Udfordring: hvis du skulle ændre 3 vaner for miljøets skyld dette efterår, hvad skulle det så være?
I samarbejde med Love Beauty and Planet vil jeg dele nogle af de små ting, jeg vil ændre her i oktober og fremover. “Small Acts of Love” hedder udfordringen, som i al sin enkelhed går ud på, at de små vaner, vi ændrer for miljøets skyld har masser at sige, og at man ikke behøver lægge sin livsstil om fra den ene dag til den anden for at gøre en forskel. Måske du også vil være med? Det ville være vildt sejt!!
Mere end et billigt supermarked-produkt?
Først og fremmest har jeg fokus på affaldssortering, da netop den nye hud- og hårserie fra Love Beauty and Planet er ikke bare vegansk samt lavet af naturlige produkter… Den er også lavet af genbrugsplast OG kan genbruges, hvis den sorteres korrekt. Og så er serien samtidig let tilgængelig, da den kan fås i hele landet og både i Bilka og Føtex i 4 forskellige farver og både som shampoo, conditioner, bodylotion og -gel, shower gel, cleansing gel, face scrub og sheet masks.
Jeg kunne godt have mine tvivl ift. at købe den slags i supermarkeder, men jeg er især overrasket over duften, som er meget ren og ægte. Og glad for især bodylotion, scrub og masker. Det er gode produkter til pengene og ikke, hvad jeg ville forbinde med en billigt supermarked-produkt. Du kan læs mere om alle produkterne her.
Affaldssortering: store forskelle i landet
Jeg har talt om affaldssortering med rigtig mange ovre på min Instagram-profil (@copenhagenbyme), og det er virkelig forskelligt hvor meget folk affaldssorterer – og har mulighed for at sortere (afhængigt af hvor man bor henne i landet). Det har været meget interessant at tale om, og jeg har f.eks. fundet ud af, at en kommune som Sønderborg er langt fremme på området og har alle de forskellige sorteringsmuligheder tæt på bopælen. Mens mange andre stadig må til genbrugspladsen hver gang, der skal sorteres. Og mange københavnere (inklusiv mig selv) virkelig har problemer med pladsen til at folde den der sorteringsproces helt ud.
Selvom det kniber med pladsen i den 56 kvadratmeter lejlighed, har vi til gengæld alle de forskellige containere (pånær glas) lige nede i gården. Jeg har sorteret pap, papir, plastik, glas mm. i noget tid, men er endnu ikke kommet 100% ind i rytmen med bioaffald. Lang historie MEN det vil jeg ændre dette efterår. Ligesom jeg vil have mindre (men bedre tøj) og udnytte efterårets mange drivvåde timer til noget konstruktivt. Min liste ser sådan her ud:
3 vaner jeg vil ændre dette efterår:
1. Affaldssortering. Som i ALL IN! Også bioaffald
2. Aflevere tøj jeg ikke bruger til Veras Vintage, så jeg ejer mindre
3. Opsamle regnvand på altanen til at vande planterne med
For dem der ikke har fulgt med her på bloggen eller andre af mine medier, så kan det måske være meget godt at vide, at jeg tidligere har været igennem store vaneændringer. For snart 4 år siden stoppede jeg mere eller mindre med at spise kød, eller dvs. jeg startede med at have “kødfuld lørdag”, hvor jeg “måtte” spise kød én gang om ugen, så sprang jeg ud som flexitar/klimatar, og i dag spiser jeg kun kød hvis jeg får det serveret og ikke har haft mulighed for at fravælge det på forhånd. Derudover har jeg nedsat mit tøjkøb markant, haft stort fokus på at bruge mindre plastik, rejst mindre udenlands og mere lokalt – danske øer og “vildmarksture til bl.a. Naturbyn i Sverige og går meget op i genbrug og bæredygtige materialer. Jeg tror ikke på “alt eller intet”, men på at vi med små skridt hele tiden kan gøre verden lidt bedre, mens vi venter på den store udvikling, som kræver politisk handling og love. Derfor synes jeg også, denne udfordring passer rigtig godt til mit fokus. Og man kan jo altid finde mindst 3 punkter, hvor man kan stramme lidt op, ik?
Sådan er det gået indtil videre:
-
Affaldssortering
… fortsætter derudaf. Vi er herhjemme begge to blevet bedre til at få pap, flasker mm. afleveret lidt oftere, så det ikke hober sig op i lejligheden. Fif: Sørg for at uddelegere ansvarsområderne. Jeg er f.eks. ansvarlig for flasker, almindeligt skrald og bioaffald. Og så ved jeg, at det kun er det, jeg skal tænke på. Ikke at det ikke kan være noget, haha! Jeg må indrømme at det stadig kan være lidt op ad bakke med bioposen. Vi spiser MANGE grøntsager herhjemme, så den bliver hurtig fyldt, men jeg synes også stadig jeg kan glemme den, og pludselig kan den lugte dårligt OG revne så alt ryger ud på gulvet eller køkkenbordet. SLET SLET ikke noget man vil ønske sig. Men jeg tænker, at jo oftere, man laver denne fejl, jo mere må man næsten lære det, ik’? (Indsæt abe-der-holder-sig-for-øjnene-emojien….)
-
Tøjsortering- og aflevering
Jeg har ikke været forbi Veras Vintage endnu for at få afleveret mine ting og måske byttet til mindre, brugbart og holdbart. Det er det smarteste koncept / genbrugsklædeskab) MEN jeg har fået sorteret en del allerede. So far so good. Det er som om mine rutiner ikke helt passer ind i deres åbningstider, og så har jeg altid et mål om at komme forbi lørdag, hvilket altså ikke er lykkedes endnu. Det skal nok kommer, og oktober er jo ikke ovre endnu!;)
-
Regnvand til planterne
Denne her har været SÅ sjov og tilfredsstillende at gå i gang med! Jeg startede sidste weekend, hvor der netop havde været massivt regnvejr, med at sætte en stor skål (ja sådan én jeg normalt laver vaffeldej i ;-)) ud på altanen til at samle regnvand. Allerede om søndagen kunne jeg så hælde regnvand på en kande hele to gange og vande samtlige planter i lejligheden. Behøver jeg fortælle HVOR fantastisk det var at kunne bruge vand som alligevel var gået til spilde til at give planterne næring? Helt uden at skulle åbne en vandhane? Nu skal jeg bare lige have fundet en bedre løsning end dejskålen. Har fået forslag som regnvandstønde og en mere simpel men bestemt ikke dum løsning: investere i en rigtig god vandkande. Men det kræver jo at man finder den rigtige. Og en meget stor én af slagsen!