Nordisk Falafel er åbnet på Nordre Frihavnsgade på Østerbro, og i går tog jeg en impulsiv beslutning. Efter at have overvejet i mindst en time om jeg skulle til yoga – ja, så droppede jeg det og tog ned for at købe falafel i stedet. Klog beslutning ik? Det nye sted skulle jo testes, og efter et par hektiske dage med en nats rejse hjem fra Vietnam, efterfulgt af tidligt op (kl. 4) og i Go’ Morgen Danmark. Og så lige til sidst en vodkafest for vennerne lørdag aften, så føltes det bare som det eneste rigtige.
Indretning / stemning hos Nordisk Falafel
Lige da jeg kom udenfor døren i mine sommertøfler, åbnede himlen sig og regndråber droslede ned omkamp. Temmelig glad for at bo tæt på den nye falafel-biks med en facade som i støvet grå og hvid lever op til sit brand; her er det falafel med et nordisk twist.Stedet er meget klassisk kebab/falafel-agtigt. Ikke noget der indbyder til hygge i flere time, men meget minimalistisk og pænt. Jeg skulle alligevel have maden to go, så det var fint.Ejeren af stedet var frisk og flink og forklarede en masse om konceptet, og de forskellige muligheder herinde; pita falafel eller salater med toppings som nødder, dadler og diverse dressinger, f.eks. chili og tahin. Min absolut yndlingsdressing! Han forklarede også, at deres opskrift på falafel er fra hans bedstefar og over 150 år gammel.
Mad og priser
Jeg bestilte en pita falafel – eller sandwich som den hedder herinde. Den koster 42 kr. og kan også fås med aubergine eller feta i stedet for falafel og til et par kroner ekstra. Derudover en hummussalat (52 kr.), hvor jeg så fik lov til at købe 5 falafler til. Salat, hummus og falafel er og bliver en absolut favorit for mig. Udover muligheder for salat har de også forskellige kombi-tallerkner hvor man kan vælge salat, pita, falafler hummus osv. På den måde minder konceptet en smule om min favorit Falafel Factory.
Tallerknerne er lidt dyrere men jeg forestiller mig også at portionerne er noget større.
… Og hvordan smagte de falafler så?
Altså falaflerne, ik? De smager fremragende! Sprøde udenpå og bløde og med god smag indeni. Salaten var også lækkert sammensat af både rødkål og grønkål, og så kan jeg godt li’ dadler i salater, så det er perfekt. Hummus og diverse dressinger var også gode og meget varierede. God chili og tahin, men hummus kunne godt have båret lidt mere fut og kraft. Nødderne (cashew og mandler) var rå og uden smag eller tilberedning. Det synes jeg er lidt ærgerligt. En tur i ovn og lidt spice kan jo gøre underværker på sådan nogle størrelser. Sandwichen var meget lækker – snasket fra dressing og den farverige salat og med de gode, sprøde falafler. Brødet kan dog ikke hamle op med den lækre variant hos min ovennævnte Nørrebro-favorit.
Jeg kommer helt sikkert for Nordisk Falafel igen, og håber salaten har fået et nyt spændende twist. For Østerbro har brug for et sted med en fantastisk (snasket) farverig falafel-salat!
NB. Anretningen af maden på billederne er sket hjemme hos mig selv. Det er ikke sådan, du får den serveret på cafeen.
Nordisk Falafel
Nordre Frihavnsgade 55. th
2100 København Ø
2 Comments
Hvor skønt at læse om din tur til Vietnam, som jeg selv besøgte i marts 2016, hvor vi rejste rundt en lille måneds tid. Fedt land, som man gerne vil tilbage til, ikke?
(Falafel-tingen var iøvrigt en knaldgod ide, by the way!)
Ej hvor sejt med en hel måned i Vietnam. Hvor var I henne? Det er en helt anden måde man kan snakke med om det nu, hvor man selv har været der. Man føler jo næsten, man kender hele landet. Haha. Og jaaa, det synes jeg også. Og så smagte den virkelig godt! 😉