“1 år efter jeg mistede mit job” startede jeg med at skrive i overskriften. Men så ombestemte jeg mig. Hvorfor ikke bare sige det, som det er. At jeg blev fyret? En ting, jeg har lært i året der gik, er, at det er virkelig svært at forklare, hvorfor man blev fyret. I den lange version fortæller jeg det hele fra starten. Og i detaljer. Hvordan det var at modtage beskeden over en online samtale – med 200 kolleger på én gang. Alle i samme situation – alle så langt væk. Hvordan jeg sad på café Hope i indre by med virkelig dårlig netforbindelse. Hvordan en kollega ringede og græd i telefonen. Og hvordan jeg i en choktilstand vandrede til Emmerys for bedre forbindelse og blev tragisk komisk glad og nærmest jublede højlydt, da jeg så, at de havde havremælk(?). Lige inden jeg skulle møde mine 8 nærmeste teammedlemmer – mænd…
Tag