Pisner and beercycling in Copenhagen Denmark. Beer made of urine CopenhagenByMe

 

PISner? Altså øl brygget på urin fra Roskilde Festival – og beercycling? Okay, den lader vi lige stå lidt. I mens får I lige en gengivelse af, hvad der skete i mit køkken i går aftes, mens jeg lavede overpyntede veggie hotdogs med min familie på ægte Østerbro’sk manér;

Mig: “Vil I have en PISner?”
Dem: “Du mener vel pilsner?” 
Mig: “Nej. PISner. Brygget på urinen fra Roskilde Festival 2015. Deraf navnet. PISner!”

Yngste familiemedlem: Nåhr ja, jeg kan da godt huske, at der var de her specielle områder til festivalen, hvor de indsamlede urin. Der var den her dame, som var helt betaget af, at man samlede på al den urin. Og… 

Ældste familiemedlem: Øh, nej tak. Det har jeg ikke helt lyst til. Jeg synes, det lyder lidt ulækkert! 

Altså er der urin i selve øllen??

Og hvad siger man så? “Jamen det er jo ikke sådan, at der er urin I SELVE øllen. Urinen er blevet indsamlet og brugt til at gøde markederne med maltbyg. Lidt ligesom når man bruger kolort og diverse møg fra husdyr til gødning. Og faktisk er menneskelige affaldsstoffer god gødning – og noget man har benyttet sig af længe.”

Okay, indrømmet. Lige i den situation føltes den lidt svær at sælge ind. Altså jeg tror på produktet og elsker konceptet, men hvordan forklarer man det – sådan kort og præcist? De yngre medlemmer købte min argumentation (eller også var det den smukke flaske eller ordet “beercycling” der lokkede) …og begyndte at knappe op. Tavshed. Jeg kigger på dem. Havde selv smagt den et par timer forinden og følte da også det var spøjst at åbne en øl, hvor der står PISner på.
Vente, vente.
Hvad tænker de?  Jeg er meget spændt på deres mening.

“Den er god”!
“Supergod sommerøl”.

Og to timer efter er der drukket hele 10 stk og også ældste familiemedlem er gået med til at smage. Så langt, så godt!;)

Sommermad og øl fra Pisner (Nørrebro Bryghus)

PISner = Når tis bliver guld. Dks første bæredygtige øl!

I aften skal jeg så være med til at lancere PISner på Nørrebro Bryghus for den danske presse, og det bliver så spændende! For én som mig, der er interesseret i bæredygtighed, er PISner et sindssygt innovativt og velkomment produkt! Den er skabt af Landbrug & Fødevarer og så Nørrebro Bryghus – og den illustrerer bæredygtighed i sin reneste form; Væske der kommer ind, kommer ud og bliver til ny væske. Beercycling… Som man siger!;)

Mange liter urin. Helt nøjagtigt 50.000 liter festivals-urin opsamlet i 2015 – og nu netop lanceret som sommerøl 2017. Hvor crazy er det lige? Med et fint ord kaldes det cirkulær økonomi –  affald der bliver en vigtig (økonomisk) ressource. Som igen bliver til affald og en ny øl osv. Den smukke, smukke tanke om at bringe næringsstoffer fra det, vi forbruger – tilbage i naturens kredsløb.

Hvad siger resten af verden? Og jeg?

Projektet har  (forståeligt nok) fået enorm opmærksomhed rundt omkring i verden. Hele 40 millioner mennesker har set/hørt nyheden, og det er da ekstremt sejt, at Danmark er frontløbere her! Så nu må vi se, hvad danskerne siger til øllen hen over sommeren. Jeg håber inderligt, de/vi er åbne for ideen. Og at man kommer til at se meget mere til den tankegang i vores økonomi og samfund fremover!

Selv er jeg typen, der det meste af året foretrækker at drikke vin, men på en kold sommerdag, og når øllen er helt kold, så nyder jeg den. Og den her øl er ingen undtagelse. Tværtimod. Faktisk synes jeg, PISner smager direkte dejligt! Frisk og let, med tilpas bitterhed til at den er pilsner-agtig i smagen. Også eftersmagen er mild, let syrlig, og forholdsvis kort.

… Og hey, hvad siger DU  –  er du klar på at smage DKs første bæredygtige øl brygget på festival-urin? 😉Pisner øl lavet på urin fra Roskilde Festival 2015

10 Comments

  1. Frk. Snack Reply

    Det er simpelthen den mest spændende snack jeg længe skal smage…glæder mig så meget og elsker bare hele tanken bag

    • Camilla Reply

      Jeg håber (og har på fornemmelsen), at det levede op til forventningerne, fine Heidi. Så dejligt du kom. Og ja, enig. Mere af det, tak!!;)

  2. Tak for i aften søde Camilla. Jeg er desuden helt enig – Pisner er en skøn øl, på trods af oprindelsen 😉

    • Camilla Reply

      Selv tak Kirstine. Hvor var det dejligt at du kiggede forbi 😉 Og ja, produktet er jo bare blevet godt, og når der nu ikke er urin i øllen, så skidt pyt med alt det andet ik?;)

  3. Det er da et skide godt produkt! Fedt med bæredygtig udvikling indenfor øl – også i København og Nørrebro Bryghus. Den skal helt sikkert prøves

    • Camilla Reply

      Hvor fedt at høre, at du ser sådan på det, Denise!! Jeg håber du vil fortælle, hvad du synes om den! 😉

        • Camilla Reply

          Fedt! Ja jeg har faktisk lige set, at de også har den på Papirøen. Og så hørte jeg noget om, at også Irma ville sælge dem. Det ville altså været ret fedt 😉

  4. Poul Hansen Reply

    SYGT.
    Jeg skal have øl, ikke Pisner. Og genbrug af næringsstoffer, det sker allerede.
    God bedring.

Write A Comment