4 SABBATÅR!? Mange er blevet forbavset over min måde at gribe pausen mellem gymnasiet og en videregående uddannelse an. Eller måske i højere grad længden af den. Men for mig er det noget, jeg ALDRIG ville have været foruden!
Noget af det fedeste, jeg nogensinde har gjort, var klart at tage på sprogskole, lære spansk og flytte til Spanien. Det var i 2006, og jeg var næsten lige kommet ud af gymnasiet. Jeg var en af de typer, som allerede som 16-17-årig hungrede efter at komme væk. Langt væk fra provinsen og “aaaah Kristian … fætteren til hende der nede fra brugsen”-samtalerne. Langt væk fra en hverdag hvor alt var trygt, men samtidig ret så kedeligt og begrænsende, og hvor de fleste i min omgangskreds var i faste forhold, mens jeg havde aaaaalt for meget krudt i røven til at sidde og flette fingre lørdag aften.
Sprogskole i Spanien eller Danmark?
Sprogskolen, som også var en højskole, lå dengang i Skælskør, og på 3 måneder fik jeg det basale ordforråd på plads (plus noget med at “Pablo Picasso var en tyrefægter fra Malaga”).
Skolen er i dag lukket, men skulle jeg tage afsted igen, ville jeg klart vælge en sprogskole i Spanien i stedet. For man lærer bare det hele meget bedre, når man kan tale med nogle lokale samtidig. I Skælskør havde vi kun 6 timers undervisning om ugen, og når jeg kunne lære så meget der, så overvej lige hvor meget jeg ville kunne have lært på sprogskole i Spanien?
Selvom vi lærer meget fra skolebænken, så er det bare noget andet, når sproget skal integreres i hele din hverdag. Selvom jeg fik en del ud af de 3 måneders undervisning herhjemme, så var det noget helt andet, da jeg var landede mit første job i Spanien og havde en hverdag dernede. Så begyndte jeg pludselig at kommunikere med både buschauffører, hotelejere, og hvem jeg ellers skulle arbejde sammen med. Kæmpe opturs-følelse! Når du er i et andet land, bliver du bare tvunget ud i det hele tiden. Der er ikke en dansktalende underviser, som lige kan hjælpe dig på dansk. Flere kan måske ikke engang engelsk, så jeres eneste redning er dit spansk. Det udfordrer dig. Det gør dig bedre!
Fordele ved sprogskole i Spanien
- Du bliver bedre til at tale sproget, fordi det bliver en del af din hverdag
- Af de sprog, jeg har studeret, har spansk måske været det letteste at gå til. Forholdsvis nemt at lære. Og udtale!
- Med et stabilt spansk har du mange personlige og professionelle fordele. Spansk bliver talt af 400 millioner mennesker i 20 forskellige lande. Og hvem vil ikke gerne blære sig lidt på sommerferien med vennerne i Barcelona eller Malaga?
- Virkelig mange kulturtilbud og altid masser at give sig til i fritiden. Bare vejret er et plus i sig selv..
- Lokalt spansk mad er SÅ lækkert, så du sulter heller ikke undervejs. Patatas bravas, kroketter, aioli, paella. Need I say more?
- Åh og de lækreste lokale råvarer. Friske grøntsager, frugt, olier, vin!
- En kold sangria efter endt undervisning er heller ikke heeeeelt dumt.
Det er det fedeste at fejle…
Ja, ja det kan også indimellem gøre dig en lille smule til grin der der med at kommunikere i andre lande. På deres sprog. Og det har jeg prøvet så mange gange. De sjoveste udtalefejl.
F.eks. sagde jeg engang “ingen pølser”, “ingen pølser” igen og igen, da min arbejdsgiver prøvede at forklare mig en kompleks problemstilling… Hvad jeg i virkeligheden ville have sagt var “ingen problem” (som i “no worries”), og det blev naturligvis forstået helt forkert. Han lignede bare et stort spørgsmålstegn meget længe. Haha!
Men helt ærlig. Hvis vi ikke kommer ud af vores komfortzone og tør fejle, så lærer du altså ikke et andet sprog ordentligt. Og for dem er det jo bare så sejt, at du forsøger at tale deres sprog.
Jeg endte med at bo i Spanien / spansk territorium i lidt over 1,5 år, og det var virkelig den bedste tid. Sproget trænger dog snart til en lille opfrisker, så måske man skulle overveje at tage afsted igen? 😉