Gaveideer til Københavneren

Nu er det godt nok lige ved at være oppe over. Gaver der puttes under træet, mad der spises, sange der synges, maver der bliver alt for mætte, gaver der pakkes op, gaver der byttes. Ej stop! Sådan behøver det jo ikke at være vel? Gode gaver skal da ikke byttes! Og hvis du her på falderebet stadig har en ven, kæreste eller forælder som du ikke aner, hvad du skal gi’, så overvej lige en vaskeægte københavner-gave. En oplevelse til ham/hende, eller måske endda noget, I kan gøre sammen. Jeg har et par forslag;

Gaveideer København

På glatis hos Indoor Ski
Til personen som har skiabstinenser eller måske bare kan li’ nye udfordringer kan et skikursus hos Indoor Ski i Rødovre være én oplagt gaveidé. Tre ad gangen er man på glatbane og smager lidt på teknikken, og bagefter kan man slå sig ned med lidt varmt at drikke i den lille hyggelige afterski-stue – og måske grine lidt af dagens vilde stunts.

Kokkekursus i Timm Vladimirs Køkken
Jeg har nu to gange været til kokkekursus hos Timm Vladimirs Køkken i Valby, og jeg tror bestemt ikke, jeg har været der for sidste gang. Man kan vælge forskellige temaer (jeg har prøvet “Arabian night” og “Italiensk klassikere”) og er derfor blevet kastet ud i at lave tyrkisk pizza og hjemmelavet pasta. Det er lærerigt og samtidig meget socialt, da der ikke er nogen opskrifter (instruktør fortæller – madkursister udfører), og så drikker man vin undervejs og slår sig ned og spiser hver gang en ret er færdigt. Super hyggeligt og afslappende. En oplagt gaveidé til den madglade! 🙂

20141222-112011.jpg

Kaffekursus hos Kontra Coffee
Til den kaffeglade er et kaffekursus hos Kontra Coffee oplagt. Vi var afsted med Yelp i torsdag, og det var altså kaffenørderi for fuld udblæsning. Lige fra gennemgang af de forskellige kontinenters kaffe, til “cupping” (hvor man smager på kaffen, når den er aller renest.) Kontra Coffee tilbyder også latte-kurser, hvis man er mere til den kreative kaffedel.

Kaffekursus Kontra Coffee

Flødebollekursus hos Social Food
Flødeboller kan de fleste li’, og når de samtidig er lavet af kvalitet og kærlighed til omverdenen, som hos Social Food på Frederiksberg – ja, så kan det vist ikke være bedre. Social Food støtter bæredygtige projekter i Afrika, og idet de dropper mellemleverandørerne, støtter de lokalproduktionen direkte. Super inspirerende! På kurset indføres du i hold i flødebollens verden. Du lærer at fordele skum i forskellige varianter på marcipanbundene, overtrække dem med mørk eller hvid chokolade. Det er en super sjov måde at være sammen fra start til slut – og man får endda de lækre boller med hjem. Mmmmh….

Flødebollekursus hos Social Food Flødeboller kan de fleste li', og når de samtidig er lavet af kvalitet og kærlighed til omverdenen, som hos Social Food på Frederiksberg - ja, så kan det vist ikke være bedre. Social Food støtter bæredygtige projekter i Afrika, og idet de dropper mellemleverandørerne, støtter de lokalproduktionen direkte. Super inspirerende! På kurset indføres du i hold i flødebollens verden. Du lærer at fordele skum i forskellige varianter på marcipanbundene, overtrække dem med mørk eller hvid chokolade. Det er en super sjov måde at være sammen fra start til slut - og man får endda de lækre boller med hjem. Mmmmh....

Freestyle-gaven: Turist i København for en dag
Sæt den perfekte dag sammen til din ven, kæreste, mor eller hvem der nu er den heldige modtager af din julegave (eller en halv dag alt efter dit budget.) Overvej hvilke steder i byen der kunne være sjove at besøge sammen og beskriv dagen i detaljer, fx. “Vi starter med morgenmad på Tante T, herefter tager vi en tur på Bymuseet og snupper så en kaffe med rundt om én af Søerne og tager i Planetariet. Den lille frokost-sult stilles med lidt lækkert i Torvehallerne og herefter tager vi metroen til Christianshavn og går op i Vor Frelsers Kirke og nyder den smukke udsigt (eller måske en tur på en af byens skøjtebaner hvis det stadig er vinter). Eftermiddagskaffen/øllen nydes på Christiania, og herefter går vi til Tårnet af Christiansborg, hvor jeg har bestilt et bord til os i højderne. Er vejret (og sæsonen) til det, slutter vi dagen af med en drink blandt palmer og strandstole på Kayak Bar.” Denne gave kan gøres meget personlig og kreativ – og så er den sjov både at give og modtage!

Se flere af mine forslag til en alternativ dag i København her.

København gaverKøbenhavn gaver

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

 

Write A Comment