Tag

Morgengrød

Browsing

Chokolade chiagrød | Sunde chiafrø til morgenmad

Som jeg tidligere har nævnt herinde, er jeg fan af Københavns grødbar nummer 1; GRØD. Deres opfindsomme aftengrød med pulled pork og andre godter er så gode, men jeg må altså også snart skal forbi til en morgengrød.

I mellemtiden eksperimenterer jeg selv med grød derhjemme i form af den såkaldte køleskabsgrød eller “overnight oats”. Og nu har mine kreationer udviklet sig til en fantastisk chokolade chiagrød, som jeg må dele med jer. Lavet på hasselnøddemælk for at give den en ægte chokolade/nøddesmag. Almindeligt mælk kan naturligvis også bruges. Jeg har fundet chiafrøene i SuperBrugsen på Nordre Frihavnsgade, og de er propfyldt med protein, kalcium, gode fedtsyrer og omega 3, og dermed det rene guf for kroppen at starte dagen på. Og chokoladesmagen – ja, den behøver vel ikke rigtig nogen introduktion… eller hvad? 🙂