Tag

Mandler

Browsing

Chiagrød med fyld af lakrids, peanutbutter og figner

GRØD-føljetonen er ikke slut endnu, sæsonen er kun lige gået i gang, og vi fortsætter med en omgang lakridschiagrød med peanutbutter, figner og ristede græskarkerner og figner. I modsætning til den “indiske” chiagrød med mango og mynte, som jeg i indlægget foreslog, at GRØD putter på menukortet, er denne udgave til dels inspireret af en grød jeg fik på Jægersborggades café sidst på sommeren sammen med Linn fra bloggen Frøken Kræsen. Og så alligevel; same same, but different. For mens den grød jeg fik på Nørrebro for det første var varm, lavet på havre og var med stikkelsbær på toppen, er denne en kold chiagrød tilsat lakrids, med figner efter sæsonen, men med peanutbutter og ristede mandler – og så også lige ristede græskarkerner på toppen. Masser af proteiner, zink, smag og omega 3. Kan virkelig anbefales! Lakridschiagrød med peanutsmør, græskar og figner, 2 personer 1,5 dl chiafrø 4 dl…

Chiagrød lavet på chiafrø med mango/myntesalsa

Det næste stykke tid kommer jeg til at fejre GRØD lidt ekstra med flere opskrifter på chiagrød, som jeg har bikset sammen derhjemme på det sidste. Chiagrød er perfekt på denne årstid, hvor vi indimellem har lidt “indian summer” med sol og varme, og derfor gerne vil have noget koldt, men samtidig så småt forsøger at blive klar parat til efteråret, hvor grød kan være en gylden start på dagen. Koldt grød indian summer style er derfor lige sagen for mig i øjeblikket – og måske også for jer.

Det ekstra eksotiske får denne variant med mango/myntesalsa og kokos, som smager af Caribien – Copacabana og hele baduljen, og med et strejf af lakrids, som gør den fyldig og fuldent. Og så er mango jo en klassisk indisk ingrediens, så indian summer fra morgenen af. Hvem siger ikke ja tak til det? Jeg synes i hvert fald GRØD, skulle overveje denne til menukortet 🙂

Teriyakikylling med mandler og mangosalat med peanutdip

I dag skal der sommermad på bloggen. Solen brager nemlig igennem de københavnske ruder, og man får lyst til skønne sommerlige ingredienser med en masse farver. Desuden skal I også præsenteres får min hovedret i den konkurrence for Kikkoman, som jeg skrev om i forbindelse med forårsrullerne i går. Så derfor; teriyakikylling med mandler og den mest friske og smagfulde mangosalat med peanutdip. De to ting passer eminent godt sammen, og så er det en all time klassisk sommervinder… Teriyakikylling med mandler, 2 stk 2 kyllingefileter 3 spsk teriyaki (Jeg havde fået Kikkomans teriyaki sauce at lege med i konkurrencen) 6 spsk olivenolie 1 tsk honning 1 håndfuld hakkede mandler Salt og peber Put teriyaki, honning og olivenolie i en frysepose og pres marinaden godt sammen, så honningen bliver godt blandet med resten (netop dette gør det let i en frysepose). Put derefter de to fileter ned i posen, og vend dem…

Mandelmælk fra hjemmebragte Netto-mandler

Tør i munden efter gårsdagens hvede-bjerg? Et glas mandelmælk er redningsmanden.. I øvrigt er mandler nok en af mine yndlingsting overhovedet. Jeg elsker smagen, både når den indgår i kager, salat, pandekager, wok, wrap .. og mælk. En latte med mandelmælk… det er jo nærmest som om, der er sirup eller et sådan noget lækkert i. Indimellem køber jeg mandelmælk i Netto og SuperBrugsen, men det kan hurtigt blive en dyr omgang i længden, og så er det ikke den rene vare, fx er der ofte tilsat bl.a. sukker. Af den grund foretrækker jeg at lave min egen mandelmælk, for det er faktisk meget lettere, end man tror, og så er det ikke så dyrt igen. Til en liter mandelmælk skal du bruge en halv pose mandler (100 g) og ellers bare vand. Og selvom mandelprisen desværre er steget en del, bliver det ikke meget mere end 12-13 kroner for…

Choko dadelkugler med hindbær, kaffe og nødder

De her choko dadelkugler er de fødte celebrities til enhver lejlighed og til både mænd og kvinder, børn og voksne – og i øvrigt også til dem der siger, de ikke er til sunde søde kager 🙂 Denne opskrift er med forskellige varianter – kaffe, nødder eller hindbær (eller alle tre på én gang) – SÅ kan det ikke gå galt. Choko dadelkugler 30 friske dadler uden kerner 200 g kokosmel 200 g mandler (eller andre nødder) 2 spsk kokosolie 8 spsk usødet kakaopulver 2 spsk vand 2 tsk kanel 2 tsk vanilje Bland ingredienserne godt og grundigt sammen i en blender eller løghakker (kan tage lidt længere tid i løghakker, da der ikke er plads til al dejen på én gang). Hak evt. nødderne først og put de ‘våde’ ingredienser nederst. Det er en lidt fedtet fornøjelse at forme kuglerne, men de hapsere, man får ud af det, er…