Teriyakikylling med mandler og mangosalat med peanutdip

I dag skal der sommermad på bloggen. Solen brager nemlig igennem de københavnske ruder, og man får lyst til skønne sommerlige ingredienser med en masse farver. Desuden skal I også præsenteres får min hovedret i den konkurrence for Kikkoman, som jeg skrev om i forbindelse med forårsrullerne i går.

Så derfor; teriyakikylling med mandler og den mest friske og smagfulde mangosalat med peanutdip. De to ting passer eminent godt sammen, og så er det en all time klassisk sommervinder…

Teriyakikylling med mandler og mangosalat med peanutdipTeriyakikylling med mandler, 2 stk

2 kyllingefileter
3 spsk teriyaki (Jeg havde fået Kikkomans teriyaki sauce at lege med i konkurrencen)
6 spsk olivenolie
1 tsk honning

1 håndfuld hakkede mandler
Salt og peber

Put teriyaki, honning og olivenolie i en frysepose og pres marinaden godt sammen, så honningen bliver godt blandet med resten (netop dette gør det let i en frysepose). Put derefter de to fileter ned i posen, og vend dem sammen med marinaden. Læg til sidst fileterne i et ildfast fad, drys med de hakkede mandler og salt og peber.
Bag i ovnen ved 180 grader i 25-30 minutter (afhængig af fileternes størrelse)

Teriyakikylling med mandler og mangosalat med peanutdip

Mangosalat med peanutdip

1/2 pakke blandet salat
1 pakke bønnespirer
3 peberfrugter
1 avokado
1/2 mango
1 spsk peanutbutter
5 spsk soja (jeg brugte Kikkomans glutenfri variant)
5 spsk olivenolie
1/2 lime

Pynt: frisk chili og lime

Lav først peanutdippen: Bland soja, olivenolie og saft fra en halv lime i en skål. Tilsæt peanutbutter lidt efter lidt og brug et piskeris imens, så peanutbutteren bliver helt opløst (hvis det er en crunchy version vil der naturligvis være lidt stykker tilbage). Skær herefter avokado, mango og peberfugter i fine stykker. Gem lidt til pynt og rør resten godt sammen med salat, bønnespirer og peanutdippen.

Top med de gemte stykker grøntsager/frugt samt frisk chili og lime og server sammen med den knasende sprøde teriyakikylling.

Teriyakikylling med mandler og mangosalat med peanutdip

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

4 Comments

  1. Jeg er vild med det! Ser så lækkert ud, teriyaki er en sikker vinder. Jeg bruger dog den glutenfri version som jeg er meget glad for. Glæder mig til at prøve opskriften!!

    • Hej 🙂 skriver godtnok på et gammelt indlæg, men hvor Søren opdriver i glutenfri teriakymarinde?

      • Hej Sanne. Jeg har faktisk kun haft glutenfri soja og ikke teriyaki, men skal helt sikkert sige til, hvis jeg falder over det 🙂
        Kh Camilla

  2. Det er dejligt at høre, Pernille! Og enig – jeg tror også, jeg vil købe den glutenfri fremover, når jeg ikke længere er i ‘teste-mood’. Den er altså et hit. Jeg tror også lige, maden er noget for dig, så giv endelig lige en melding tilbage 🙂 Kh

Write A Comment