Tag

Nem aftensmad

Browsing

Hasselback søde kartofler med koriander/cashewdressing

Hasselback kartofler. 90’er klassikeren som jeg personligt har fået serveret til hudløshed i min barndom. Jeg har leget lidt med sammensætningen. Sagen er nemlig den, at jeg i denne uge for første gang siden det hårde arbejde med kogebogen, har fået sådan rigtig lyst til at eksperimentere igen. Og den har altså fået fuld gas. Jeg er tilbage! Ideen med sød kartoffel som hasselback har dog ligget i min indre idébank noget tid. Jeg har altid syntes den klassiske hasselback kan blive lidt hård og kedelig, men I kender konsistensen på bagt sød kartoffel, ik? Det bliver dejligt snasket og lækkert. Så i mine øjne løfter den altså retten markant. Og så er den her ret hurtig og kan passe sig selv, mens du får de sidste deadlines i hus, tager dig af børnene, eller hvad der nu er på dagsorden. Men lidt mere snask kan vi jo altid klare, så…

Opskrift på salade de chèvre med vafler

Det er ikke første gang, der er salade de chèvre på bloggen. På ingen måde! Men det er første gang, at der er salade de chèvre – med vafler – på bloggen! For vi kan ikke komme helt udenom det. Det er da bare lækkert med et snasket stykke brød under gedeosten, som man f.eks. får hos Pastis og andre gode gedeost-givere i byen. Men prøv dem med de her vafler af søde kartofler og kikærtemel, og lykken er intakt. Jeg er meget til en enkel salat, når det kommer til gedeostsalat: grøn salat, valnødder, en god balsamico og evt. lidt radiser og hindbær. Det er lykken! FIND OGSÅ MIN KOGEBOG: VIDUNDERLIGE VAFLER HER (REKLAMELINK) Salade de chèvre med vafler 2 personer Sød kartoffel-vafler: 2 dl mos af søde kartofler (kog kartoflerne møre eller varm dem i ovnen ved 200 grader i 45 min. (brug en rest fra dagen inden, eller lav noget andet…

Rejesalat med edamame og avokado

Inspirationsforladt københavner i hverdagen? Klokken er fem minutter i “alt lukker”-tid, det er blevet sent, jeg “burde lave mad, men gider ikke rigtigt”, jeg gider og nænner faktisk heller ikke at købe take away. I går stod den på vafler, dagen inden thaimad. Og arrrrgh hvad var det nu for en opskrift, jeg så i en kogebog i går? Den lød så god, men nu har jeg glemt at skrive ingredienserne ned. Men hovsa, der var fiskemanden “Odin” nede på hjørnet lige. Og jeg har salat og avokado i køleskabet, og edamame-bønner i fryseren. En rejesalat til mig, tak! Og så er middagen i hus. På 5 minutter. Halløjsa! Normalt er jeg over-inspireret i køkkenet. Men i perioder med meget arbejde og en kalender der buler ud, som var den gravid, kan det være svært at finde tid. Så har jeg bare brug for én lækker og færdigkøbt ingrediens, som…

Romesco – opskrift på peberfrugt-dip

Engang lå der en lille salatpusher på Østerbros Nordre Frihavnsgade med salater, kødhapsere og burgere. To go eller to stay. Men mest to go! I denne lille butik fandtes der denne fantastiske røde dip ved navnet Romanesco (formentligt inspireret af Romesco og Ajvar og andre peberfrugt-dips.) Butikken hed Madtjenesten, indtil den lukkede og netop er blevet lavet til en økologisk slagter Spis min gris. Nyt koncept, nye tider, men Madtjenestens romesco glemmer jeg aldrig. Og så må man jo i køkkenet og prøve at genskabe denne drømmedip. Forsøgene har været flere, men nu har jeg fundet den gode kombination, som takket være Jane Faerbers tip i kogebogen; “Mæt & slank med LCHF” om at stege peberfrugterne frem for at varme dem i ovnen, er hurtig at lave og virkelig lækker. I min opskrift bruger jeg ristede mandler og feta (enten skyrfeta eller gedefeta – afhængig af dine præferencer), så den minder mest…

Bønnepasta med avokado- og pestocreme

Busted! Jeg har i en del måneder haft en mad-affære, som jeg bliver nødt til at indvie jer i. Blot fordi den ikke længere kan skjules. Man ser den på mig. I ansigtet. Mad-lykkelighed kaldes det vist. Og noget der gør én lykkelig, skal man dele … har jeg hørt! Så nu må den på bloggen: bønnepastaen. Pastaen lavet af soyabønner. Sort, grøn eller “pasta-farvet”. Økologisk og med ca. samme kalorie-indhold som almindeligt pasta MEN med en r**fuld flere proteiner, som mætter gevaldigt – og ja så kan det godt være jeg er lidt mærkelig på det punkt, og mange vil helt sikkert IKKE være enige – men jeg synes faktisk den her pasta smager bedre end almindelig pasta, som jeg ikke vil mene stod forrest i køen, da der blev uddelt smagssaft- og kraft. Den har haft mange ingredienser ovenpå sig hjemme hos mig efterhånden, men min seneste crush…

Auberginelasagne med gedeost

Det der chèvre i maden var jeg på ingen måde begejstret for, da jeg boede i Paris og fik det serveret overalt. Men det sidste års tid har jeg faktisk fået et ganske varmt forhold til den der gedeost – bogstaveligt talt, for den smager bare bedre efter en tur i ovnen. Som det seneste er den nu også at finde i min lasagne sammen med grillede aubergine i stedet for lasagneplader – og med enten kylling eller oksekød. Det er sundt, nemt og hurtigere at lave end en almindelig lasagne, da den kun skal have ca. 20 min. i ovnen. Jeg er vild med det! Og blev lige nødt til at dele min begejstring herinde. Aubergine-lasagne med gedeost, 2-3 pers. 400 g hakket okse- eller kyllingekød 8-10 champignon i skiver 1-2 dåser hakkede tomater 3 tsk tomatpuré 2-3 fed hvidløg 1-2 løg oregano timian chili 2 store auberginer 1 rulle gedeost Skær auberginen…