Hej, jeg hedder Camilla og jeg er flexitar! Ja, det ved jer der følger med her på bloggen jo godt, men nu er det sådan helt officielt i Berlingske, som i går bragte en artikel om “klimatarer” – der via mad forsøger at bekæmpe klimaforandringer. Det ord er jeg ret vild med. Og jeg synes egentlig det beskriver det projekt, jeg har været i gang med siden 2016, meget godt.
Jeg ved ikke hvorfor, men det føles på en eller anden måde mere som et statement, når det står i Berlingske, end alle de gange hvor jeg har skrevet om det her på bloggen. Fordi herinde er jeg jo bare mig. Og i Berlingske er jeg ligesom “Camilla fra Østerbro”. Det bliver lidt distanceret – og samtidig virkelig officielt, resolut og forpligtende på én gang. Jeg delte linket på Twitter, efter artiklen kom ud, og det blev retweetet af Greenpeace Danmark. Det gjorde mig vildt glad, at min lille beslutning bliver delt af en verdensomspændende miljøorganisation. Og det bekræfter mig i, at jeg kan være med til at gøre en lille forskel med mine valg.
Min Flexitar-historie i Berlingske
Sådan her har journalisten vinklet min historie og baggrund for at blive flexitar i Berlingske:
“Juleferien byder traditionen tro på en lind strøm af danske klassikere som andesteg, flæskesteg, medister og andre tunge sager. Mange danskere kender nok til at den oppustede følelse, der følger, og flere har sikkert også både indgået og brudt nytårsforsæt om at spise sundere.
Camilla Stemann Jensen har dog holdt ved, siden hun i januar 2016 tog et valg om at lægge sit liv og sine madvaner om.
»Jeg kunne mærke, at mit forhold til kød langsomt havde ændret sig, så jeg ikke nød det på samme måde som tidligere. Da jeg efterfølgende så dokumentaren »Cowspiracy«, gav den mig det sidste skub til at tage beslutningen. Tit laver man jo bare kød, fordi det er det, man plejer.,« fortæller hun. I dag laver Camilla Stemann Jensen og hendes kæreste slet ikke kød længere, når de er hjemme. Til gengæld spiser hun stadig kød uden for hjemmet, når hun får det serveret.
»Det har gjort det nemmere for mig. Jeg tror, at mange har det svært med at komme og føle sig besværlige, fordi de ikke spiser bestemte ting. Hvis der opstår en situation, hvor du er nødt til at spise kød, så gør du det bare, uden at det føles som en falliterklæring,« siger hun og uddyber: »Mange reagerer voldsomt, når folk siger, at de er vegetarer eller veganere. Jeg tror, at de, der har svært ved at forstå det, bedre kan acceptere mit valg, når jeg også nogle gange spiser det samme som dem.«
{Flyrejser er min “last”! }
Klimabevidstheden fylder meget for Camilla Stemann Jensen, der genbruger og ikke kører i bil. Én ting kan hun dog ikke give slip på: Flyrejser.
»Man kan blive helt skør, hvis man tænker for meget over det med klimaet. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke havde den viden, som jeg har nu. Der er så mange ting hele tiden, som man skal huske at tænke på,« siger hun.”
Du kan som sagt læse hele artiklen her. Også selvom du ikke abonnerer på Berlingske – så trykker du blot på “nej tak jeg vil bare læse artiklen”. Der er to andre med i artiklen; én der har valgt at blive vegetar pga. klimaet, og en som ikke bare er blevet veganer, men også valgt hverken at flyve eller få børn af klimahensyn. Det er altså beundringsværdigt, at man vælger at tage SÅ meget ansvar, synes jeg.
Jeg overvejer lidt at starte et community for folk, som gerne vil leve lidt mere bæredygtigt. Kunne det have interesse? For så må I lige råbe højt!
Ha’ en skøn lørdag 😉
Læs også: Madplan som flexitar – Hvad spiser jeg i løbet af ugen?
Billede af Thorbjørn Kühl
6 Comments
Jeg synes det lyder vildt spændende det hele både det med at vælge sin mad med respekt for klode og klima, men også det med at starte et community for os med interesse for at hjælpe miljøet mest muligt. Det er klart tanker jeg også tænker! Håber du gør alvor af det!!!
Fedt Charlotte. Det er jeg så glad for at høre. Hold øje med bloggen og Facebook, så satser jeg på, at der sker noget snart!;) Kh Camilla.
Det er jo lidt sådan et community vi prøver at skabe i Sustain Daily – og selvom der selvfølgelig altid er plads til flere, så må du jo sige til hvis vi skal finde ud af noget sammen 🙂
Det kunne da være fedt at snakke videre om Johanne. Mon ikke det kalder på en kaffe snart igen?!;) Kh C.
Lidt sent læst, men jeg ville lige have ordentlig tid til det. Jeg er vil med det! I foråret så jeg “Cowspiracy” og “Forks over knives”, hvorefter jeg var overbevist om, at jeg skulle være veganer. Jeg ved dog godt, at det nok ikke ville ske fra den ene dag til den anden, men jeg startede med en måned uden kød og fisk. Jeg fandt ud af, at jeg havde svært ved at undvære fisken, og har derfor i dette første skridt givet mig selv lov til lidt fisk en gang i mellem. Jeg savner slet ikke alt andet kød. Jeg er vild med fokus på klima, hvilket også er en af to store årsager til min pescetar tilværelse på nuværende tidspunkt. Den anden årsag omhandler sammenhængen med sygdomsstatistik. Det gav sindsyg god mening i “Forks over knives”. Selvfølgelig tagee jeg det også med et gran salt, men jeg tror uden tvivl, at der er noget om det.
Thumbs up til dig og skide fin artikel. “Klimatar” er et ret fed ord
Hej Denise Amanda, og tusind tak for din uddybbende kommentar. Den sætter jeg pris på! Det er lige præcis de to film jeg også så i starten, og som gav mig det sidste skub ift. hvad jeg havde overvejet i forholdsvis lang tid. Og ja jeg har det på helt samme måde. Jeg elsker smagen af fisk virkelig højt, og alt andet kunne jeg sagtens undvære helt uden at tænke over det. Hvor tit får du så ca. fisk? Og tusind tak. Hvor er du sød. Og jeg er også bare helt vild med det ord!;)