Inspirationsforladt københavner i hverdagen? Klokken er fem minutter i “alt lukker”-tid, det er blevet sent, jeg “burde lave mad, men gider ikke rigtigt”, jeg gider og nænner faktisk heller ikke at købe take away. I går stod den på vafler, dagen inden thaimad. Og arrrrgh hvad var det nu for en opskrift, jeg så i en kogebog i går? Den lød så god, men nu har jeg glemt at skrive ingredienserne ned. Men hovsa, der var fiskemanden “Odin” nede på hjørnet lige. Og jeg har salat og avokado i køleskabet, og edamame-bønner i fryseren. En rejesalat til mig, tak! Og så er middagen i hus. På 5 minutter. Halløjsa! Normalt er jeg over-inspireret i køkkenet. Men i perioder med meget arbejde og en kalender der buler ud, som var den gravid, kan det være svært at finde tid. Så har jeg bare brug for én lækker og færdigkøbt ingrediens, som…
Frokost på Kul i Kødbyen!
Et andet sted jeg kastede min kærlighed på i 2014 må siges at være KUL i Kødbyen. Har I prøvet at sidde et nyt sted og allerede, inden I er færdige med at spise, tænker I på, hvornår I mon får mulighed for at komme igen, hvem der så skal med næste gang, og hvad du så skal prøve på menukortet til den tid? Sådan sprang og dansede min tanker rundt, da jeg i starten af december for første gang spiste frokost på KUL. På et tidspunkt kredsede mine tanker også om et andet vigtigt spørgsmål; “kunne der være flere af de halv-fancy steder, der åbner op for aftenkortet til frokost?” Det er så sejt at kunne smage hele udvalget i roligt dagslys (og med den vending gjorde jeg så lige mig selv tyve år ældre). Men altså … Servicen er eminent, stemningen afslappende, og så er der meget rustikt,…