På Østerbrogade er der åbnet en ret god (ud fra deres naked bowls at betragte) mexicansk café, som hedder Chino’s. En virkelig tung og snasket bowl med pulled chicken jeg fik derinde i sidste uge (lige inden jordbærtærte-testen. Av!)
Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så deres breakfast burritos på menuen. Tankerne fløj til USA, og jeg måtte hjem og eksperimentere. Breakfast burrito i en mexivaffel blev det til, og den opskrift vil jeg lige dele med jer. For kender I de der morgener, hvor man både vil havde vafler (/pandekager) og æg på samme tid? Her er løsningen, skal jeg sige jer;
Breakfast burrito i mexivaffel, 1 stk
Mexivaffel:
1 halv (stor) revet squash
1 æg
Et skvæt mælk (jeg brugte havredrik)
1/2 dl kikærtemel
1 spsk loppefrøskaller (HUSK)
Lidt chili
1 tsk paprika
Salt & peber
Evt. lidt cheddar
Fyld:
Scrambled æg af 1 æg og lidt mælk, salt og peber
1/2 avokado
2-3 skiver bacon (jeg brugte kalkunbacon som jeg stegte på panden, 4-5 min. på hver side.)
Lidt syltede rødløg
Evt. lidt salsa (kan udelades)
Start med at rive squashen fint på rivejernet. Blandt det med resten af vaffelingredienserne og lad dejen trække ca. 5 minutter. Put kokosolie på jernet og fordel dejen med en gaffel og bag den.
Mens vaflen bager, forberedes fyldet. Start med at stege baconskiverne (eller bag dem i ovnen), lav det scramblede æg og skær avokadoen i mindre skiver.
Når vaflen er færdig, smøres den evt. med salsa, og så kommes fyldet ellers på: prøv at lave to tynde lag af bacon, æg, avokado og løg. Luk vaflen sammen med en (kød)tråd og servér med det samme. Evt. med guacamole, salsa og jalapeños ved siden af, hvis det skal være en ekstra mexi lexi-morgen. Så vågner du helt sikkert op!:)
Følg CopenhagenByMe på Facebook
Og på Instagram: @copenhagenbyme