Blåbærmuffins. Kunne det ikke være et fint lørdagsprojekt?

Måske du har bær i fryseren – eventuel en sommerfangst eller bare frosne poser som du har købt, men ikke helt har fået brugt. Så er der her en oplagt mulighed for at forvandle dem til sunde(re) muffins til morgenmad, weekendbrunch eller en lille sød godbid i madpakken. Selvom sæsonen ikke længere er for bær (snøft), så kan man nemlig sagtens bruge de frosne af slagsen i denne opskrift. Og du kan bruge præcist de bær, du ønsker.

Jeg lavede den portion du ser på billedet i sommers på en blanding af blåbær og hindbær. Inspirationen kom fra et tidligere samarbejde med Lifesum – en app som jeg har på min telefon og egentlig er ret glad for, selvom jeg ikke altid husker at bruge den. Dette indlæg er ikke sponsoreret, men jeg blev kraftigt inspireret af Lifesums opskrift, og har nu brygget lidt videre på den og fundet min favorit muffin, som ikke er så sød, som de muffins vi ofte køber hos eksempelvis bageren, men nærmere en krydsning mellem en bolle og en kage. Og du kan selvfølgelig sagtens tilsætte tørret frugt som dadler og rosiner – for en sødere og mere syndig smag.

blåbæmuffins opskrift

Blåbærmuffins til madpakken eller sundere snack
8-10 stk.

2 dl boghvedemel eller andet mel
2 dl havregryn eller speltflager
2 dl havremælk eller andet mælk
3 æg
1,5 spsk agavesirup eller honning (alternativt 5-6 blendede dadler)
2 dl bær, gerne optøede fra frost (jeg brugte 1 dl hindbær og 1 dl blåbær)
2-3 spsk peanutbutter
1 tsk vanilje

1.Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Vend til sidst forsigtigt halvdelen af bærrene med rundt i dejen – så de fordeles godt i dejen uden at farve den eller blive for most.
2. Smør en muffinform med fedtstof, f.eks. kokosolie, og fordel dejen i 8-10 af hullerne. Fordel de sidste bær på toppen.
3. Bag dine muffins i ca. 15 minutter ved 200 grader og servér dem brændvarme eller gem dem til morgenmad, madpakken eller sundere snack på farten.

Se også: Chokolade muffins med blåbærmascarpone og lakrids

blåbærmuffins

3 Comments

  1. Kan man smage peanutbutteren, eller kan den evt. erstattes med noget andet? 🙂

    • Camilla Reply

      Hej Therese, nej jeg synes ikke man kan smage peanutbutteren. Det er mest til at give lidt mere sødme. Du kan sagtens erstatte med andet nøddesmør eller undlade den helt. 😉 Kh Camilla

  2. eva birk hansen Reply

    hej kan du sige hvor meget 1 muffin giver i kalorier

Write A Comment