Category

Nørrebro

Category

Plant power food: ny vegansk café på Nørrebro

Plant power food er åbnet på Fælledvej på Nørrebro. På vejen som forbinder gennemfartsstemningen på Nørrebrogade med den lokale slentrevibe ved Sankt Hans Torv – og lige ved siden af kagedarlingen Woopie. Lige inden jul var jeg forbi sammen med bæredygtig partner Johanne og prøve stedet. Det var en hurtig, men super hyggelig frokost. Stedet er så fint, minimalistisk og hyggeligt. Fyldt med alt det lys, vi ellers ikke ser meget af i de kolde vintermåneder. Der er også godt med plads til både forretningsmødet, parmiddagen eller hygge i større selskaber. Og man ville også sagtens kunne arbejde herinde et par timer. Servicen jeg oplevede var fin, uden at være skelsættende. Man bestiller ved kassen, og der er mange ting at vælge mellem. Jeg valgte deres power bowl (119,-) med 3 slags kartofler og Roots Kombucha (vigtigt!), mens Johanne snuppede deres svampe sandwich og lemonade. Plant power food Bowl: Instagram-venlig, men god? Min…

Vietnamesisk restaurant i København – 5 favoritter

Mmmh en vietnamesisk restaurant hvor det hele spiller!  Jeg har elsket det vietnamesiske køkken længe for den spændende smag og de mange friske krydderurter.  Efter jeg i sommers så var på Vietnam rundrejse er min (mad)kærlighed ikke just blevet mindre. Nu sker der så det, at jeg har en ustyrlig trang til sommerruller, pho og banh xeo. Måske jeg ikke er alene? Bedste vietnamesisk restaurant i København – hvad er det så? Jeg tænkte jeg ville dele mine 5 favoritter som det ser ud lige nu. Der er gamle og en helt spritny af slagsen på min liste. Og den bedste? Ja, det er lidt efter humør. 😉 Læs også: Vietnam rundrejse fra nord til syd! Vietnamesisk restaUrant i København – 5 favoritter Chao Viet Kitchen Kattesundet 8 1458 København Nyt sted i indre by som jeg netop har besøgt – med stor begejstring. Det her kan godt blive en…

5 lækre italienske restauranter i København

Hvad jeg indimellem savner på de italienske restauranter i form af krydderi og kant, kan de friske råvarer og de mange vegetariske muligheder til dels kompensere for. Jeg kommer nok aldrig til at vælge italiensk over mellemøstligt og asiatisk, men jeg er helt pjattet med tilgangen til råvarer, og det enkle fokus på småt men godt – også når det kommer til kød. Og når italiensk mad er lavet ordentligt, er det bare en drøm af en ren og lækker smagsoplevelse. Italiensk rødvin er desuden det bedste, der findes i min verden. Kraftigt “så det brænder helt ned i halsen”. 😉 Jeg har samlet mine 5 favorit italienske restauranter i København lige her. Bemærk(!) at det ikke er en pizza-guide. Den tænker jeg skal have sin helt egen guide og shine. Snart! 5 lækre italienske restauranter i København Vespa Store Kongensgade 90 1264 København Vespa er nok det sted i byen…

La Neta – ny tacopusher på Nørrebrogade

Hvis I læste mit indlæg om Hyggestund, så ved I også at jeg skylder. Ikke sådan på det alarmerende stadie, men vi er ved at være der! Jeg skylder simpelthen en opfølger på “den anden nye store nyhed fra Mikkeller “; La Neta. Skiftet er forholdsvis drastisk. Fra donuts og tofusalat på Vesterbro og direkte til tacofest på det centrale Nørrebro. På selveste Nørrebrogade. Hov, har jeg ikke været her. I Stockholm? Jeg var forbi første gang for et par uger siden og så konceptet som noget helt nyt. Herefter kom jeg så i tanke om, at jeg allerede har været der før. Altså på La Neta. I Stockholm. Dengang var jeg afsted med min svenske veninde, som elsker konceptet og var meget begejstret. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt red på hendes bølge. Heldigvis for at jeg først senere kom i tanke om det besøg – så ved…

6 nye, grønne og sunde spisesteder

Hele 6 nye spisesteder i København med fokus på bæredygtighed, sund og ægte mad. Hvor fedt er det lige? Om lidt giver jeg flere detaljer. Men først skal jeg lige fortælle jer noget andet, jeg er ret begejstret over. For ved I hvad jeg lige har gjort? Oprettet en gruppe på Facebook, hvor vi kan dele tips til nye steder i København – og måske tage ud og opleve dem sammen. Jeg satser på mange intentioner om events og tiltag fremover. Vil du være med i nyt community for os der elsker København?  Meld dig ind i Facebook-gruppen Copenhagenbyme her!  Og så til de nye spisesteder. Nogle er veganske, andre har blot et lækkert grønt fokus. Nogle er besøgt, andre har jeg stadig til gode. Det er så spændende at følge byens udvikling i øjeblikket. Har du tip til flere nye grønne steder? Del dem med os i kommentarfeltet! 6 nye grønne og…

Jeg har smagt PISner – ny øl lavet på urin(!)

PISner? Altså øl brygget på urin fra Roskilde Festival – og beercycling? Okay, den lader vi lige stå lidt. I mens får I lige en gengivelse af, hvad der skete i mit køkken i går aftes, mens jeg lavede overpyntede veggie hotdogs med min familie på ægte Østerbro’sk manér; Mig: “Vil I have en PISner?” Dem: “Du mener vel pilsner?”  Mig: “Nej. PISner. Brygget på urinen fra Roskilde Festival 2015. Deraf navnet. PISner!” Yngste familiemedlem: Nåhr ja, jeg kan da godt huske, at der var de her specielle områder til festivalen, hvor de indsamlede urin. Der var den her dame, som var helt betaget af, at man samlede på al den urin. Og…  Ældste familiemedlem: Øh, nej tak. Det har jeg ikke helt lyst til. Jeg synes, det lyder lidt ulækkert!  Altså er der urin i selve øllen?? Og hvad siger man så? “Jamen det er jo ikke sådan, at der…

Vafler efter min opskrift. Nu hos Social!

Hurra! Hvis du endnu ikke får lavet så mange vafler – ja måske ikke engang har et vaffeljern – så kan du nu smage sunde vafler efter min opskrift i midten af København. Nemlig på Social lige ved Søerne! Fantastisk mulighed for at spise morgenmad i solen på en dejlig sommerdag eller rykke indenfor og hygge i de mørke, rustikke kroge, som cafeen også kan tilbyde. Social har længe været en af mine absolut favoritcafeer, fordi den ligger så godt og centralt, laver god mad og kaffe og emmer af hygge. Derfor er jeg ekstra stolt af at være havnet på menukortet netop her! Nyt menukort på Social – brunch med masser af vafler! På det nye menukort er der mange flere muligheder end før, når det kommer til morgenmad. Der er en lille “go’ morgen” (79 kr.) og stor “go’ morgen” (119 kr.), samt en masse tilvalg; avokado, chiagrød,…

Falafel i København | De her 5 steder må du prøve!

Åh altså. Falafel. Det er jo bare det bedste!! På udkig efter den perfekte falafel i København?  Jeg må sige, at rygtet holder – Nørrebro er stedET for falafel, men også Papirøen kan være med. Se mine favoritter her: Falafel i København | De her 5 steder må du prøve! FALAFEL FACTORY Nørrebrogade 63, 2200 København N Jeg drømmer så tit om en sandwich fra Falafel Factory. Deres grove brød er lækkert, rødbede/ingefær- falaflen helt fænomenal, og en masse dips/dressinger og salat. Alt i den kombi spiller bare (men vælg rødbede-falaflen, den smager altså bedre end de andre) Jeg håber sådan, at de en dag åbner på Østerbro. Mahalle CPH Birkegade 6, 2200 København N Bedårende sted i Birkegade, en sidegade til Elmegade, som går lige i hjertet på dig og mig, som elsker mellemøstligt mad. Her er brunch og frokost, og falaflerne er helt grønne indeni og perfekt sprøde udenpå. Derudover laver…

Salater i København | 10 lækre af slagsen

Fra den måske største beslutning i mit karriereliv nogensinde til salater i København. Og hvor man finder den gode af slagsen! 😉 Den største misforståelse når der kommer til salater er, som jeg oplever det, at de ikke mætter nok og er kedelige. Og egentlig forstår jeg godt, hvorfor mange kan have det sådan, for hold nu kameler, hvor findes der mange dårlige salater i verden. Vi har alle været der, ik? Iceberg, tomater og agurker og måske lidt dressing på en god dag. Den kombination burde simplethen forbydes og ikke engang serveres for hverken marsvin eller kaniner! MEN på de her steder serveres der salat, der rykker og både er mættende, velsmagende og til at betale! 10 lækre mættende salater i København Souls Melchiors Plads 3 2100 København Jeg tør simpelthen hverken at sige eller tænke højt, HVOR mange gange jeg har fået en sweet potato-salat med edamame bønner, quinoa…

Kuma på Nørrebro. SÅ er der okonomiyaki i København!

Stor nyhed på flere måder! Der er mange aspekter ved Nørrebros nye japanske Kuma på Jagtvej, som ikke er set før i byen. I hvert fald ikke er mig! Først og fremmest er det nok den mest gennemførte “street food uden at være street food biks”, som jeg har besøgt. Forstået på den måde at det ikke er en truck eller telt, men faktisk er et lille lokale med et par borde og stole og tag over hovedet, men som er så småt, at det nærmest ikke kan kategoriseres som hverken café eller restaurant, OG samtidig er mere hipster-kitsch end den klassiske shawarma på hjørnet. Giver det mening? Måske skal det bare opleves 😉