⭐️ Billede af dygtige Thorbjørn Kühl. ⭐️
Endnu engang velkommen til Copenhagenbyme! Og tak, for pokker, fordi du kigger forbi! Jeg hedder Camilla Stemann, er i starten af 30’erne, og en optimistisk “selvfølgelig kan jeg/vi ændre verden”-type. Jeg tror på, at vi hver især KAN skabe værdi i verden hver dag ved at udleve de værdier, vi tror på. Især i en tid hvor verdens ledere ikke altid lever op til deres ansvar.
Copenhagenbyme og Min (grønne) kamp
Her på bloggen handler det om min kamp mod en mere lokal og bæredygtig livsstil. Det sker i København, men også “hjemme på Østerbro” og rundt omkring i verden. For nogle år siden, gik det op for mig, hvor priviligeret vi lever og forbruger, og jeg besluttede mig derfor for at leve lidt mere bæredygtigt hver dag. Ikke perfekt, ikke ved at skære alt det sjove i livet fra, men ved at overveje alle mine valg en ekstra gang. Eller prøve på det i hvert fald! Eksempelvis køber jeg nu i højere grad ting som er produceret med omtanke og helst ikke alt for lang væk fra os, så vi skåner miljøet lidt på den konto. Jeg er flexitar, dvs. jeg laver overvejende af vegetarisk, lokalt og sæsonpræget mad og forsøger at undgå madspild – hvilket de mange vafler hjælper mig med. Men det er ikke altid nemt, og der er stadig meget, der kan blive bedre, så både støtte og gode ideer fra jer modtages med kyshånd!
Jeg også lidt af en social medie-nørd, og når jeg ikke blogger eller er på Instagram, Twitter eller Facebook, rådgiver jeg andre organisationer og virksomheder inden for sociale medier, influencer marketing og politisk kommunikation.
Kontakt og blogsamarbejde
Indimellem vil der være indlæg, som er sponsoreret herinde. Og så står det altid angivet i indlægget. Jeg siger nej til mange tilbud og samarbejder udelukkende kommercielt med virksomheder, som jeg kan stå inde for, og som er relevante ift. bloggens fokus. Holdninger til produktet og ideer til indhold vil altid være 100% mine egne!
Har du som virksomhed brug for at komme i kontakt med mig, er du mere end velkommen til at skrive til min mail; copenhagenbyme@gmail.com.
Jeg håber, du vil følge min rejse mod en mere bæredygtig livsstil i København og rundt omkring i verden. Selvfølgelig krydret med masser af billeder og plads til at skeje ud, drikke vin, grine højlydt og fejre livet!:)
English version: Welcome to CopenhagenByMe and thank you tremendously for dropping by!
In my little universe it’s all about sustainable lifestyle. It may sound fine and noble, but it’s actually insanely simple: local produced design and interior, seasonal, local and mostly vegetarian food – including lots of healthy and glutenfree waffles.
…But of course with lots of pictures of Copenhagen, good wine, joy and celebration of life too! 😉
Find mig desuden på: // Find me at:
Facebook
Bloglovin’
Instagram: @copenhagenbyme
16 Comments
Camilla…. stor fan af alle dine vafler. Vaflerne er endnu et forholdsvis nyt område for mig, men har kastet mig ud i både banan-, og kernevafler og eksperimenteret med både lyserøde (rester fra juiceren med rødbede og gulerod) og grønne (med spinat). Elsker at det kan smage så godt – og være så sundt på samme tid. Godt nok bor jeg i Odense, men en fantastisk dejlig blog du har – og det giver helt sikkert nogle idéer til, hvor jeg skal ud og spise næste gang jeg er i Kbh 😀
Hvor er det bare dejligt at høre, Louise. Det gør mig rigtig glad! Og jeg lover dig, at der er mange flere opskrifter på vej, så hold endelig øje herinde.. Lyder lækkert med alle juiceresterne – og ja, det er fantastisk, hvad det kan ende ud i, ik? Der er en grund til, at jeg spiser vafler næsten hver dag 🙂 Er også glad for jeg kan inspirere i Odense. Skriv endelig hvis du har spørgsmål, når du kommer til Kbh!!
Kh Camilla
Hej Camilla – nu tagerjeg imod din opfordring. Jeg kommer et smut til Kbh her i januar, for at besøge min søster. Jeg kan jo se, at du er glad for morgenmad/brunch ude i byen, men kan du fremhæve nogle af dem, som er specielt gode hvis jeg har en veganer søster med (hun spiser dog lidt fisk, men ikke æg og mælkeprodukter) – og et godt sushi sted, gerne hvor man kan spise meget 🙂 Min søster og jeg er to jyder, som er kendt for at spise meget 😉 OG igen tusind tak igen for mange lækre opskrifter, vaflerne er stadig et stort hit 😀
Hej Louise
Tak for dit spørgsmål. Faktisk har jeg planer om at lave en oversigt over vegansk brunch på bloggen meget snart. Men i mellemtiden, kan jeg da lige dele dem med dig. Jeg kan virkelig anbefale Kaf på Birkegade, Nørrebro. Her får du en vegansk og overvejende økologisk morgentallerken til 100 kr. inklusiv kaffe. Den indeholder vegansk ost, smør, yoghurt, pølse, og derudover avokado, soltørrede tomater og – vigtigst af alt hjemmebagte boller. Super lækkert!
Ellers kan jeg også anbefale 42 Raws (med pandekager og Sweet potato fritter) samt SimpleRaws som jeg prøvede i går. Den ligger dog i den dyre ende (175 kroner).
Rigtig god fornøjelse 🙂
Kære Camilla
Har du en mail eller nummer på FEAST?
Kære Marlene
Undskyld, men jeg har simpelthen først set denne kommentar nu – super mærkeligt! Hvis du stadig vil I kontakt med Feast, så prøv at skriv til allan@bungalow5.dk 🙂
Kh. Camilla
Pingback: Kødfri mandag … eller kødfuld lørdag? | CopenhagenByMe
Hej Louise,
Ville lige dele den her med dig:
http://tribecanv.dk/2016/01/21/forfoert-af-oekologi/
Tænkte, at det ville fange din interesse 🙂
Hejsa 🙂
Super lækker blog du har og skønne opskrifter. Jeg blev vildt inspireret af de vafler du lavede i go´morgen danmark, og vil i gang. Vaffeljern skal købes, og jeg er lidt lun på dette Fritel jern med udskiftelige plader (https://gastrogear.eu/fritel-cw2436) kan se du anbefaler et Tefal jern – er det stadig det du bruger? Fritel jernet kan gå i opvaskemaskinen og har 10 års garanti – kender du det?
Vil ikke købe unødigt dyrt – men nogle gange kan det også bedre betale sig at give lidt mere for det.
Hvilket vil du råde mig til at købe?
MH Charlotte
Kære Charlotte, tusind tak for din kommentar, og hvor er det bare dejligt at høre!! Jeg synes helt sikkert, du skal vælge Tefal-jernet. Det er bare fantastisk! Du kan nærmest “vafle” hvad som helst i det, og det er slip-let plader, så du behøver ikke engang bruge olie. Faktisk koster det heller ikke særlig meget. I øjeblikket vil jeg faktisk mene du kan få det til 500 kr. Og det er bare hver en krone værd. Hold mig endelig opdateret om både valg af vaffeljern og selve vaffelproduktionen;) Kh Camilla.
Hej Camilla
Meget fin blog 🙂 Hvilken software har du anvendt til at lave din blog?
Med venlig hilsen en anden indianer fra østerbro-reservatet,
Christoffer
Tusind tak Christoffer!;) Det er en WordPress-blog. Blogger du også selv?
Jeg elsker vafler og er ret vild med ideen om nogle sunde af slagsen også til børnenes madpakker.
Undrer mig over hvorfor du bruger HUSK loppefrøskaller i alle dine vafler? Er der et alternativ?
Mvh Maren
Hej Maren, hvor dejligt at høre! Og ja, det er nemlig bare sådan et fint alternativ – også til børn. Jeg har nevøer og niecer, som også får dem med i madpakkerne, og det er altid en hel fest!
Jeg bruger HUSK fordi det er sundere, dvs. du kan bruge mindre mel, når du bruger HUSK fordi det binder væsken, så dejen hænger bedre sammen. Du kan sagtens erstatte 1 spsk HUSK med 1 dl mel i opskrifterne. Rigtig god fornøjelse – og lad mig høre hvordan det går!;) Kh C.
Hej Camilla, kan du anbefale et godt og ikke for dyrt vaffeljern til belgiske vafler?
Har lige købt din bog, glæder mig til at komme i gang!
Hilsen Hanne
Hej Hanne, ja det kan du tro. Jeg har faktisk skrevet et helt indlæg om vaffeljern lige her: https://copenhagenbyme.com/2016/03/24/hvilket-vaffeljern-er-bedst/ … Du kan sagtens bruge hjertevaffelform tl alle vafler, men det er lidt sjovere når man har et multijern. Dejligt at høre du har købt bogen – og glæder dig til at komme i gang. Det gør mig rigtig glad! 😉 Kh. Camilla.