Den hemmelige kok: Skal vi finde os i fødevaresvindel??

// Bogen i dette indlæg er sponsoreret af Politikens Forlag //

“Organiserede kriminelle svindler med fødevarer” – overskrifter i den dur har på det seneste prydet flere medier. Kriminelle organiserer sig og sælger majssirup forklædt som honning, juice fortyndet med vand og kaffe med kviste og majs. Kriminelle går fra narkohandel til at svindle med fødevarer, og ‘oliemafiaen’ i Italien svindler med den kvalitetsstemplede italienske olivenolie. Men er de mon de eneste skurke, når det kommer til salg af fødevarer?

Nej, nej og nej! Det ville Mats-Eric Nilsson, forfatter til bogen “Den hemmelige kok”, helt sikkert svare på det spørgsmål. Jeg fik for et par uger siden foræret bogen fra Politikens Forlag, og nu hvor jeg har læst den, har det været spøjst at følge debatten om fødevarefusk og kriminelle bander. For er det i virkeligheden ikke tilfældet, at vi bliver snydt af virksomhederne helt lovligt … hver dag?

Mats forklarer i bogen, hvordan han fik interesse for fødevareindhold gennem is. En pistacieis, som han opdagede kun bestod af e-numre og spinat – mere eller mindre. Pistacieisen satte jagten i gang, og samtlige varer i Sverige, Mats’ hjemland, blev endevendt. Hans research er mundet ud i en meget interessant bog, som jeg virkelig kan anbefale, hvis man have mere detaljeret viden om de største fødevare-fælder og kunstige ting, vi hver dag spiser og drikker.

Vi ved det jo egentlig godt. At der er konserveringsmidler, tilsætningsstoffer og farvestoffer i en stor del af det mad, vi finder i vores kære supermarkeder. Men én ting er, hvad der står på pakkerne, som vi kan læse os frem til og dermed bevidst vælger at snuppe med i købet. Noget andet er, når varedeklarationer er misvisende eller direkte snyder os. Det gives der i bogen mange konkrete eksempler på, bl.a. wasabi som blot er peberrod med tilsætningsstoffer, jordbær-milkshakes fra Burger King som er kombineret af hele 49(!) smagskomponenter, varmebehandling der får chokoladeboller til at holde sig i 70 dage, ‘aromaer’ der kan dække over en række af tilsætningsstoffer, vi ikke kan identificere ud fra beskrivelsen og trøffelolie som aldrig har set skyggen af trøfler, fordi disse ville rådne, hvis de landede i en flaske med olie. For blot lige at nævne et par eksempler..

Desuden er jeg for noget tid siden holdt helt op med at købe light-produkter, og jeg må sige, at denne bog på ingen måde får mig til at fortryde det valg. For hvorfor betale flere penge for mindre fløde og så få flere tilsætningsstoffer i kroppen til gengæld?

Selvom det kan blive lidt uoverskueligt og deprimerende at læse om alle disse facts, synes jeg, at bogen er vigtig læsning for os forbrugere. Så vi så vidt muligt kan undgå de værste fælder. Egentlig er jeg i forvejen en af de (nørdede) typer, der tjekker varedeklarationer og helst køber råvarer. Læs: For det meste. Jeg skal ikke spille den hellige type – og brødposer, kanelgifler, is osv. har da også uden tvivl været gæster i min kurv. Men så er det jo et bevidst valg. Men når produkterne indeholder ting, man ikke ved, hvad er, så føler man sig da snydt … også fordi de mange e-numre jo nærmest er en videnskab for sig selv. (Dette imødekommer “Den hemmelige kok” faktisk med et mindre e-nummerleksikon i slutningen af bogen..)

Sidste weekend så jeg, at Søndagsavisen også havde fokus på vores fødevarer og gik de danske produkter igennem i sømmene. I testen identificerede de bl.a. Matilde kakaomælk med blot 1,3% kakao, Dan Cake banankage helt uden bananer og bearnaisesauce fra Bähncke helt uden smør. Her kan man da virkelig tale om fødevaresvindel på højt plan – som endda foregår på helt lovlig vis… Skal vi finde os i det?