Krummen og Kagen på Nordre Frihavnsgade er på vej til at lukke, hvilket gør mig trist. Kender I det, når ens lokale darling lukker? Det er altså en sær fornemmelse! Cafeen er lokalt kendt for forskellige ting, bl.a. deres oreokage. Og selvom jeg ikke selv, er den store Oreo-spiser, har jeg længe haft lyst til at lave en oreokage ala Krummen og Kagen – i en lidt sundere og til dels “raw”-version. Det fik jeg så muligheden for, da jeg blev tilbudt at teste Tassimos kapselmaskine og deres nye kapsel med Oreo-chokolademælk. Jeg tænker, at man som Oreo-elsker må være ret oppe at køre over denne nyhed?! Jeg har en Nespresso-maskine derhjemme, som jeg er super glad for, og jeg foretrækker mælken frisk og skummet, frem for på kapselform, men når det så er sagt, synes jeg, at det er smart at man kan lave te og chokolade på…
Verdens bedste kaffemaskine!
https://kaffeteriet.dk/collections/kaffemaskiner/products/wilfa-svart-optimal-kaffemaskine-alu International kaffedag kaldes i dag d. 29. september, og i den anledning vil jeg da gerne dele mit forhold til kaffe, herunder en efterhånden ret så dårlig vane med jer. Dagen i dag startede f.eks. med, at jeg havde den daglige indre diskussion ala “kaffe fra vores søde og trofaste Nespressomaskine eller fra Krummen og Kagens fine lilla to go-kop”. Hertil skal det siges, at der er sket en dårlig udvikling på min kaffefront, som er, at jeg er blevet afhængig af latte to go (og stay for den sags skyld) i København. Jeg ved ikke, om det er fordi, det taler til mine indre dæmoner, i og med at det er lidt forbudt og luksuriøst (læs: dyrt), men jeg har fået en idé om, at det er forkælelse af øverste skuffe og lidt mere enestående. Og så er det jeg lige finder på en grund til, at jeg…
Den bedste fastelavnsbolle….
… finder man hos Café Rosa i Torvehallerne! I hvert fald hvis man er til de gammeldags med creme og chokolade på toppen – og aldrig ville vælge en af dem fra flødeskums-familien… Jeg mente det sidste år, og jeg mener det i år – på trods af at der er kommet lidt nye input og konkurrenter på banen. Blandt andet havde jeg store forventninger til Krummen og Kagens, som ved første øjesyn var perfekt… Hjemmelavet i udstrålingen og et godt og tungt chokoladelåg på toppen. Men tænderne og tungen afslørede hurtigt en lettere tør dej med nærmest ingen creme, og bolle blev dømt som outsideren, der ikke kunne leve op til stedets ellers høje standard. Lagkagehusets er jeg også glad for og scorer en klar anden plads! Den har en god og tung konsistens uden at blive tør, er godt snasket og så er den dekorativ med nødder, indimellem…
Brug ‘cafépengene’ ordentligt …
En ny uge er skudt i gang, og en lille opdatering herinde må være på sin plads. Beklager pinlig tavshed på bloggen med intens speciale-proces, som er i sin ‘det-strammer-til’- men også meget spændende fase. Ja og mange undskyldninger kan faktisk læsses over på det speciale, har jeg fundet ud af…. Take away – fordi ‘jeg ikke lige kunne nå at lave mad’ og kaffe-løsninger på café – fordi det bare er ‘lidt hyggeligere’. Måske også derfor jeg på Instagram løbende gør brug af hash-taget #manskalhyggeopsitspeciale. Mon det er netop nu i den afsluttende fase, at de såkaldte ‘cafépenge’ kommer til sin ret? 🙂 Men hvor hygger man så bedst (og er mest effektiv) som hårdtarbejdende studerende? Når jeg ikke er derhjemme eller på læsesalen på CBS, foregår det på den meget omtalte, i hvert fald her på bloggen, Krummen & Kagen på Nordre Frihavnsgade. Dagligstue-omgivelser med gode borde, stabile stik og internet. Og……
Frisk fisk eller Fakta?
Hvad har størst indflydelse på dine valg, når du handler? Prisen, kvaliteten, emballagen, eller noget helt fjerde? Måske stedet? Nu starter det her indlæg nærmest som en del af en never-ending markedsundersøgelse… tro mig … det er bestemt ikke meningen. Tværtimod. Når jeg spørger, er det faktisk med et måske ret så ledende og måske på grænsen til manipulerende håb om, at stedet er med i overvejelserne. For jeg synes, det er så trist, når butikker og ellers så flotte steder lukker. Det er ikke så længe siden, jeg med grovbirkes-og-müslimuffins-higende sjæl bevægede mig mod min daværende nabo Johansens bageri, og skuffet (og et par timer senere: grædefærdig) måtte acceptere lækkeriernes placering bag lås og slå og et ‘til salg’-skilt på vinduet. Knap var det sidste Johansen-brød blevet solgt, før en ny Fakta Q blev åbnet på modsatte side af vejen med opvarmet brød til billige priser. Ren tilfældighed? Så var det…
Undskyld må jeg spise min SMAG-salat her?
Præcis sådan lød mit forsigtige spørgsmål i dag, hvor min mave skreg frokost og alverdens håndværkere og malere havde indtaget taglejligheden i forbindelse med efterhånden omfattende “vi-isolerer-taget-og-tager-lige-vinduerne-ud”-projekt. Sagt mellem linjerne (og penslerne); “det er nok bedst du finder et andet sted at være”… “Skrid” er dog ikke det værste mellem-linjerne-ord til en pige, der hellere end gerne vil ud, og som netop er ved at lære Østerbro ret så godt at kende. Men where to go, når man har lyst til en ordentlig frokost med rugbrød og grønt, men samtidig skal finde et sted med stikkontakt og wi-fi, så computeren kan komme med i cykelkurven og arbejdet alligevel kan gøres ? Tid kan det tage, underholdende kan det være – og har det helt sikkert været – at se en ‘hjemløs’ pige på beige Raleigh op og ned ad Nordre Frihavnsgade, der nøje studerer hver eneste mulighed. Joe and the…
Ja, jeg bor på Amager. Og jeg er stolt af det!
Hvis Amager havde en personificeret forsvarsmur, kunne det faktisk reelt set godt være mig. Nøj, hvor har jeg mange gange stået klar til at give igen på skarpe skyts mod den bydel(ø) jeg bor i (på). – “Nej Amager er altså ikke så dårlig, som man siger”. “Det kommer an på, hvor du befinder dig på øen – og hvor langt ude man er”. “Husk at Amager Strand, Bryggen osv. jo også er en del af øen”. Jeg har forsvaret øen så meget, at jeg selv er begyndt at tro på den, og jo mere jeg har tænkt over det – ja så er jeg faktisk blevet overbevist! Og hvorfor er det egentlig, at så fantastisk mange har så pokkers meget imod Amager? Hvorfor er ‘den’ ikke ‘god’ og ‘fin’ nok? Og hvorfor er det altid Frederiksberg, Vesterbro og Østerbro der løber med by-sejrsmedaljen. De er da ikke altid perfekte! (Og næ nej,…