Tag

Hummus

Browsing

Rødbedehummus med ingefær

Så er det igen for alvor sæson for rødbeder. Og dermed rødbedehummus. JAH! Men hvordan får man egentlig det bedste ud af en pose rødbeder? Altså jeg har tit gjort den fejl, at jeg bruger 3-4 rødbeder, og så ligger resten af posen ellers bare og hygger sig i køleskabet i lang tid. Bliver overset eller glemt. Ender i værste fald med madspild. Ikke godt! Så nu er jeg begyndt at koge hele posen på én gang i en stor suppegryde. De skal selvfølgelig lige skrælles og skylles og koges i ca. 45 minutter mens man går all in på rødbede-farvede fingre. Men derefter har man til gengæld nok til en lilla hverdagsmiddag med glamour af de helt store; rødbedevafler, rødbedehummus, rødbededeller. Er det for meget? Ja måske! Man skal i hvert fald være meget glad for rødbede. Men pointen er, at man kan få utrolig meget ud af sådan en…

Vaffelburger med kyllingebøf og edamamehummus

Okay. Ja TAK! Jeg har ret tit lyst til burgere. Og jeg er helt sikkert ikke den eneste. Det er vel heller ikke for sjov, at København på det seneste har udviklet sig til en ren kampplads af burgerborge, der hver især forsøger at mestre den perfekte kombination af  brød, bøf og fyld. Og så er vi nok også ret forskellige. Nogle foretrækker kridhvid bolle og bøf uden så mange dikkedarer som på Tommis Burger Joint, mens andre vil have den let mere avancerede med muligheder for chilistegte champignon, og ærtebøf som på Halifax eller måske en Super Bowl-variant som på Grillen. Her hos mig får I selvfølgelig vaffelburger. Hvad ellers? Med kyllingbøf og edamamehummus. En sund, glutenfri variant som smager dejligt snasket – præcist som en burger skal! Vaffelburger med kylling og edamamehummus Edamamehummus 200 g edamamebønner (frost, pillede) 1-2 fed hvidløg 1/2 citron 0,5 dl olivenolie 2 tsk tahin 3 spsk…

Libanesiske madvafler med hummus, halloumi og granatæble

Madvafler om lidt. Men først; Er du vild med libanesisk mad? Og har du besøgt Mahalle på Nørrebro? Ellers er det på tide at komme afsted! Ikke nok med at her er super hyggeligt, de laver også en dejlig og billig libanesisk brunch og – som noget nyt på den københavnske caféscene – en lækker halloumisalat hvor deres fladbrød er toppet med hummus, halloumi (grillost), avokado, granatæble, mynte og sesam. Jeg har været på Mahalle en del gange efterhånden og har hver gang tænkt, at jeg ville lave herligheden i mit eget køkken. På en vaffel selvfølgelig. Madvafler! Nu skulle det være, og jeg er klar til at dele opskriften med jer. Temaet (og det libanesiske køkken) tro, er vaflen lavet på kikærtemel, og den er dermed sund og uden gluten osv. Desuden er det her en 100% vegetarisk ret, så der er ingen grænser for, hvor meget du kan…

Hummus (udtales humus) – den bedste opskrift!

Mit madhjerte bløder for hummus! Jeg har uden tvivl smagt flere hummus rundt omkring i byen end den gennemsnitlige københavner. Og mere til! Det kan jeg skråsikkert garantere. Hvorfor der ikke er røget en hummus-opskrift på bloggen, kan så virke småtosset. Men sandheden er, at jeg ikke har været helt tilfreds med min opskrift. Før nu! Hvad der gjorde det endelig udslag, var dels ekstra citron, paprika og lidt skyr, som selvfølgelig kan undlades, hvis man er til den mere klassiske version. Men en cremet og flot farve giver det. Og det er jo også værd at tage med! Og så skal man efter min mening altid bruge tørrede kikærter og undgå dem på dåse. Det gør en verden til forskel i min hummus-verden. Stavblenderen er fantastisk til hummus-fremstilling og selvom en løghakker mm. også kan bruges, er det altså perfekt at kunne stavblende dippen og få massen helt fin,…

Sund burger med broccoliboller og gulerodshummus

Mmmh sund burger! Kan du huske broccolibollerne? De hittede i 2014, særligt omkring sommeren, og det er noget tid siden, jeg fik dem lavet sidst. Det blev der dog ændret på den dag jeg fik en ustyrlig lyst til burgere med et twist: broccolibollen som brød og med avokado og gulerodshummus. Så godt og snasket på en sund måde. Vi havde nogle kalvefilletter, som blev brugt til bøf, men man kan selvfølgelig også lave en traditionel burgerbøf, fx efter denne opskrift. Broccolibollen gør sig fantastisk i selskab med grøntsager, hummus og ost, så de snaskede burger-cravings bliver virkelig stillet på optimal vis. Denne opskrift giver 4 burgere, altså to til hver. Man kan også sagtens nøjes med det halve og servere søde kartoffel-/bønne/broccoli- eller rodfrugtfritter til. Sund Burger med broccoliboller og gulerodshummus , 2 personer 4 broccoliboller 4 Kalvefilletter Frisk rosmarin 4 skiver gedegouda eller cheddar 1 avokado 2 store tomater 1…

Lækkert vegetarmad på Liban Cuisine på Rantzausgade

Mere libanesisk og lækkert vegetarisk mad til København, tak! Bønnerne bliver langsomt hørt (bogstaveligt talt, høhø), og jagten fortsætter her på bloggen. Udover Mahalle på Birkegade, skal Liban Cuisine på Rantzausgade da også lige have lidt shine herinde. Hummus-fan ved I allerede jeg er, men Baba ghanoush, tabouleh og crunchy falafler er jeg i den grad også forfalden til. Og nøj de er altså bare crunchy herinde. Og så er det de  bedste falafler jeg hidtil har smagt i byen. Og JA – de laves fra bunden på stedet. De sælges som “bakery” og kommer i en menu sammen med et par mezza og salat af bl.a. dekorative majroer og toppingudvalg af græskarkerner, sesamfrø og krydderiblandinger. Liban Cuisine udfordrer  sovs/kartoffel/kød-kulturen Salaterne kan iøvrigt sammensættes præcist, som man vil. Ikke noget med “vælg tre” – næh nej – vælg lige nøjagtigt alle de slags, du har lyst til. Ægte libanesisk storsind…

Vegetar i København part 1: Mahalle på Nørrebro

Der er mange, og kommer flere og flere, gode vegetaralternativer i København, og jeg vil løbende sætte fokus på dem herinde. Fordi man kan lave så mange spændende ting med grøntsager, fordi det er sundt og fordi det er dejligt miljøvenligt.Jeg starter med Mahalle, som jeg var forbi i tirsdags og netop har skrevet om på Yelp. Et bedårende sted i Birkegade – sidegade til Elmegade – som jeg har kigget længselsfuldt efter her i sommerferien – hvor der har været sommerlukket, men stedet har i virkeligheden holdt åbent i et års tid.”Åbner du ikke snart, pleeeease” har den libanesisk madelskende stemme i mig gang på gang gentaget. Og jeg har tålmodigt tysset den ned. Men så endelig i dag kunne jeg sætte mine fødder lige der midt i det lille lyse lokaler med farverig flag-guirlande på tværs af rummet og små detaljer som bogen “cyklen på Nørrebro”, tallerkner i…

Ærtepuré med valnødder og gedeost

Hos min lokale salatpusher SMAG er der altid mange dejlige beslutninger, der skal træffes. Valg af hele fire salater, derefter hummus eller ærtepuré, så nødder, og til sidst rugbrød eller flutes. Og bonus er, at alt er god kvalitet til prisen! Når det kommer til den tunge ‘dip’-beslutning, tager jeg næsten altid hummus. Fordi det bare er og bliver min yndlings. Men hver gang er jeg tæt på at vælge begge to, og så droppe nødderne. Men ih og åh de saltede mandler gør det jo så godt i hele SMAG-salatoplevelsen. Kan I følge mit dilemma der? Løsningen er hummus på SMAG, og ærtepuré derhjemme efter den her hjemmelavede opskrift, som er med en masse power-ingredienser som ingefær, mynte, hvidløg og valnødder. Og er man til gedeost, smager det fantastisk i – simpelthen et must. Er man ikke til gedeost, er den også fantastisk uden. Den er bare så god, og…