På Nordre Frihavnsgade på Østerbro er der åbnet en ny italiensk café “Café Cappuccino”. Navnet kan måske være lettere misvisende, for selvom der serveres kaffe og te, så er det i den grad de italienske rødder i panini, antipasti og desserter/kager, der slås ud og frister herinde. Jeg tænker i hvert fald mere på delikatesse- og vin-hygge, når jeg træder herind.

Udvalget er bredt og stort, og da jeg var forbi et par dage efter åbningsdagen, bestilte jeg en ærte/broccolisuppe med pesto og brød (til 50 kr.) Og så med et par syltede, grillede grøntsager til. Suppen var god. Ikke en af de bedste jeg har fået, men ganske udmærket – og varm.

I anledning af Cappuccinos åbning vil jeg da også lige dele min opskrift på broccolisuppe med jer. Den er med pastinak i stedet for ærter. Og så toppes den med gedeost (eller skyr hvis du ikke er gedeost-fan), tomatpesto, avokadoolie og så selvfølgelig lidt ristede solsikkekerner og græskarkerner (eller rugchips). Fordi knas på toppen skal der til!

broccolisuppe

Broccolisuppe med gedeost og tomatpesto

2-3 personer.

1 broccoli
3-4 pastinakker
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 bundt frisk basilikum eller persille (gem lidt til pestoen hvis du laver den selv)
1/2 rød chili med kerner
1 dåse kokosmælk
1 liter vand
Salt og peber

Topping
1 halv rulle gedeost
Avokadoolie (kan købes i de fleste supermarkeder
Tomatpesto – enten den hurtige løsning (købt) eller hjemmelavet af 2 dl soltørrede tomater blendet med 1 dl olie, 1 fed hvidløg, 1 dl mandler (bagt i ovnen i 10 minutter ved 180 grader), lidt citron, frisk persille, frisk basilikum, evt lidt parmesan og salt og peber)1,5 dl mix af ristede solsikkekerner og græskarkerner

Servér med tomatvafler med paprika/chili eller hvidløgsvafler

Se også: Gulerodssuppe med kokosmælk og ingefær

Opskrift på broccolisuppe

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

Write A Comment