Fødselsdagsgaver: smukke københavnske/danske brands
Fødselsdagsgaver: smukke københavnske/danske brands
Smuk lørdag, mindre smuk søndag. Jeg siger ikke, hvilken dag jeg havde fødselsdag :)
Smuk lørdag, mindre smuk søndag. Jeg siger ikke, hvilken dag jeg havde fødselsdag 🙂
Første ret i "The Hanzo Experience": Østers!
Første ret i “The Hanzo Experience”: Østers!

Det er altså ingen skam at blive 30 somre, når man kan fejre det med venner og familie i Bageriet på Ryesgade, spise sin mors hindbærsnitter, søsters gulerodskage, feste og danse hele natten “i Barcelona“, pleje tømmermændene med røræg, bacon og skyr og mere familietid på Café Bopa, endelig prøve “The Hanzō Experience” (13 retter for 350 kr.) på Madklubbens yderst hyggelige asiatiske “lige ved Søerne”-placeret Hanzō og sidst men ikke mindst: Få de bedste fødselsdagsgaver nogensinde. Endda alle af københavnske/danske mærker, bl.a. Ganni, Handcraftedcph, Decadent Copenhagen, Housedoctor, Hay, Lyngby Porcelæn og Jane Kønig. Smukt lokalt design når det er bedst. Det kan vi altså godt være stolte af!

Mange har mindre krise over at blive 30, men det har jeg egentlig ikke. Jeg tænker, at når bare, man er tilfreds med sit liv, gør det man vil og føler sig ung og frisk, kan det jo være lige meget hvilken alder, der står på kørekortet. Eller er det bare mig? Giv endelig din mening til kende, hvis du også står over for de gyldne 30 – eller har været der! 🙂

Jordbærkage, gulerodskage og hindbærsnitter i Bageriet
Jordbærkage, gulerodskage og hindbærsnitter i Bageriet..

Følg CopenhagenByMe på Facebook

På Bloglovin’

Og på Instagram: @copenhagenbyme

2 Comments

  1. Tillykke med fødselsdagen endnu en gang Camilla 🙂 Jeg er da så enig med dig i, at det er ingen sag at blive 30. Selv holdte jeg den bedste ’60-års fest’ med min veninde, da vi trådte ind i de voksnes rækker. Synes at det er en smule hårdere, når man rammer 33 og til november 34 år! Puhhaaaaaa…. svedtur!

  2. Tusind TAK søde Sena. Haha, nej da ikke når man holder sig så godt OG kan spise så mange flødeboller, som du kan, hehe 😉 Kh C.

Write A Comment