Glædelig “Kanelbulle aka kanelsnegle dag”! Man er ikke blogger – sådan helt rigtigt – før man har skrevet den sætning, vel? ;o) Egentlig er kager som sådan jo ikke noget, jeg skriver meget om herinde. Der er ikke SÅ meget grønt over dem. Men hallo, hvem elsker ikke en god kanelsnegl? Og finder plads til at fatte et par ord, når de er hovedpersonen? Jeg skal selvfølgelig nok “namedroppe” Mr. Økologi og gode, lokale forhold undervejs, så jeg lever op til min røde tråd.
Derudover er kanelsnegle (i København) bare noget, jeg ved meget om. I hvert fald når man ser på hvor mange jeg har spist (av av), og hvor mange forskellige steder jeg har testet. Kanelsnegle er som beskrevet i min guide til fastelavnsboller i den dyrebare og absolutte kage-top-3. Min yndlings kanelsnegl er lavet på bløddej, men hvis fyldet er rigtig godt kan jeg godt gå på kompromis og til dels acceptere en wienderbrøds-dej.
Fantastiske kanelsnegle som desværre ikke findes i byen i længere:
Men der er sket noget forfærdeligt. 3 kanelsnegle i min top 5 findes ikke længere i byen. Snøft, snøft. Det handler om disse steder;
Cafe Rosa
Tante Te
Cafe Lillebror
Strangas Dessert Boutique
Hvad er der så tilbage? Ulig mig er det faktisk et par af de større steder som har mit hjerte, rent smagsmæssigt. Og med den store kanelsnegle-amputering der er sket, kan der ikke helt komme 5 på min liste.
Ikke mere udenomssnak, ikke mere tekst – bare en masse mundvand og mine favorit kanelsnegle i byen.
Københavns 4 bedste kanelsnegle
Meyer’s
Nørrebro, Østerbro, i Indre by og på Amager.
Meyer’s laver byens kanelsnurre, nu hvor Café Rosa desværre ikke længere er til stede i Torvehallerne. SuperBrugsen er begyndt at have Meyer’s snurrer som en del af deres sortiment, hvilket jeg synes er et fantastisk initiativ. De kan endda ofte købes til nedsat pris sidst på dagen inden lukketid. MEN jeg foretrækker altså at købe dem nybagte hos det lille bageri på Classensgade. Meyer’s er mindre snaskede end de andre alternativer, til gengæld er de lidt mere som en lækker luftig bolle, som mætter på en anden måde end de mere kage-agtige kanelsnegle.
Brødflov
Falkoner Alle 34,
2000 Frederiksberg
En café og et konditori, som gør det muligt at nyde ikke bare kanelsnegle, men KANELMONSTRE i, som navnet så fint indikerer, i kæmpe størrelser. Og så tit med et sjovt twist som chokolade, pistacie eller til jul med appelsin, Valhrona chokolade og hasselnødder. Råvarerne hos Brødflovs er sæsonbestemte og økologiske. Yay!
Sankt Peders Bageri
Sankt Peders Stræde 29
1453 København
Måske byens bedste billige kanelsnegl. Sidst jeg var forbi kostede den 15 kr., og jeg kunne forestille mig at det stadig er det samme. Den er stor, snasket og endnu bedre på en onsdag (som i dag. Hurra!). Der er ikke umiddelbart noget øko over det her sted. Men en virkelig klassisk, hyggelig lokal bager i indre by.
Emmery’s
(Find den på din gadehjørne)
Og her kommer så kanelsneglen som er lavet på wienerbrød, som normalt ikke er mit favorit. MEN Emmerys kanelsnegle er lavet med ægte(!) chokolade ovenpå. Og godt med snask. Det giver en skøn, skøn smag! Og så er den jo også økologisk. Det giver da lidt ekstra tryllestøv.
Har du forslag til en eller flere som skal med på listen?
2 Comments
Du må prøve Vores Brød på Toftegårdsplads 😀
Uuuuh er de bare gode? Bløddej? 😉