Bland-selv-brunch hos Mad og Kaffe. Det er moderne, sociale medier-venligt og i mine øjne en smuk, næringsrig og lækker mulighed for at få de favoritting som man ikke lige kan/gider at blande sammen selv! Det startede bl.a. hos Wulff + Konstali på Amager og siden hen har jeg fået hvad der ligner konceptet på bl.a.  Møller Kaffe og Køkken på Nørrebro og til dels Overfor ved Forum. Og allersenest her på Mad & Kaffe på Sønder Boulevard.

brunch hos Mad og kaffe på Vesterbro

Brunch i solen?

Og okay indrømmet. Det startede noget forvirrende og kaotisk da jeg og Louise fra LoveCopenhagen var forbi Mad & Kaffe på højhellige, højtravle og høj solskinsbelagte Kristi Himmelfartsdag. “Kan vi sidde i solen?” “Nej, desværre.” “Kan jeg få min latte sammen med maden og ikke inden?” “Nej desværre.” Øv! Tænkte jeg lidt først. På den anden side kunne jeg godt se, de var pressede: nøj, hvor var her mange mennesker allerede kl. 10. Og reserverede sedler på hvert eneste bord. Så på sin vis var jeg mest af alt glad for at få et bord til to. Også selvom det betød at det blev indenfor i skyggen i denne omgang.

København Vesterbro brunch. Avokado, laks med rygeost, muffin og friskpresset juice

Mad og Kaffe: Sådan fungerer det:

Men altså: sted at sidde – tjek! Man kan vælge 3, 5 eller 7, ingredienser, og da jeg havde fået morgenmad én gang blev det 5: Røræg med champignon og purløg, laks med rygeost, avokado med mandler, gulerodsmuffin og brød. Og så lige juice med dejlig smag af ingefær og cremet kaffe. Alt i alt blev det lidt over 150 kr.

Jeg er smålun på avokado med mandler, og mandlerne var bagt sprøde, hvilket jeg sætter stor pris på (rå mandler er bare for kedelige og seje!) Generelt passede det godt sammen med røræg, avokado og laks på det lune stykke rugbrød. Gulerodsmuffinen var fin, men ikke prangende. Det søde udvalg og brødet kunne måske godt klare en opstramning.

God brunch København

Så hvis brødet er vigtigst for dig, kan Wulff + Konstali godt trumfe der, men kun der. Møller Kaffe og Køkken kan tilbyde anderledes ting som vafler (hurra!) og lækre jordskokker, og alle stederne burde hanke lidt op i servicen! Men prismæssigt og smagsmæssigt, kan jeg klart anbefale en tur på Mad og Kaffe på Vesterbro. Og husk at booke bord. I solen!:)

Mad og Kaffe
Sønder Blvd. 68
1720 København V

OBS. findes nu også på Amager:
Tyrolsgade 6
2300 København S

Læs også: Brunch i København | Guide til de bedste “bland selv brunch”

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

mad og kaffe- bland selv brunch

2 Comments

  1. Jeg savner sådan at gå ud og få en brunch, men synes økologien glimrer ved sit fravær alt for mange steder … hvordan er det med Ø-mærket her?

  2. Hej Nada. Ja, det har du helt ret i. Det er desværre heller ikke en økologisk brunch, man får herinde. Men har du prøvet BioMs brunch? Det er dyrere men simpelthen så lækkert og 100% økologisk 🙂 Kh C.

Write A Comment