Palæo, palæo, palæo… ordet bliver nævnt igen og igen. Overalt. Palæo-kur, palæo-mad, palæo mig her – palæo mig der. Okay, der er lige de gyldne øjeblikke, hvor ’stenalderkost’ er mere bekvemt, men anyway.. Mange elsker det – mindst lige så mange elsker at hader det, og så er der dem, der ikke helt forstår det. Jeg er mere en palæo-elsker end hader. Jeg er meget fascineret af det alternative, naturlige og helt nye (gamle) i konceptet. Og så synes jeg, det meste smager vildt godt. Men 100% dedikeret bliver jeg aldrig. Der findes simpelthen alt for mange ikke-palæo-vidundere. Og så synes jeg, konceptet kan blive for ekstremt! Alting med måde. Hver ting til sin tid. Og i mandags var det så palæoens tid. Jeg så for nogle måneder siden en opskrift på rodfrugtpandekager, som har teaset mig og givet mig lyst til at eksperimentere med palæo-burgerboller. Som tænkt så gjort. Palæo-burgere…