Tag

lchf opskrifter

Browsing

Pandekager – opskrift på de bedste!

Pandekager – opskrift på de bedste, hvad siger I? Den anden dag var vi et par stykker, der snakkede om favoritdesserter. Vi blev ret enige om, at pandekager med is er og bliver en vinder! Kan man andet end at elske amerikanske pandekager? Jeg er selv typen, der har svært ved at gå forbi selv den her pokkers pandekage/nutella/banan-vogn på Strøget uden at næsen fluks sender “det dufter godt”-vibes til maven. Og så sidder man der …  i pandekage-saksen! De gode bananpandekager er et godt sundt alternativ, men nu har jeg altså fundet et endnu bedre: pandekager lavet på butterbeans. Halløjsa, DE er gode! Bedste pandekager længe faktisk. Både når det kommer til konsistens, smag og “stegbarhed”. De kan få Rasmus-klump look (man kan tage godt fat omkring dem) og kan bruges både til salt og sødt. Efter opdagelsen sidste weekend blev det hurtigt min “jeg lever lige af pandekager”-weekend. Så…

Opskrift på bagte søde kartofler med fyld

Okay to ting jeg lige må ud med: 1. Jeg er så vild med bagte søde kartofler, at de var hovedingrediensen i 5 ud af 7 måltider i sidste uge. (*indsæt “abe der holder sig for øjnene-smiley”* ;)) 2. Der er så mange spændende nye kogebøger på markedet i øjeblikket, og jeg har testet et par stykker fra Politikens Forlag. Bl.a. “Sunde grønne retter” af Anne Hjernøe, som er inspirerende i al sin enkelthed. Jeg har faktisk ikke andre af “AnneMad”s tidligere kogebøger – og først nu ved jeg, hvad jeg er gået glip af. Jeg kan virkelig li’ hendes stil! Opskrifterne er varierede, og ingredienserne er sunde og simple. Alt i alt har 1. + 2. nu efterladt mig med en ny afhængighed: bagte søde kartofler. Hallo there, siger jeg bare! Ja, jeg kunne jo nærmest have lyst til at starte min egen foodtruck med skabningerne ala Tonis Lángos…

Rejesalat med edamame og avokado

Inspirationsforladt københavner i hverdagen? Klokken er fem minutter i “alt lukker”-tid, det er blevet sent, jeg “burde lave mad, men gider ikke rigtigt”, jeg gider og nænner faktisk heller ikke at købe take away. I går stod den på vafler, dagen inden thaimad. Og arrrrgh hvad var det nu for en opskrift, jeg så i en kogebog i går? Den lød så god, men nu har jeg glemt at skrive ingredienserne ned. Men hovsa, der var fiskemanden “Odin” nede på hjørnet lige. Og jeg har salat og avokado i køleskabet, og edamame-bønner i fryseren. En rejesalat til mig, tak! Og så er middagen i hus. På 5 minutter. Halløjsa! Normalt er jeg over-inspireret i køkkenet. Men i perioder med meget arbejde og en kalender der buler ud, som var den gravid, kan det være svært at finde tid. Så har jeg bare brug for én lækker og færdigkøbt ingrediens, som…

Opskrift på vaffelpizza med mortadella, gedeost og pistacie

Olivenolie, knaldrøde tomater, mortadella, ost og pesto. Jeg følte mig som en lille italiener-frau, da jeg den anden eftermiddag handlede ind til vaffelpizza i min one and only SuperBrugsen på Nordre Frihavnsgade. Har jeg sagt, at jeg er fan af den butik? Der er så mange lækre (økologiske) produkter og altid super god service og smil drysset over indkøbsposen. Så bliver den bare meget lettere! Jeg har flere gange lavet vaffelpizza uden at få den publiceret herinde, men nu skal det være. I og for sig minder den meget om min vaffelbruschetta – dog kan man jo som bekendt putte en masse forskelligt på pizza. Jeg har fx lavet den med oksekød og peberfrugt, skinke og tynde (søde) kartofler (marineret i hvidløg og olie og forvarmet i ovnen i 15 min. ved 180 grader) og denne variant er så med spinat, mortadella, gedeost (mozzarella kan også bruges), rødløg, pistacie og…

Kylling og vafler opskrift (chicken & waffles)

Hurra! Når man endelig ser nogle københavnske cafeer integrere vafler i deres menukort, må det jo afprøves. Derfor var der ingen tvivl da jeg så, at The Union Kitchen havde valgt at udvide deres brunchudbud med en omgang “kylling og vafler” (chicken & waffles). Ingen tvivl og tøven… Den skulle jeg ha’. Jeg var nysgerrig omkring det her “sød møder salt koncept”. Det er ligefrem ikke så ofte set i det nordiske køkken, at vi kombinerer en vaffel med sirup(!) med chili-krydret kylling og yoghurt. Jeg kan dog rigtig godt li’ krydrede variationer til morgenmad/brunch, så kyllingen var jeg hurtigt gode venner med, hvorimod vaflen simpelthen blev for sød. I sig selv, men endnu mere sammen med siruppen. Jeg endte faktisk med at levne lidt af vaflen, men den gav mig selvfølgelig inspiration til at gøre det bedre hjemme i mit eget køkken. En mindre sød vaffel, stadig lidt sirup…

Hjemmelavede croutoner af stenalderbrød til salat (glutenfri)

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg generelt er ret stor (kæmpe) fan af madniveauet her i København. Men er der et punkt, hvor jeg stadig synes, vi halter bagefter, sådan helt generelt, er det, når det kommer til at lave en rigtig god salat. Med det mener jeg: gå væk fra “Iceberg-tomat-agurk-stilen” og i stedet bruge fiberrige grøntsager, der mætter og kan sammensættes på alle mulige forskellige måder. Og med spændende toppings. Og der er bare ikke noget, der kan redde en ellers ret kedelig salat, som en brødcrouton kan. Når den altså er lavet ordentligt og ikke er en af de der hårde lømler, der kommer lige fra en gul pakke karton. Til det vil jeg gerne præsentere de københavnske cafeer, og jer kære læsere, for “Stenalderbrød croutonen”. Lavet helt simpelt ved hjælp af rester fra det klassiske palæobrød og en god sjat olivenolie og salt (og…

Sunde squashboller med skyr og hytteost

En god bolle med smør og ost. Det er bare så nemt, dejligt fyldigt og altid lækkert. Og hvis jeg en enkelt gang skal have noget andet til morgenmad end vafler, må det være sådan en hapser, der stor øverst på listen. Fra Naturbageriet, Meyers Bageri eller Brødflov (hvis man er på de kanter). Og hvis jeg er der hjemme: broccoliboller, kernevafler med ost eller mine nye favoritter: squashboller med hytteost. De blev lavet for første gang i starten af denne uge, og jeg har nærmest ikke spist andet derhjemme siden. De er bastante, svampede og mættende og så synes jeg faktisk, de er bedre end broccolibollerne, fordi de minder mere om en traditionel bolle og fordi alt pålæg klæ’r dem. Og behøver jeg sige, de er uden mel, men med grøntsager i stedet? Ekstra plus! Squashboller (low carb) med skyr og hytteost, 10-12 stk 1 stor squash 3 æg…

Lækre hjemmelavede vaffel hotdogs med gulerodshummus

Hotdogs lavet med vafler – det kan man da ikke? Jo, for pokker hvor man kan. Og det smager herligt! Fyldet eksperimenterer jeg også gerne med – denne gang blev det med en gulerodspuré og hjemmelavede syltede rødløg og agurker – det skulle egentlig have været tangsalat (for lige at køre Foderbrættet-stilen 100%), men det var umuligt at opdrive på en højhellig påskesøndag, så det må blive næste gang. Det blev syltede agurker i stedet, og det fungerede nu også fortrinligt. Hotdogs på en sund måde og samtidig godt med pow-pow på smagen? De kommer her  (og husk at have de syltede ting klar i god tid inden hotdog-middagen.) Hjemmelavede vaffel hotdogs med gulerodshummus, 2 personer: 4 pølser (jeg brugte kyllingepølser fra Løgismose, da jeg ikke er den store svinekødsspiser) Syltede rødløg 3 rødløg 1,5 dl æblecidereddike 1 dl vand 0,5 dl kokossukker Hæld eddike, vand, salt, sukker og peber…

Stenalderbrødsvafler til påskefrokosten

Påskefrokost er fyldt med traditioner, og brødet vi spiser skal gerne stadig være klassisk, men hvorfor ikke snuppe stenalderbrødsvafler under pålægget i stedet?  Det gjorde jeg her til morgen under min smilende ægge-mad og basilikumspesto, og det smagte helt fantastisk. Dygtige Maria fra Vanløse Blues har på sin blog kaldt mine kernevafler for stenalderbrødsvafler, og det synes jeg er et super godt navn, for de er nemlig præcis som stenalderbrødet helt uden mel og sukker og kan spises til alt! I dagens anledning tilsatte jeg også lidt hakkede mandler til vaflerne og havde jeg haft hasselnødder og valnødder var de også røget i. Det må jeg få købt til i morgen. I får lige opskriften som jeg lavede den i dag. Find også min kogebog; Vidunderlige Vafler her (reklamelink) Stenalderbrødsvafler, 3-4 stk 2 gulerødder 3 æg (kan undlades for en vegansk version – eller  erstattes af 1 spsk chiafrø der har ligget…

Spaghetti bolognese opskrift

Klassikeren nr. 1 i mange københavnske køkkener er og bliver spaghetti bolognese. Enten helt traditionel eller som flere og flere begynder at lave den: med squash, gulerødder eller andre grøntsager i tynde strimler. Jeg har længe lavet min bolognese med “squashetti” og derfor var den sidste opskrift jeg testede fra Nemlig.coms opskriftunivers ikke helt fremmed for mig. Opskriften er dog med både squash og persillerødder som “spaghetti”, og så er der bladselleri og balsamicoeddike i kødsovsen, hvilket jeg synes er en lækker tilføjelse. Lidt champignon kunne for min skyld også godt indgå, og så foretrækker jeg, at der er nok sovs, hvorfor jeg ville tilføje mere end en enkelt dåse hakkede tomater. Men alt i alt en fin opskrift, som jeg tror mange på nemlig.com kan få glæde af, når der ugentligt skal shoppes aftensmad. Og alle varer var at finde på hjemmesiden! Her kommer opskriften fra hjemmesiden med mine…