Tag

Vegetarmad

Browsing

Æble / karry hummus opskrift – UHM!

Min aktivitet på “hjemmelavet hummus opskrift – fronten” har længe været lidt sløj. MEN nu er jeg tilbage i samme tempo, som Ann Me Allerslev i denne uge forlod Københavns Rådhus. Den klassiske hummus er stadig lidt på hold (mon jeg har spist for meget efterhånden?) og nye varianter bliver testet og prøvesmagt. Og hvilket uendeligt potentiale der er, når det kommer til netop verdens bedste opfindelse med kikærter. I sidste weekend testede jeg Marias lækre karry-mango variant og den var et kæmpe hit. En cremet masse, smagen af karry og så den her søde, friske smag fra mangoen – virkelig, virkelig godt! I ved sådan “det spiser jeg lige med en ske helt uden noget andet-godt”. Jeg begyndte i dagene derefter at mærke snerten af en afhængighed. Som i “det der må jeg have hver dag-afhængighed”. Men hey. Mango. I november. I Danmark dagligt? Hmmm. Nej måske ikke. Og så kom det oplagte alternativ. Min…

Vietnamesisk restaurant i København – 5 favoritter

Mmmh en vietnamesisk restaurant hvor det hele spiller!  Jeg har elsket det vietnamesiske køkken længe for den spændende smag og de mange friske krydderurter.  Efter jeg i sommers så var på Vietnam rundrejse er min (mad)kærlighed ikke just blevet mindre. Nu sker der så det, at jeg har en ustyrlig trang til sommerruller, pho og banh xeo. Måske jeg ikke er alene? Bedste vietnamesisk restaurant i København – hvad er det så? Jeg tænkte jeg ville dele mine 5 favoritter som det ser ud lige nu. Der er gamle og en helt spritny af slagsen på min liste. Og den bedste? Ja, det er lidt efter humør. 😉 Vietnamesisk restaUrant i København – 5 favoritter Chao Viet Kitchen Kattesundet 8 1458 København Nyt sted i indre by som jeg netop har besøgt – med stor begejstring. Det her kan godt blive en ny storfavorit, fordi de tænker det grønne fokus…

Salat med blomkål, tomater og kokos/tahindressing

Så er det søreme atter sæson for dansk (økologisk) kål. Blomkål, hvidkål, spidskål, rødkål mm. Jeg elsker det! Kål er noget af det sundeste, billigste og mest bæredygtige, man kan komme i indkøbsvognen. Ikke bare er der tale om lokale råvarer og value for money, når du køber en SÅ stor omgang økologi for ikke engang 20 kr. Kål har også alverdens anvendelsesmuligheder. Kål eller iceberg? Jeg bruger altid kål i stedet for eksempelvis iceberg, som ofte kan være svært at få dansk (husk bare krisen tidligere på året, da vi ikke kunne få vores salat fra Spanien). Faktisk køber jeg aldrig selv Iceberg. Det er i mine øjne en kedelig omgang vand-salat, som ikke mætter overhovedet. Og som jeg synes puster lidt til forestillingen hos nogen, om at plantemad er kedeligt. Men det er en helt anden historie;) Pointen er, at kål er så godt! Både frisk, rørt rundt med…

Nordisk falafel: nyt falafel-koncept i København

Nordisk Falafel er åbnet på Nordre Frihavnsgade på Østerbro, og i går tog jeg en impulsiv beslutning. Efter at have overvejet i mindst en time om jeg skulle til yoga – ja, så droppede jeg det og tog ned for at købe falafel i stedet. Klog beslutning ik? Det nye sted skulle jo testes, og efter et par hektiske dage med en nats rejse hjem fra Vietnam, efterfulgt af tidligt op (kl. 4) og i Go’ Morgen Danmark. Og så lige til sidst en vodkafest for vennerne lørdag aften, så føltes det bare som det eneste rigtige. Indretning / stemning hos Nordisk Falafel Lige da jeg kom udenfor døren i mine sommertøfler, åbnede himlen sig og regndråber droslede ned omkamp. Temmelig glad for at bo tæt på den nye falafel-biks med en facade som i støvet grå og hvid lever op til sit brand; her er det falafel med et…

Bagt sød kartoffel med ratatouille og tahindressing

Har vi nok opskrifter med sød kartoffel herinde? Jeg tænker klart NEJ. Slet ikke hvis bloggen skal afspejle hvor helt fantastisk den orange rodfrugt i min optik smager. Hvor ville jeg bare ønske, at vi kunne gro den på dansk jord – og samtidig opfordre til at man køber den spanske, økologiske af slagsen. Sød kartoffel fra Israel og USA – det er altså noget af en rejse, de har været på! Jeg har lavet bagt sød kartoffel mange gange, og det er og bliver en succes. Det er desuden mad lavet 100% i ovnen. En fordel når man herhjemme hvor vi lige har haft komfurproblemer og dermed ikke kunne benytte gaskogepladerne, men også bare generelt – mad der passer sig selv, indtil det skal spises – jeg er stor fan. Så kan man endda fikse det sidste arbejde imens, lege med børnene, eller hvad pligterne nu siger. Så smart! Denne gang…

Opskrift: Stop madspild-bowl | Sådan kan du bruge resterne i køleskabet

Stop madspild er altid en god sag at støtte. Danmark er de vildeste frontløbere på dette område, og det kan vi jo i den grad være stolte af! Lige nu opholder jeg mig i Marokko, og jeg må indrømme at det gør ondt i mit hjerte at se de mange madrester, som hver dag bliver kasseret på hotellerne, mens den fattige del af Marokkos befolkning går rundt og sulter og nærmest bønfaldende be’r om resterne af vores vand i flaskerne, når vi kommer ned på stranden. Kunne man da ikke bare lige fordele det hele lidt bedre – eller uddele resterne til dem, der trænger. Så langt er vi ikke endnu rundt omkring i verden, men mon ikke det kommer? Da vi tog afsted havde jeg også flere rester i køleskabet, end hvad godt er. Jeg håber, de stadig er i okay stand, når vi kommer hjem igen. Så vil jeg…

Vafler til aftensmad – 5 gode opskrifter

Vafler til aftensmad – er det noget, du gør i? Herhjemme sker det virkelig ofte, som I jo nok har bemærket (ligesom det ofte sker til morgenmad, frokost og kagetid også ;o)). Jeg har delt en del vaffelopskrifter herinde efterhånden. De fleste ligger under “vafler” i bloggens opskriftindex, og jeg lover at der er mange flere på vej! Derudover vil jeg også begynde at samle op på nogle af de gamle opskrifter, så I forhåbentligt kan danne jer et bedre overblik. På denne søndag har jeg valgt at emnet skal være ideer til vegetariske vafler til aftensmad. Nogle af jer måske fejrer kødfri mandag, spiser lidt mindre kød efter kødorgiet i december. Eller er som jeg flexitarer, der spiser kød ved specielle lejligheder, og foretrækker det gode lokale, danske af slagsen – fyldt med kvalitet. Der er lidt for enhver smag; til dig der har tømmermænd, er i det eksotiske humør eller…

Buddha Bowl med græskar, gomadressing og vafler

En hel skål med råvarer i sæson. Hver og én (foruden peberfrugt og avokado, men man skal jo skeje ud engang imellem, ik? Høhø! ) Derudover: Gomadressing! Første gang jeg smagte den lækkerhed var på Sticks ‘n’ Sushi, er jeg ret sikker på! For laaaaang tid siden! Allerede dengang var jeg tryllebundet og småfascineret af, at en dressing kunne smage SÅ godt! Jeg kan huske jeg på det tidspunkt tænkte, at det bare var noget S&S havde, men heldigvis bliver man kloggere med alderen, og nu ved jeg, at både du og jeg kan lave den så let som ingenting. Det kræver lidt særlige ingredienser som sesamolie og risvineddike, men når de er i hus, kører det altså! Alle grøntsager smager godt med goma, hvis jeg skal sige det – selv rå blomkål som jeg ellers normalt har et lettere anstrengt forhold til. Blomkål, rødkål, grønkål, bagte græskar med peberfrugter  og…

Lasagne med græskar og linser (vegansk)

Vegansk lasagne med græskar. Gudespisen nr. 1 som ikke bare smager helt legendarisk – den kan også spises med enorm god samvittighed, fordi den er sund og måske vigtigst af alt; gror på dansk jord OG er i sæson. Det er bare genialt!! Derudover. “Lasagneplader lavet af linser” siger du det, Meny? Jamen så siger jeg; “det må prøves!” Overtalt og afsted pladask lige ned i indkøbskurven. Jeg har vist sagt det mange gange før, men jeg er simpelthen den vildeste sucker for nye skøre (på den gode måde) varer, som bliver opfundet i fødevareriget – og skal altid prøve det med det samme. Lasagneplader af linser? At skifte hvedemel og æg ud med udelukkende linser lyder ikke umiddelbart som verdens dummeste idé, og det var det heller ikke. Nemme plader at arbejde med og fyldt med bid. Man kan sige med om bagte auberginer, søde kartofler mm., men det bliver altså aldrig…

Opskrift på greenie (grøn smoothie) morgenmad

greenie bowl til morgenmadGreenies aka grønne smoothies er – sjovt nok – meget grønne, og meget sunde. Indimellem endda en anelse for sunde i smagen til mig. Forstå mig ret – jeg er meget glad for grønne sager og krydderurter kan virkelig gøre mig lykkelig. Men det der med at drikke persille, koriander og hvad-har-vi-ellers. Se, det skal jeg lige være i humør til.

Men så er det heldigt, at man selv styrer sin blender, og kan lave det til en skål “ske-mad” med søde toppings. Der har jeg haft lyst til, siden jeg var til bogreception på “Blender” af Søren Ejlersen og seje, skønne – og yderst produktive – Ditsen. Næste morgen havde jeg fluks lyst til at lave sensommerens sidste greenies – inspireret af bogen, men i en bowl med en masse søde snacks ovenpå. Jeg elsker, at denne er uden banan, som jo er en af de store miljøsyndere. Jeg tog udgangspunkt i opskriften “kvik op-greenie”, men ændrede lidt, så det blev et blend bestående af: