Vidste du, at Kronen – et stort nyt center åbner i Vanløse. I dag? Hvis du bor i Vanløse eller omegn, gør du nok. Eller hvis du måske har opdaget en af de mange outdoor-reklamer rundt omkring i byen. Eller set Kronen nævnt her og der. Lad mig sige det sådan; jeg registrerede det. Men jeg vidste ikke helt hvad de gik ud på, før jeg lagde 2 og 2 sammen. Det gjorde jeg i tirsdags, hvor jeg var inviteret til forpremiere og presseevent hos By Sinnerup i centret, Mere om det om lidt.
For først lige en kommentar til titlen på mit indlæg; Hvorfor skulle jeg køre til Vanløse? For nogle københavnere kan Vanløse måske virke meget langt væk. Jeg oplever tit, at folk ikke gider tage vejen til netop den bydel. Men hvorfor egentlig? Det er jo kun 6 metrostop fra Nørreport st. Og et stenkast fra Frederiksberg.
På cykel er det faktisk heller ikke så slemt. De sidste mange onsdage er jeg cyklet til bydelen for at holde hjemmearbejdsdag med Mrs. Vanløse her, og efter at være faret vild et par gange føler jeg mig næsten hjemme herude. Så meget at jeg kigger på lejlighed i området. Altså bare sådan for sjov, I ved. (Som lejlighedssurfing jo altid er. Ahøm.) Fra Østerbro til Vanløse på en halv time med en god podcast i ørerne. Ikke dumt!
Så altså; skulle vi ikke bare snakke mere om, at Vanløse faktisk ikke er så langt væk, som man tror?
Vanløse – KRONEN på værket
Et ordspil man må gribe. KRONEN på værket er Kronen, som nu for alvor cementerer Vanløse som sit egen bymidte i det store bybillede. Et center som åbner i dag, med mange store brands på listen, som bl.a. Monki, Intersport, Vero Moda, Espresso House, Joe and the Juice og flere klassiske “centerbrands”. Ikke så forfærdeligt mange af de der små lokale perler, som jeg personligt elsker. Men det behøver ikke være skidt. De store kan jo ofte løfte og tiltrække de små.
By Sinnerup og støvet grøn
OG så er der den her butik By Sinnerup som er den første af slagsen på Sjælland, og som har nogle fede produkter som jeg for alvor stiftede bekendskab med til deres presseevent i tirsdags. By Sinnerup egne boligbrands hedder Créton Maison, Furniture by Sinnerup og Openmind, og jeg faldt pladask for mange af deres sager, som var både nyskabende og udstrålede kvalitet. Ikke mindst de mange grønne puder, tæpper og møbler. Flere af dem i støvet grøn velour. Sååå flot! Jeg kan lige se den store runde pude i min seng eller sofa med en bakke med en kæmpestor kop kaffe og bog på toppen.
Jeg spurgte til eventet, hvor deres ting bliver produceret, og selvom flere ting kommer helt fra Indien, er Portugal også en storleverandør, så det er altså et stort plus i min bog. Og så at det er materialer, der kan holde længe så man ikke køber nyt i morgen. Og hey, så må det også tælle lidt at det hele er grønt, ik? Bare lidt? 😉
Læs evt. mere om åbningsfesten i dag lige her.
Læs også: 5 steps til efterårshygge på altanen
————————————————————————————————————————————————————
Ps. Vidste du at jeg har lavet en lukket Facebook-gruppe for dig der elsker København? Du kan være med lige her!
Følg også med på Facebook, på Instagram: @copenhagenbyme og på Bloglovin’.