Banankage er stærkt undervurderet og i betragtning af al den plads, som drømmekager, flødeskumskager og wienerbrøds-kreationer har erobret i de københavnske bagervinduer, ja så synes jeg altså godt man kan give lidt mere plads til banankagen!
Men jeg er fortrøstningsfuld… for nu er det vidunderlige sket, at jeg har fundet på en opskrift, der skaber skøn banankage helt sukker- og melfrit. Altså når man ser bort fra det frugtsukker som er i selve bananen. Derudover har kagen en slags chokolademasse af dadler på toppen. Fordi bananer og chokolade går bare hånd i hånd, ik? Det må være mit alternative input i anledning af Chokoladefestivalen på Carlsberg i TAP 1 denne weekend.
Den blev til, da jeg blandede ting, som jeg troede ville passe godt sammen, og resultatet blev overraskende godt og har enorm lighed med den traditionelle banankage, men er dog endnu mere svampet .. og nåhr ja så er den altså lavet af ‘naturlige’ ingredienser og dermed meget sundere for os. Bonus!
Sund banankage med chokolade
3-4 MODNE bananaer
10 dadler
100 g valnødder
2-3 dl kokosmel
2 æg
1,5 dl skyr
2 dl kakao
2 spsk kokosolie
1 spsk loppefrøskaller
1 tsk kanel
1 tsk vanilje
1/2 tsk bagepulver
Glasur:
10 dadler
1 spsk olie
3 spsk vand
1 dl kakao
1 spsk peanutbutter
Pynt: Valnødder & frysetørrede hindbær
Mos bananerne og dadlerne (blendes eventuelt) og hak valnødderne og bland dem sammen med banan/dadelmassen. Bland de øvrige ingredienser i og put dejen i en rugbrødsform. Bag ved 170 grader i 50 min. Tjek om kagen har fået nok med en gaffel (den gode gamle = ingen dej på gaflens tænder = f.æ.r.d.i.g.)
Når kagen er afkølet, puttes glasuren på (blend evt. ingredienserne i en blender eller mini-hakker så dadlerne bliver så fine som muligt.) Pynt med valnødder og frysetørrede hindbær.
Se også: 3 opskrifter på chokoladekage uden mælk og sukker
Følg CopenhagenByMe på Facebook
Og på Instagram: @copenhagenbyme
4 Comments
Den ser bare vildt lækker ud! Den må jeg prøve 😉
Knus Anna
anna-mad.blogspot.dk
Jeg er glad for, at jeg endelig kunne dele opskriften med dig, Anna. Håber du synes om resultatet… jeg er i hvert fald selv ret vild med den 🙂
Kh Camilla
Er det alm kokosmel du bruger eller er det det man skal i specialbutik efter som er ligeså fint som alm mel?
Hej Mona. Det er bare helt almindeligt kokosmel… Det fungerer rigtig godt 🙂 Kh Camilla