Tag

CopenhagenByMe

Browsing

Jeg er sprunget ud! Som flexitar. I Berlingske!

Hej, jeg hedder Camilla og jeg er flexitar! Ja, det ved jer der følger med her på bloggen jo godt, men nu er det sådan helt officielt i Berlingske, som i går bragte en artikel om “klimatarer” – der via mad forsøger at bekæmpe klimaforandringer. Det ord er jeg ret vild med. Og jeg synes egentlig det beskriver det projekt, jeg har været i gang med siden 2016, meget godt. Jeg ved ikke hvorfor, men det føles på en eller anden måde mere som et statement, når det står i Berlingske, end alle de gange hvor jeg har skrevet om det her på bloggen. Fordi herinde er jeg jo bare mig. Og i Berlingske er jeg ligesom “Camilla fra Østerbro”. Det bliver lidt distanceret – og samtidig virkelig officielt, resolut og forpligtende på én gang. Jeg delte linket på Twitter, efter artiklen kom ud, og det blev retweetet af Greenpeace Danmark. Det gjorde…

WOW! Jeg skal udgive en kogebog…

Eid Mubarak og hurra for denne fine søndag! En dag i fejringens tegn for mange mennesker verden over. Selv har jeg siddet i joggingbukser hele dagen og bare hamret løs på computeren i selskab med masser af kaffe og chokolade – kun afbrudt af lidt online overspringshandlinger som sociale medier og analyser af SKAM-finalen i går. (Som jeg også skrev lidt om her). Nå, men nu vil jeg ikke trække den længere og springe direkte ud i det. Nyheden som jeg har glædet mig til at dele med dig, og som jeg ikke håber, du synes er clickbait-agtig. For i min verden er det i hvert fald ret vildt; JEG SKAL UDGIVE EN KOGEBOG! Kan du gætte, hvad den kogebog skal handle om?? Faktisk er jeg så langt i processen, at jeg har deadline på manuskript lige om lidt. Ja faktisk skal det være færdigt, INDEN jeg rejser herhen på ferie, hvilket…

Unikke madsteder i København #1

De to mest unikke madsteder i København ifølge mig? Det er jeg blev bedt om at tage stilling til, og så kan I nok lige forestille jer, at københavnerhjernen er kommet på overarbejde! Anledningen var/er, at jeg er blevet del af et ambassadørkorps for Expedia, der sætter fokus på de mest unikke madsteder i forskellige lande verden over. Jeg er blevet valgt som eneste ambassadør for Danmark/København, så selvfølgelig vil jeg gerne vise det helt rigtige frem. Og nu er det lykkedes! Jeg er måske biased, men jeg synes mit lokalområde omkring Nordre Frihavnsgade kan noget helt unikt, som jeg vil fremhæve i dette indlæg. Det er bare – ja indbegrebet af lokalt! Kombinationen af shawarma- og burgersteder klods op af den økologiske slagter, franske ostemand, frugt- og grønthandleren Kervan, vinbutikken ved navnet Trøffelsvin og fiskemanden “Odin” der sørger for fortovskø og jovial stemning hver lørdag formiddag, når der skal sild og…

Foodstyling – 8 tips og tricks

I går var jeg med til at arrangere Københavns første foodstyling event, og det er bl.a. i en helsides artikel i MetroXpress i dag. Stolt! Som I jo nok har fornemmet, er foodstyling en af mine store passioner. Jeg er pjattet med mad, billeder og at være kreativ, og kender ingen situation hvor netop disse tre ting bliver forenet på bedre måde! Mit arbejde som community manager på yelp.dk er lidt sjovere, når man omgås SÅ mange andre fotoglade folk. Som nævnt tidligere har vi en fotoklub, som denne gang ville fokusere på foodstyling. Et officielt event hvor det er helt okay at tage billeder i alverdens vinkler og stillinger. Uden nogen griner eller synes, man er helt komplet åndssvag vel at mærke. Sådan et forum synes jeg altså er nice. Så jeg var begejstret over at kunne holde sådan et event på fineste Fleisch i Kødbyen (så fotogene omgivelser). Til eventet…

Tak for i år, København!

En smart hjemmeside 2015bestnine.com har gjort det muligt at få et overblik over de mest populære opslag på Instagram i året 2015 der gik. Her ser i mine, og de viser jo meget godt, hvad bloggen er; en hyldest til København både hvad angår steder, aktiviteter og mad. At den så også handler om København i mit hjem, er noget man måske ikke kan se på Instagram, men det ved I – jer der følger med herinde – forhåbentligt 🙂 På min private Facebook skrev jeg i går; “Ja okay, jeg kan godt li’ solnedgange. Og mad. Og farver. Og Instagram. Og lidt Facebook. Og Twitter. Og først og fremmest Yelp! Ja okay, jeg er nok en af de der irriterende typer, der bruger voldsomt meget tid på de sociale medier. Men hvad gør det – når bare man har det sjovt? 🙂 Tak for dig, du farverige 2015!” Og det…

Peanutbutter jelly vaffel

Wolfie i Sydhavnen. Nyeste initiativ fra Grød-ejeren Lasse Skjønning Andersen, som har taget grødskeen i den ene hånd og forsynet den anden med kaffekunstens regler og brød fra Brødflov i et lyseblåt klubhus/legehus midt Mozarts Plads i Sydhavnen. Cafeen har fået navn efter Wolfgang Amadeus Mozarts kælenavn – og er da også en slags centrum for hele “komponistkvarteret” i området. Wolfie har egentlig meget klassiske ting på menukortet med kaffe og brød og en avokadomad, men de har også en peanutbutter/jelly toast hvor jellyen er pæremarmelade og twistet er havtorn. Ikke nogen vild smagsoplevelse, men alligevel anderledes og rigtig lækkert morgenmadsalternativ – ikke mindst når man, som jeg, laver det selv. I en vaffel. Og for at gøre den sukkerfri: med pæremos i stedet for marmelade. Og så selvfølgelig stadig godt med peanutbutter og evt. havtorn hvis man har noget på lager, alternativt lidt frysetørrede hindbær. Simpelt men lækkert! Peanutbutter…

Sund Banh mì vaffel med spicy fiskedeller

Hvis der er noget, der hitter i København lige nu, er det vietnamesiske banh mì (sandwiches) med alverdens spændende og frisk og smagfuldt fyld. Jeg har desværre aldrig selv været i Vietnam, så mit første møde med banh mì’en var i Torvehallerne hos Lêlês “Banh Mì Daily”, og selvom jeg ikke var helt imponeret over selve brødet, kunne jeg i den grad se denne sandwichs muligheder, og da jeg så smagte District Tonkins bud på en banh mì var jeg overbevist: det er altså the s***! Og som I måske efterhånden har forstået på denne blog, så kan alt “vaffeliseres”. Også en banh mì! 🙂 I al beskedenhed så blev det faktisk denne gang så godt, at jeg fangede mig selv i at sidde og sige “mmmmh” højlydt, mens jeg spiste den. Så selvfølgelig har jeg lyst til nu at dele opskriften med jer. Jeg har længe villet lave srirachaen…

Din weekend i Kødbyen: Lørdagsmarked + mexicansk på El Barrio!

Planer i weekenden? Ellers kan jeg virkelig anbefale en tur i Kødbyen. Sidste lørdag var jeg forbi Bakkens nye mexicanske “El Barrio” og det nye lørdagsmarked: “Kødbyens Mad & Marked”. Javel og modtaget, men kan det anbefales? Ja for pokker! Især markedet. Roskilde Festival møder Københavns urbane farmere: Sommerens hit i mine øjne! Kødbyens Mad & Marked Vi ankom først på eftermiddagen med en, lad os kalde det “la-la følelse i kroppen” og gik derfra dybt begejstrede. På den der festivalstemning-måde. I øvrigt mødte jeg alverdens kendte og ukendte/lokale og ikke-lokale ansigter. Lige fra Gorilla og Kul, to Kødbyen-darlings – til Spisevognen med spicy and og upcoming Nohrlund-cocktails på flaske. Alt sammen testet og godkendt. En halvtredser betalte vi for Spisevognens andesalat med ingefær og andre pow-elementer. Det var altså rent udsagt ganske okay! Du kan også få tatar-burgere, “Cava og Crêpes”, spændende vin, friske grønne råvarer og meget andet.…

Kylling og vafler opskrift (chicken & waffles)

Hurra! Når man endelig ser nogle københavnske cafeer integrere vafler i deres menukort, må det jo afprøves. Derfor var der ingen tvivl da jeg så, at The Union Kitchen havde valgt at udvide deres brunchudbud med en omgang “kylling og vafler” (chicken & waffles). Ingen tvivl og tøven… Den skulle jeg ha’. Jeg var nysgerrig omkring det her “sød møder salt koncept”. Det er ligefrem ikke så ofte set i det nordiske køkken, at vi kombinerer en vaffel med sirup(!) med chili-krydret kylling og yoghurt. Jeg kan dog rigtig godt li’ krydrede variationer til morgenmad/brunch, så kyllingen var jeg hurtigt gode venner med, hvorimod vaflen simpelthen blev for sød. I sig selv, men endnu mere sammen med siruppen. Jeg endte faktisk med at levne lidt af vaflen, men den gav mig selvfølgelig inspiration til at gøre det bedre hjemme i mit eget køkken. En mindre sød vaffel, stadig lidt sirup…