Det er tid til en repost her på bloggen. En sund chokoladekage som de seneste to år har været en af de mest benyttede opskrifter på bloggen. Og derfor skal den nu flytte plads, så den ikke kun ligger i opskrift-indexet, men på selve bloggen. Har du endnu ikke lavet den, kan jeg kun anbefale dig at gøre det, og det kommer min argumentation for her:

Påstand: Den her vidunderlige sag ved navn sund chokoladekage (med dadler) fra bogen “Raw Food” kan lokke selv den største raw-skeptiker og konsekvente anti-sundhedsfreak (så længe du bare undlader at sige, at den er sund og hovedsageligt består af dadler.)

Påstanden følges ikke op af videnskabelige beviser, men den er blevet testet i praksis en del gange nu, og det PASSER! Den her kage går simpelthen rent ind hos alle. Den er tung- chokolade-agtig på den dejligste usunde måde – uden at indeholde smør, mel og sukker.

raw chokoladekage opskrift

Sund chokoladekage med dadler

Bund
1 dl kakaopulver
2 dl nødder (f.eks. mandler, hasselnødder, valnødder)
2 spsk kokosolie ( jeg har også brugt olivenolie, og det fungerer fint)
1 knivspids salt

Fyld
600 g dadler uden sten
3 spsk kokosolie (igen bruger jeg indimellem også olivenolie og evt. lidt kokosolie)
2 dl kakaopulver
2 tsk vanilje

Evt. lidt bær eller andet frugt som tilbehør

Nødderne hakkes (eller blendes) fint og blandes med de andre “bund-ingredienser”, og dejen mases i en tærteform eller en lille kageform. Hvis det er meget ‘løst’, kan der tilsættes lidt mere olie.
Herefter skal ‘fyld-ingredienserne’ (dadler, olie, kakao og vanilje) blendes. Tilsæt evt lidt mere olie eller vand, hvis dejen er meget tør, så konsistensen er blød og cremet.

Hæld herefter fyldet over bunden i formen og sæt kagen i køleskabet til den skal serveres – enten med frugt eller som den er.

Den bliver et hit uanset hvad 🙂

Mangler du en god gave til en chokolade-elsker? Så tjek lige dette Chokoladekursus eller macaron-kursus (reklamelink)

Se også Opskrift på nem Nutella af 3 ingredienser

sund chokoladekage

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 Comments

  1. Kære Rikke. Undskyld mit sene svar. Jeg har været på ferie. Fik du lavet kagen? Jeg ville sige 4-6 personer og et lille firkantet fad… Kh C.

  2. Pingback: Chokoladekage Med Frugt Og Chokolade – ENDTAX

Write A Comment