide råvarer i form af mel, æg og mælk (kilde: arla.dk). Og den tradition kan vi vel godt holde fast i? På min pandekagedag har banan og kokosmel dog udkonkurreret mel og mælk, men derfor holder det hvide koncept jo stadig. Og disse bananpandekager er sunde som Skippers Skræks spinat (sådan næsten da), og nemme og hurtige. Desuden kan de som en anden Rasmus-Klump-i-aktion bare stables og stables og stables. Med alt ens yndlingsfyld. Opskriften er simpel. Et lækkert stable-kampløb for to personer kræver bare: Opskrift på bananpandekager, 2 stk 2 bananer 2 æg 1 spsk havregryn 1,5 dl kokosmel 2 tsk kanel…