Da jeg i 2007 boede og arbejdede på Kreta, havde jeg aldrig hørt om konceptet ‘iskaffe’ før. Faktisk havde jeg på det tidspunkt nærmest ikke engang haft en almindelig kop varm kaffe i hænderne – det er jeg til gengæld kommet godt efter siden. Grækerne var vilde med den sorte kolde drik, som gik under navnet ‘frappé’.. de 40 graders varme taget i betragtning kunne man godt følge dem. Og nej… Der gik ikke lang tid, før jeg blev suget med på den græske kaffebølge. Kaffe, isklumper og sukker – og masser af det. Det var konceptet.
Et koncept som da også er blevet godt plantet i det københavnske caféliv. Mange kastede hurtigt deres kærlighed på Baressos iceblend (har I smagt den ‘ultimative’ med dronningemandler? Hold.nu.op!) … og ice latte, iskaffe og hvad den kølige drink ellers får af kælenavne er ved at blive en integreret del af cafeernes DNA. Og jeg køber den gerne!
Men jeg laver den også gerne selv. I mange forskellige afskygninger. Her får I den klassiske variant og en iskaffe de luxe, som er den klassiske med både frugt og nødder. (Det må være mit svar på Baressos ‘den ultimative’ 🙂 )
Hjemmelavet ISKAFFE
2 personer
1 shot espresso (i mangel af bedre: en kop almindelig -stærk- kaffe). Snup en double up hvis du vil have den ekstra stærk.
ca. 20 isterninger
1,5 dl mælk
2-3 tsk kokossukker eller rørsukker (agavesirup kan også bruges)
Lav først kaffen og lad den afkøle (du kan også bruge den varm, hvis det skal gå stærkt, men så skal der lidt ekstra isterninger til.) Hæld ca. 14 isterninger i blenderen og tilsæt mælk, sukker og til sidst kaffe og blend godt. Stil to glas med tre isterninger i hver parat og hæld de blendede lækkerier i glassene. Server straks.
Iskaffe de luxe
2 personer
1 shot espresso (i mangel af bedre: en kop almindelig -stærk- kaffe). Snup en double up hvis du vil have den ekstra stærk.
Ca. 20 isterninger
1,5 dl kokosmælk (eller mandel- eller hasselnøddemælk)
1/2 banan
1 spsk peanutbutter (eller hasselnødde-/mandelsmør hvis du er mere til det)
Evt lidt kokossukker/agavesirup/rørsukker til den ekstra søde tand
Lav først kaffen og lad den afkøle (du kan også bruge den varm, hvis det skal gå stærkt, men så skal der lidt ekstra isterninger til.). Blend kokosmælk med den halve banan og peanutbutter og tilsæt ca. 14 isterninger og kaffe og blend godt. Stil to glas med tre isterninger i hver parat og hæld de blendede lækkerier i glassene. Server straks. Denne udgave er mere fyldig og skummer lidt mere end den klassiske pga. kokosmælken og bananen… En oplagt dessert eller afterdrink til de kølige sommeraftener 🙂
Læs også: Derfor er bæredygtig kaffe også den bedste kaffe!
Følg CopenhagenByMe på Facebook
Og på Instagram: @copenhagenbyme
9 Comments
Mums for en lækker omgang! Når man har fået sig en iskaffe eller 2, plejer jeg at være klar til at grine 🙂 http://www.sjovt-latterkursus.dk/
Copenhagen by me iskaffe deluxe – ja tak en af dem!!!! 😉
…..nej vent 2 – en til dig og en til mig 😉
Haha Maria.. det er en aftale! To af dem lige nu i solen… jeg har virkelig lyst, men har hverken flere bananer eller isterninger tilbage.. what to do? 😉
Make some – buy some 😉
Jeg har smækket en banan i fryseren idag – den skal bruges til iskaffe deluxe !!!
Jubiii…. hvor godt. Og vejret er jo igen perfekt til det. Glæder mig til at høre hvad du synes. Og så skal du da også lige under parasollen med en god bog 😉
cool torrent search engine http://www.torrentslot.com/
Pingback: Farvel til maj: Måneden der gik i byen… | CopenhagenByMe
Pingback: A.C. Perch´s og hjemmelavet iste | CopenhagenByMe