Tag

sund dessert

Browsing

Pandekager – opskrift på de bedste!

Pandekager – opskrift på de bedste, hvad siger I? Den anden dag var vi et par stykker, der snakkede om favoritdesserter. Vi blev ret enige om, at pandekager med is er og bliver en vinder! Kan man andet end at elske amerikanske pandekager? Jeg er selv typen, der har svært ved at gå forbi selv den her pokkers pandekage/nutella/banan-vogn på Strøget uden at næsen fluks sender “det dufter godt”-vibes til maven. Og så sidder man der …  i pandekage-saksen! De gode bananpandekager er et godt sundt alternativ, men nu har jeg altså fundet et endnu bedre: pandekager lavet på butterbeans. Halløjsa, DE er gode! Bedste pandekager længe faktisk. Både når det kommer til konsistens, smag og “stegbarhed”. De kan få Rasmus-klump look (man kan tage godt fat omkring dem) og kan bruges både til salt og sødt. Efter opdagelsen sidste weekend blev det hurtigt min “jeg lever lige af pandekager”-weekend. Så…

De lækreste trøfler af sorte bønner(!)

Trøfler (eller ‘romkugler’) er der delte meninger om. Nogle afskrækkes af det der med gamle kagerester, og hvad der ellers findes af trøffel-skrøner. Jeg synes bare, det er lækkert! ..Og så har jeg bare altid haft en svaghed for de krymmelrullede eller chokoladeovertrukne størrelser. Lige fra da jeg var barn og tre trøffelruller kostede 6 kr ved den lokale bager (og 9 for 12 kr. 🙂 ..Det var tider.) Og til i dag hvor jeg netop har smagt nogle virkelig lækre af slagsen hos Strangas Dessert Boutique på Åboulevarden. Nu har jeg så været så heldig at modtage DItte Ingemanns nye bog: “Sunde søde sager” fra Gyldendals Forlag. Og til den har jeg kun en ting at sige: Wauw! Den er simpelthen så flot! Og opskrifterne på kager, søde brød og desserter er så dejligt inspirerende. Lige da jeg fik den, kastede jeg mig partout ombord på bogens “trøfler”, som…

Topping til pandekagerne – med tricolore inspiration fra La Galette

Tricolore eller bare ‘trefarvet’ – er og bliver det lige en klassiker eller hvad? Bliver man ikke bare en smule barndoms-blød i knæene, når man hører det ord? Trefarvet is kunne jo bare redde ethvert voldsomt cykelstyrt, intens broccolikamp eller en kedelig aften, hvor ingen ville lege … N*O*S*T*A*L*G*I! Jeg har nu fundet en mere nutidig og noget mere naturligt fremstillet variant; tricolore topping … til pandekager, vafler, eller alene med müsli eller andet knas ovenpå. Jeg er blevet inspireret i en fransk retning fra pandekage-dealeren La Galette i Larsbjørnsstræde, som både har mange og gode svar på pandekager i saltet og sød udgave. Jeg synes faktisk, de burde indføre tricolore-konceptet derinde. Tricolore er jo både fransk og perfekt til pandekager. Så hvorfor ikke? Og så er det egentlig ret simpelt: Tricolore-topping til pandekagerne  ‘Den hvide’ 2 dl skyr rørt op med 2 tsk rent vanilie. Evt pynt: friske jordbær ‘Den røde’ 1 bakke…

Sund banankage med chokolade

Banankage er stærkt undervurderet og i betragtning af al den plads, som drømmekager, flødeskumskager og wienerbrøds-kreationer har erobret i de københavnske bagervinduer, ja så synes jeg altså godt man kan give lidt mere plads til banankagen! Men jeg er fortrøstningsfuld… for nu er det vidunderlige sket, at jeg har fundet på en opskrift, der skaber skøn banankage helt sukker- og melfrit. Altså når man ser bort fra det frugtsukker som er i selve bananen. Derudover har kagen en slags chokolademasse af dadler på toppen. Fordi bananer og chokolade går bare hånd i hånd, ik? Det må være mit alternative input i anledning af Chokoladefestivalen på Carlsberg i TAP 1 denne weekend. Den blev til, da jeg blandede ting, som jeg troede ville passe godt sammen, og resultatet blev overraskende godt og har enorm lighed med den traditionelle banankage, men er dog endnu mere svampet .. og nåhr ja så er den…

Choko dadelkugler med hindbær, kaffe og nødder

De her choko dadelkugler er de fødte celebrities til enhver lejlighed og til både mænd og kvinder, børn og voksne – og i øvrigt også til dem der siger, de ikke er til sunde søde kager 🙂 Denne opskrift er med forskellige varianter – kaffe, nødder eller hindbær (eller alle tre på én gang) – SÅ kan det ikke gå galt. Choko dadelkugler 30 friske dadler uden kerner 200 g kokosmel 200 g mandler (eller andre nødder) 2 spsk kokosolie 8 spsk usødet kakaopulver 2 spsk vand 2 tsk kanel 2 tsk vanilje Bland ingredienserne godt og grundigt sammen i en blender eller løghakker (kan tage lidt længere tid i løghakker, da der ikke er plads til al dejen på én gang). Hak evt. nødderne først og put de ‘våde’ ingredienser nederst. Det er en lidt fedtet fornøjelse at forme kuglerne, men de hapsere, man får ud af det, er…

CopenhagenByMes kagehit

Sund januar? Prøv en af de mest læste opskrifter på bloggen i 2013: sund tung chokoladekage uden sukker. Den er så god, at den fortjener en repost – og nu med friske billeder. Påstand: Den her vidunderlige chokoladekage med inspiration fra bogen “Raw Food” kan lokke selv den største raw-skeptiker og konsekvente anti-sundhedsfreak … (så længe du bare undlader at sige, at den er sund og hovedsageligt består af dadler.) Påstanden følges ikke op af videnskabelige beviser, men den er blevet testet i praksis en del gange nu, og det PASSER! Den her kage går simpelthen rent ind hos alle. Den er tung- chokolade-agtig på den dejligste usunde måde – uden at indeholde smør, mel og sukker. Bund 1 dl kakaopulver 2 dl nødder (f.eks. mandler, hasselnødder, valnødder) 2 spsk kokosolie (olivenolie er også ok) 1 knivspids salt Lidt vand  Fyld 600 g dadler uden sten 3 spsk olie (kokosolie…

Chokoladeis lavet af frosne bananer

‘Sund’ og ‘chokoladeis’ …. er det overhovedet muligt at kombinere de to ord? Og i så fald kan sund chokoladeis så smage GODT? Det er sådan noget, man skal se, prøve, røre ved, tage billeder af, vende i hovedet og måske også lige smage op til flere gange, før man tror det. I løbet af sommeren har jeg set forskellige bloggere uploade spændende billeder af skyr-is, banan-is mm., og tippet til at bruge frosne bananer og kokosmælk fik jeg på Instagram af @Mettelindgaard. Resten har jeg selv udviklet, og jeg må sige, at jeg er glædeligt overrasket over resultatet. Det er vildt nemt og smager godt og pokkers usundt – præcist som palæo-lækkerier skal smage, hvis de skal være noget ved. Sukkerfri dessert: chokoladeis med frossen banan, 4 personer 4 frosne bananer 2 dl kokosmælk (eller skyr hvis du foretrækker skyr-is) 1,5 dl usødet kakao 2 tsk vanilje 2 tsk…

Blåbærvafler uden mel

Utroligt! Tænk at noget så sundt som blåbærvafler kan smage så usundt – og GODT. Jeg har lavet denne opskrift som pandekager mange gange, men ak! Jeg har ikke kunnet få dem til at hænge lige så godt sammen som almindelige pandekager. Dog har jeg tænkt: “de smager helt og aldeles vidunderligt, og er de flestes favorit – og det må være det vigtigste 🙂 Men så kom vaffeldillen ind over os, og der var svaret…olie på vaffeljernet – i med dejen… og sørme om ikke det virkede. FIND OGSÅ MIN KOGEBOG; VIDUNDERLIGE VAFLER HER (REKLAMELINK) Blåbærvafler opskrift, 6-7 stk 2-3 bananer 5 æg 1 1/2 dl havregryn eller mel 2 tsk kanel 1-2 dl blåbær (må gerne være frosne) Kokosolie eller andet til at stege i. Bananerne moses og de øvrige ingredienser blandes i – og så går man ellers bare i barndom og vafler løs! Skru godt op for jernet og…

Opskrift på nem Nutella af 3 ingredienser

Jeg må krybe og kravle, rulle mig i støvet og indrømme, at ja – jeg har en meget tidskrævende affære med DR Byen for tiden. Derfor har jeg desværre ikke så meget tid til at skrive herinde, som jeg gerne ville have. MEN jeg tænker på jer, og jeg har hele tiden lyst til at dele mine oplevelser med jer. I denne opgang bliver det en kort update. Men en meget lækker én af slagsen. Det lover jeg. Det skylder jeg! Min nye svaghed er denne ultranemme hjemmelavede nutella – nogen ville mene, at det er blasfemi at bruge det ord. Men jeg prøver at kompensere ved at tilføje et ‘ala CopenhagenByMe’. OG så kan jeg da også lige tilføje, at den er sund og naturlig, kun består af TRE ingredienser – og gerne må spises med en teske – direkte fra glasset. Så er det vel ok? 😉 Opskrift…