Tag

Selvstændig

Browsing

Tjen penge som selvstændig, siger du? Sådan gik det i 2017!

Tjen penge som selvstændig. Hvordan? Ja det er den gyldne nøgle, som mange leder efter og færre finder. Mit første år i branchen (eller ikke-branchen om man vil) er ved at være slut, og det er tid til at gøre status. Jeg “sprang ud” i maj, men forberedte mig i månederne op til, så derfor har hele 2017 været året, hvor jeg satte mig grundigt uden for de faste rammer – og alt hvad dertil hører. Ingen fast løn, ingen pension eller frokostordning, ingen at sparre med –  og en evig jagt på nye aftaler. Tjen penge på gratis arbejde? Dertil kommer alle de gange, hvor jeg er blevet tilbudt job uden løn og har skullet vurdere, om det er god branding på sigt, og lækre frø man spreder. Eller det komplet modsatte; spild af tid og et klokkeklart bevis på, at jeg bør blive meget bedre til at sige nej.…

15 fordele og ulemper ved at arbejde på hjemmekontor

Snart 3,5 år med min egen 2-værelses lejlighed som både domicil og hjemmekontor? WOW! Hvis jeg indregner min tid som studerende (ikke mindst specialet. Åh gud!) kan jeg godt få en lille smule røde knopper ved tanken. Så skal vi ikke lige lade være med det? Javel, jeg har tilbragt ufatteligt meget tid på Københavns cafeer, og jeg har også i et godt stykke tid haft fast gang i kontorfællesskabet Bageriet på Nørrebro, da jeg arbejdede for Yelp. Så det er først nu, hvor jeg er blevet “ægte selvstændig”, at jeg arbejder sådan helt rigtigt hjemmefra. Jeg vil dog alligevel mene, at de værste børnesygdomme ER ved at være udryddet, og at jeg har prøvet alt hvad der er muligt – og ikke muligt – på et hjemmekontor. Faktisk har jeg trænet min selvdisciplin så godt, at den burde testes i en olympisk disciplin. Jeg er 99% sikker på, vi i fremtiden vil se…

Jeg GØR det. Springer ud som selvstændig!

Jeg springer ud som selvstændig? Findes der nogen bedre dag end 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, til at gøre det? Nu kan man diskutere, hvad der definerer en arbejder, og den diskussion vil jeg ikke kaste mig ud i – slet ikke i dag. MEN jeg kan sige, at jeg er klar til at arbejde for det her. Og jeg har faktisk allerede kalenderen fuld af opgaver indtil en gang midt i august. So far so good!;)

Siden jeg sammen med ca. 175 kolleger blev opsagt som Marketing Manager for Yelp, har jeg nærmest ikke tænkt over andet, end hvad jeg nu skulle kaste mig over. Jeg har været til samtaler med virksomheder og organisationer, taget en 22 dages hot yoga udfordring, drukket mange kopper kaffe med mit netværk, venner og familie og skrevet en masse flere indlæg her på bloggen. Og jeg har været meget i tvivl. Sådan “jeg-forstår-ikke-den-der-joke-fordi-jeg-tænker-på-noget-andet-i-tvivl.”