Suppe til morgenmad i København…? Hmmm måske ikke lige så pokkers let at få. Men hvorfor egentlig ikke? Det varmer godt, er dejlig mættende, giver energi og så kan man endda toppe den med müsli. Er alle kriterier for en god morgenmad så ikke nærmest overholdt? Det er ikke alle supper, der fungerer for mig, før en vis mand har fået sko på. Suppen skal ikke være for stærk, og så må den gerne være lidt cremet. Jeg har tidligere skrevet om linsesuppe til morgenmad her på bloggen, og det fungerer super, men nu har jeg faktisk fundet én, som er endnu bedre for mig, så lad mig introducere jer for mr. ((trommehvirvel))… Couscous-suppe! Couscous suppe med “mÿsli” Egentlig opstod ideen, da jeg ville prøve at lave en kokos/karrysuppe med linser, og så af uransagelige årsager var løbet tør for linser. Æv! Så stod man der og så skuffet ud…
Linsesuppe med kokos og mandler
Er vi skabt til at spise skyr og havregryn om morgenen? Eller er varme ting som f.eks. linsesuppe og simreretter langt bedre fra vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse på det der tidspunkt, hvor søvnen mere eller mindre er pillet ud af øjenkrogene, og det er tid til højdepunktet: morgenmad? Jeg har fundet ud af, at f.eks suppe fungerer godt for mig døgnet rundt (læs: den dygtige akupunktør jeg er begyndt at gå til på Østerbrogade, siger, at jeg skal prøve det af, og som den tillidsfulde optimist jeg er, følger jeg trop 😉 ) Fluks så man mig med Sarah Brittons lækre nye kogebog “My New Roots” i hånden og fluks derefter med en stor suppegrydde på komfuret. Linsesuppe var projektet, og denne opskrift er Sarahs blogfavorit, så hvordan kan man overhovedet lade vær’? Med sådan en omgang linser bliver man godt og grundigt mæt, og da der var rester fik…