Tag

Minimalisme

Browsing

Podcast for begyndere | 12 favoritter på dansk

Åh, podcast! Det er bare den lækreste opfindelse. Aldrig har den lange cykeltur, gåtur eller de mange timer i køkkenet været sjovere . Det er dejligt “back to basic”, minimalistisk underholdning, som ikke kræver andet end en telefon og (solide) høretelefoner. Dvs. også en masse tid væk fra skærmen. Aah! Hvis du er rutineret podcast-lytter, skal du måske enten springe dette indlæg over eller give mig tips til nye podcasts jeg skal kaste mig ud i nederst i kommentarfeltet. Det er nemlig først i år, jeg sådan er blevet rigtig vild med podcast-formatet, og nu er jeg til gengæld afhængig. Jeg starter med mine danske favoritter, men der kommer uden tvivl en engelsk/udenlandsk pendant meget snart. Nu er jeg jo lidt en nørd af en nørd, når det kommer til (politisk) kommunikation og sociale medier, så hvis du ikke lige har det på samme måde, kan du jo springe dem over,…

Flot og populær yndlings sofa (og sovesofa)

Søndag = sofa. Ik? Jagten på den perfekte sofa har for mit vedkommende stået på i mange år. Sådan en sofa der passer til alt, og samtidig er smart. Som ikke skal skiftes hver 2. år, fordi man bliver træt af den, eller den ikke lige passer til alt andet. Se, dét er en af de største fejl jeg tidligere har lavet; jeg er gået efter moden nu og her, i stedet for de klassiske, stabile og lidt dyrere alternativer, som på sigt er bedre og langt mere bæredygtige. Og for snart et år siden fandt jeg den sofa! Splitback Frej er navnet. Grå med det fedeste træ i siderne. Og ikke nok med det – faktisk er den ovenikøbet en sovesofa, der kan slås ud, når vi får gæster eller skal holde filmmarathon og behøver mere plads til både dyner og snacks. Jeg har faktisk flere gange vist den…

Om at miste – og gøre sorg til gode minder i hjemmet

Noget, der virkelig giver mig en god følelse i maven og “DEN er jeg glad for”-vibes, er arvestykker. Ikke for mange, men få udvalgte som både passer ind i hjemmet og minder mig om den afdøde og vender min sorg til noget positivt. For  nogle måneder siden havde vi desværre dødsfald og begravelse i familien. En gammel, skøn og stærk kvinde! Og vi fik lov til at arve denne fine skænk, som faktisk både er en kommode, skrivebord og sminkebord. Ja, hvad siger I så? Funktionalitet – det var søreme noget man kunne i “gamle dage.” Minder og genbrug på samme tid = helt perfekt! Har ellers i lang tid haft en “nul mørk træ”-politik i hjemmet, fordi det blev for tung og voldsomt til vores lille, lyse lejlighed, men den her kommode måtte bare ind og stå i det lille hjørne i stuen – der hvor fjernsynet tidligere hang. (Læs…

DIY guide: Sådan får du det bedste ud af en lille altan

LYKKE PÅ EN ALTAN! For tre uger siden skete der noget helt fantastisk hjemme i den lille Østerbro-lejlighed, som jeg lige siden har glædet mig som et lille barn til at fortælle jer mere om. Det handler om vores lille altan, som har fået den fedeste makeover. Vi snakker det her mikroskopiske område på kun ca. 1×5 meter, 6 etager oppe i luften  som hele sidste sommer udelukkende havde funktion som altankasseholder, yogamåttelufter og gør-det-selv-projekt-underlag. MEN som nu simpelthen er blevet stedet, hvor man drikker rødvin og spiser pizza en sen lørdag sommeraften som i går. Hvor man tager et par timers arbejde med en kop kaffe og spiser morgenmad kl 7 om morgenen på en hverdag med bagende sol. Hov, hov, hov – hvordan skete det lige?? 2 i 1: Altanbænk og opbevaring Svaret er en bænk med “låg”, et klap op-bord og en skammel – også med “låg”.…