Så blev det godt nok pludselig mandag, og weekenden slut, æv! Men hey jeg er jo alligevel typen, der “kommer til” at arbejde lidt i weekenden også. Så hvad pokker.. Ja, okay indrømmet. Jeg elsker mit arbejde. Jeg arbejder på det fuldtid og fritid, som jeg plejer at sige. Vi har f.eks. på Yelp fået stablet en fotoklub på benene. Det startede i går morges kl. 10, og jeg er vild med det! Er pt. gennembanket af fotonørderi og masser af snak og grin. Næste gang skal vi have et foodstyling-event, som jeg har fået inspiration til fra netop overstået Dublin-tur. Skriv endelig hvis du vil med. Det bliver gratis eller meget billigt! … Jeg fik også opdaget meget smuk og nuttet cafe/butik Cousins, hvor jeg skal spise morgenmad eller frokost snarest. Og måske pludselig købe alle deres boligvarer, som har det her retro-look i turkis og er hentet fra Indien. Måske…
Nyt år – uden burgere fra SMAG
1. januar. Den nationale fastfood-dag. Hvordan blev den fejret? Og med hvilken fastfood? Jeg havde egentlig håbet på alt for ekstremt gode og ikke alt for usunde burgere fra SMAG. Men ak og ve! Det gode åbningsskilt var borte, og kun rakethylstre og glimmer i alle nuancer og farver havde indtaget fortovet på Nordre Frihavnsgade. SMAG. Har jeg sagt, at jeg elsker det sted? Deres salater med spændende toppings, deres ‘dagens retter’ og ikke mindst deres burgere. Den traditionelle med et twist. Avokado. Gulerodshummus og ‘fritter’ der ikke er friturestegt men varmet i ovnen. Jeg er slet ikke til friture og synes det er en hån mod friske, gode og smagfulde produkter. Det har SMAG forstået, og bl.a. derfor er jeg fan. Men altså i går: lukket for SMAG-brugere! Til gengæld fik jeg på luksuriøs vis serveret en hjemmelavet spaghetti med kødsovs. En meget undervurderet dagen derpå-ret i virkeligheden. Hvad…
Undskyld må jeg spise min SMAG-salat her?
Præcis sådan lød mit forsigtige spørgsmål i dag, hvor min mave skreg frokost og alverdens håndværkere og malere havde indtaget taglejligheden i forbindelse med efterhånden omfattende “vi-isolerer-taget-og-tager-lige-vinduerne-ud”-projekt. Sagt mellem linjerne (og penslerne); “det er nok bedst du finder et andet sted at være”… “Skrid” er dog ikke det værste mellem-linjerne-ord til en pige, der hellere end gerne vil ud, og som netop er ved at lære Østerbro ret så godt at kende. Men where to go, når man har lyst til en ordentlig frokost med rugbrød og grønt, men samtidig skal finde et sted med stikkontakt og wi-fi, så computeren kan komme med i cykelkurven og arbejdet alligevel kan gøres ? Tid kan det tage, underholdende kan det være – og har det helt sikkert været – at se en ‘hjemløs’ pige på beige Raleigh op og ned ad Nordre Frihavnsgade, der nøje studerer hver eneste mulighed. Joe and the…