Tag

lokalt

Browsing

Rødkålssalat med sød kartoffel, gulerod og tahindressing

På papiret er det ikke længere sæson for kål, som burde slutte til februar, MEN det er stadig på en måde lidt vinter-agtigt, ik? OG der ligger danske kål på hylderne i supermarkedet. Game is on… Rødkålssalat!!

Sidste fredag havde jeg Maria på besøg til frokost. Jeg tror faktisk Maria er den eneste jeg kender som lever 100% vegansk, og det er altid sjovt at have “en undskyldning” for at lave en vegansk frokost. Det sker jo ofte herhjemme, men f.eks. laver jeg ofte vafler på æg, da jeg synes de bliver lidt bedre. Men med et par spiseskeer chiafrø som har ligget i blød i 1 dl vand, går det også fint. Jeg lavede Vaffel-sandwich fra Go’ Morgen Danmark til hende samt en rødkålssalat med rodfrugter, tahindressing og en masse spidskommen. Alt blev spist, og Maria var glad. Så nu tænkte jeg, at jeg lige ville dele opskriften på salaten med jer også. Den er nemlig så nem at lave og kan bruges i så mange sammenhænge. Til frokost, grill og endda til anden til jul 😉