Klassikeren nr. 1 i mange københavnske køkkener er og bliver spaghetti bolognese. Enten helt traditionel eller som flere og flere begynder at lave den: med squash, gulerødder eller andre grøntsager i tynde strimler. Jeg har længe lavet min bolognese med “squashetti” og derfor var den sidste opskrift jeg testede fra Nemlig.coms opskriftunivers ikke helt fremmed for mig. Opskriften er dog med både squash og persillerødder som “spaghetti”, og så er der bladselleri og balsamicoeddike i kødsovsen, hvilket jeg synes er en lækker tilføjelse. Lidt champignon kunne for min skyld også godt indgå, og så foretrækker jeg, at der er nok sovs, hvorfor jeg ville tilføje mere end en enkelt dåse hakkede tomater. Men alt i alt en fin opskrift, som jeg tror mange på nemlig.com kan få glæde af, når der ugentligt skal shoppes aftensmad. Og alle varer var at finde på hjemmesiden! Her kommer opskriften fra hjemmesiden med mine…
Salater med radiser, bagte tomater og syltede rødløg..
Mmmmh…. Forår og flotte farver. Og syltede rødløg. Da turen kom til, at jeg skulle teste disse to skønne salater fra Nemlig.com, var der to ting, der gik op for mig: 1. Foråret er virkelig over os nu, og det er tid til friske salater med knald på både farver og smag. Før vi har set os om, sidder vi på bænken på Hjertepladsen med en sandwich eller i Ørstedparken med grill, take away salater og en kold flaske vin (to af mine yndlings picnicsteder i byen). Det gør mig så pokkers glad at tænke på! 🙂 Og 2. Jeg laver alt alt for sjældent syltede rødløg!! De smager jo bare sååå godt i både salater, burgere mm. (og sammen med de bagte tomater, er man helt salatlykkelig). Denne løg-opskrift fra Ditsen er så let at gå til, så der er bare ingen undskyldning for ikke altid at have sådan…
Sund og lækker chokolademousse med avokado
Chokolademousse fra Ipsen & Co. på Gammel Kongevej – hov vent.. altså.. iihhh… det sted er jo bare så hyggeligt og lækkert! Klart et af de steder jeg ville ønske lå lidt tættere på mig eller bare åbnede en søstercafé på Østerbro. Her er så meget stemning, take away luge til kaffe (og det må der da i øvrigt være et (barnevogns)marked for i mit kvarter?!:)) Kaffen smager himmelsk herinde, og sidst jeg var forbi, fik vi altså også den her chokolademousse med frysetørrede hindbær. Jeg fandt aldrig ud af, om den var helt klassisk eller et sundere alternativ, men godt smagte den. Og straks kom jeg til at tænke på den, da det var den søde tands tur til at vælge opskrift i min Kokke og Kræs by Nemlig.com-test. Chokolademousse (eller kakaomousse) med avokado har Ditte Ingemann nemlig også leveret til Nemlig-universet, så selvfølgelig var det den, jeg som “alt-med-choko-elsker”…
Salat med couscous, granatæble og pistacienødder
Det er skørt at tænke tilbage på dengang, hvor søndag virkelig var hviledag og ugentlig “helligdag”, og alt var lukket. Okay, nu skal man måske tage et stort fortidsskridt for at lande i en tid, hvor der ikke fandtes “døgnere” osv. Men f.eks. i en lille by som den, hvor jeg er opvokset. Ja, netop – dengang i 90’erne – der var den vildeste aktivitet nok at aflæse benzintallene udenfor “Brugsen”, og hvis man var voksen; måske endda tanke bilen. Men mælk til kaffen eller impulsive “Coco Pops”? Ej, det måtte lige vente lidt. I dag på Østerbro anno 2015 tror jeg nok lige, jeg kan købe sød-, ris-, soya- såvel som mandelmælk til min kaffe. Og jeg kan gå ned til specialbutikken Kervan og blande hans couscoussalat med bl.a. granatæble med svampesalaten hurtigere, end jeg kunne regne på benzintallenes forskel som barn. Men jeg kunne jo også lave den…
Blomkålspizza med chorizo og mozzarella
Med det populære pizzeria BÆST på Guldbergsgade er der for alvor kommet glodhed pizzafeber i København. Jeg har kun været forbi én gang, og selvom jeg så dybt ønskede det og troede på det, så var jeg ikke lige så begejstret, som så mange andre. Pizzabunden, jovist! Smagfuld og snobrøds-agtig i konsistensen. Men fyldet på min (nr. 8 – bl.a. med trompethat og pancetta) var til den kedelige side – lidt for salt og ikke særlig eksplosivt. Jeg må forbi og prøve en anden variant! #viloplevepizzagejstenogså. Deres hjemmelavede BÆST-mozzarella til gengæld. Med den kan man ikke undgå at komme i “mozzarella på pizza kærlighedshumør.” Bl.a. derfor passede det mig super fint, da Nemlig.com tilbød mig at teste deres “Kokke og kræs”, og Ditte fra The Food Clubs low carb/lchf opskrifter i universet – én af opskrifterne skulle nemlig vise sig at være en blomkålspizza med netop mozzarella. Og så chorizo…
Test af nemlig.com: Supermarked i byen eller hjemme?
Indimellem kan jeg godt li’ at gå i supermarkeder og handle. Studere nye produkter. Blive fristet. Jagte tilbud. Faktisk kan det have en afslappende effekt på mig, og i stressede perioder, f.eks. under eksamen som studerende, kunne jeg godt tage mig selv i at stå lææænge og betragte køledisken, mens mine tanker var et helt andet sted – og pludselig ‘vågne op’ i intens øjenkontakt med en bøtte feta-ost. Jep, så er det på tide at få betalt og komme hjem. Andre dage kan det være så irriterende. Fordi der er alt for mange, fordi alt er udsolgt, fordi der ingen gode tilbud er, og fordi poserne er alt for tunge, ikke kan være på cyklen… og fordi hytteosten selvfølgelig tipper ud af kurven og siger ’splat’ lige når man endelig er nået til sin hoveddør. Det er i sådanne øjeblikke, at jeg overvejer det der med at læne sig tilbage, bestille over…