Dagen derpå – Go’ Morgen Danmark. Sikke en sjov og udfordrende opgave! Fulgte I med?Jeg havde selvfølgelig prøvet at forberede mig så meget muligt på opgaven med at skulle lave tre forskellige vafler (til morgen, middag og aften). Bl.a. vaffel sandwich. Forberede mig på hvor meget tid der skulle sættes af til det forskellige og på at købe alt ind, der skal bruges. Temmelig mange ting endte det faktisk med at være! Og da jeg sidst på dagen fredag erfarede at der ikke fandtes kikærtemel i hverken SuperBrugsen på Østerbro eller Nørrebrogade, var det hele ved at blive lidt kritisk og panik-agtigt. SÅÅÅ typisk, ik? Men så kom jeg i tanke om den etniske grønthandler på Blågårdsgade, som havde kikærtemel til bare 28 kr. 💚 Nørrebro 💚 Op med mig kl. 5 lørdag morgen og afsted med min kæmpe kasse med grøntsager, mel og vaffeljern. Ind på Hovedbanen og gøre klar…
Sunde vafler og Go’ Morgen Danmark. I MORGEN!
Uuuuh.. I morgen er ikke nødvendigvis en helt almindelig dag for mit vedkommende. Jeg har nemlig fået mulighed for at komme i vores allesammens GO’ MORGEN DANMARK og lege med vafler og måske også tale lidt om lokale råvarer og mindre madspild. Jeg er mega spændt! Så spændt at jeg ikke har fortalt det til særligt mange endnu. Men nu er jeg ved at være klar mentalt og med de praktiske ting, og selvfølgelig skal I trofaste læsere vide det som de første. Jeg skal lave tre forskellige slags vafler, som man kan spise til morgen, middag og aften. Det bliver bl.a. sunde bananvafler og sunde squashvafler, der står på programmet – men med et nyt twist. Og så en udgave af vaffelpizza, som jeg har lavet på en ny måde med lækkert dansk kål. Jeg skal nok dele ud af opskrifterne, og de kommer også til at ligge på…
Mest populære opskrift og anmeldelse i 2014 var ….
Bær’ over med mig, men jeg bliver nødt til at tyvstarte lidt og sige: GODT nytår til verdens bedste følgere! Jeg håber, I har hundeproppistolen ladt, champagnen på køl og måske allerede en masse bobler i maven, inden vi springer ind i 2015. Andre end mig der nytårsaften hopper fra en stol ud i det nye år? Jeg synes, det er en god og sjov måde at tage fat på et nyt kapitel på en bogstavelig måde og sige adios til det gamle. (Også selvom man måske falder på vejen ned, krøller sit outfit, eller nylonstrømperne løber. Det følger ligesom bare med i hop-fra-stolen-pakken!) Min nytårstale til jer vil jeg holde helt enkel med en hitliste over topindlæggene her på bloggen i året, der gik. De fem meste læste anmeldelser af steder i byen og de fem mest læste opskrifter. Fik du læst og afprøvet nogle af dem – eller…
Topping til pandekagerne – med tricolore inspiration fra La Galette
Tricolore eller bare ‘trefarvet’ – er og bliver det lige en klassiker eller hvad? Bliver man ikke bare en smule barndoms-blød i knæene, når man hører det ord? Trefarvet is kunne jo bare redde ethvert voldsomt cykelstyrt, intens broccolikamp eller en kedelig aften, hvor ingen ville lege … N*O*S*T*A*L*G*I! Jeg har nu fundet en mere nutidig og noget mere naturligt fremstillet variant; tricolore topping … til pandekager, vafler, eller alene med müsli eller andet knas ovenpå. Jeg er blevet inspireret i en fransk retning fra pandekage-dealeren La Galette i Larsbjørnsstræde, som både har mange og gode svar på pandekager i saltet og sød udgave. Jeg synes faktisk, de burde indføre tricolore-konceptet derinde. Tricolore er jo både fransk og perfekt til pandekager. Så hvorfor ikke? Og så er det egentlig ret simpelt: Tricolore-topping til pandekagerne ‘Den hvide’ 2 dl skyr rørt op med 2 tsk rent vanilie. Evt pynt: friske jordbær ‘Den røde’ 1 bakke…
Ægge-wrap ala Torvehallerne med tunsalat
Hvorfor har jeg aldrig skrevet eller fremvist billede og opskrift af ægge-wrap herinde? Hmmm.. jeg forstår det ikke helt. Men den fejl bliver der med dette indlæg rettet op på. Ægge-wraps kan bl.a fås hos både Palæo-cafeerne og Unplugged juice i Torvehallerne. Det er lækkert – og rigtig nemt at lave selv.
Sådan laver jeg helt simpelt disse wraps;
Tomatsuppe med karry, squash og rejer
Vinteren i København har faktisk været helt okay. Tør man godt sige det nu? Jeg vover skindet. Og sidste uge var jo helt fantastisk. Men derfor kan man jo stadig godt spise suppe. Især i den her uge, hvor det igen er lidt koldt og blæsende – og lige nu endda regner. Så er en lækker suppe fra Soupnatural i indre by eller Nørrebro altså ikke dårligt. eller en hjemmelavet måske. Jeg har et bud på én tomatsuppe, som både er spændende og krydret… og nem og billig og sund og lækker og bare GOD! Oprindeligt har jeg lavet den med rejer og fersken, men jeg blev egentlig lidt træt af ferskensmagen, så de er pænt blevet pillet op, og i stedet er der kommet squash og ristede græskarkerner i den. Den blev den både bedre og mere mættende af. Tomatsuppe med karry, squash og rejer, 2 personer 2 spsk…
Honningmarineret ovnbagt laks med mandler, bønnefritter og karry/tomatsauce
Har du smagt bønnefritter? Hvis ikke kan jeg kun anbefale at lave dem. Allerede i aften faktisk. For de smager så godt, at jeg … Så snart jeg kan slippe afsted med det … laver en helt bradepande fuld, putter dem i en tallerken med noget lækkert dyppelse til og sætter mig med hele baljen i sofaen 🙂 Og Laks. J’adore! Er og bliver min yndlings. Og meget gerne fra Odin fisk på Nordre Frihavnsgade. 40 kr. pr. styk – det er da en super pris, når man tænker på, hvad man ellers bruger penge på (kaffe f.eks.:)) Og denne her gang er det så med honning og mandler. Og så er der den her sovs, som jeg har eksperimenteret med. Karry/tomatsovs har jeg døbt den, og så tilhører den faktisk palæo-familien. Disse tre ting passer godt sammen og er den perfekte vinterspise. Alt i alt lyder en ret der…
Januar-challenge: Kan jeg virkelig faste?
Min nysgerrighed i forhold til sunde og alternative madoplevelser er blevet sat godt og grundigt på prøve, og jeg befinder mig lige nu i en hardcore faste-challenge. Det startede da jeg modtag to bøger fra Politikens Forlag: Sund og slank med 5:2 af Louise Bruun og Birdie Bjerregaard og Stop yoyo-vægten af Charlotte Hartvig. Sidstnævnte vil jeg fortælle lidt mere om herinde, når jeg igen må spise og dermed afprøve nye opskrifter. For inden da er der lige den her såkaldte “5:2″… Der har været meget snak om 5:2 på det sidste. 5 dage hvor man spiser normalt, og så to dage hvor man faster. Altså IKKE spiser?! “Det lyder jo helt sindssygt”, var min første tanke. “Det kan man da ikke. Og hvordan kan det være sundt? Effektivt måske, hvis man vil slanke sig. Men klogt??” Da jeg ikke ejer en vægt og ikke tænker på, om jeg tager på af noget eller…
AftensmadByMe
Er der noget bedre end at kigge på madopskrifter, når det regner og stormer, og man ikke kan komme ud og opleve København (og man har god tid – og eksempelvis ikke skal skrive speciale)? Da jeg er den der i parentesen, der skriver speciale og nok ikke får tid til at lave de store indlæg eller gå i madopskrifter-læse-mood før aflevering, vil jeg da lige reklamere for at mine aftensmadsopskrifter er blevet samlet på en samlet side. Hvis du da ikke allerede har opdaget det 🙂 http://copenhagenbyme.com/opskrifter/aftensmad/ (Og for pokker hvor jeg glæder mig til, at jeg kan dele flere opskrifter herinde.) Rigtig ’stormende’ god aften – eller hvad man nu siger på denne nye mærkedag – nu med navn 🙂
Boller i karry opskrift – palæo og glutenfri
Egentlig er jeg ikke så meget til traditionelle danske retter. Karbonader, stegt flæsk, kogt hamburgerryg … osv. osv. Det siger mig ikke det store. Og især ikke med kogte kartofler til. Jeg tror simpelthen, jeg spiste for mange som barn 🙂 Nå, men altså…. Boller i karry derimod… jeg er vild med det! Men jeg har ikke fundet en god servering i kbh endnu. (Foreslag modtages gerne?!) Indtil da laver jeg det bare selv… Senest i går aftes. Den traditionelle ret med et twist. Det indebærer boller af kyllingekød og sovs af kokosmælk. Opskriften er inspireret af en variant, jeg fandt i Alt for Damerne for et års tid siden. Tilbehør har varieret fra ris, til speltkerner, men lige nu er jeg vild med ’squashpasta’, hvor squashen rives på et mandolinjern eller blomkål/broccoli-ris. Så tager den traditionelle danske ret også pludselig palæo-form. (Pånær lige den der stærke mangochutney der skal til, og som…